Det skete i de dage, der udgik en befaling fra byens avis, at epoken er slut. Den sidste artikel er skrevet og det sidste punktum sat. Der var ingen vej tilbage.
Her på rampen til endnu et år, tillader jeg mig at optræde en smule personlig i en mindre nytårsrus af tilbageblik, taknemmelighed, uvished og håb. Lige nu er det fem år siden, jeg havde min første dag i mit nye journalistiske liv. Den dag jeg tog et langt og sejt tilløb til at gå fra blokken til bloggen, som fyens.dk’s musikredaktør Simon Staun formulerede det i et sidestort interview i december 2020. En fornem cadeau fra en højt skattet kollega på avisen.
Præcist seks måneder tog det. Så ramlede jeg ind i bloggen. .
Inden da, den 30. december 2017, skrev Jørgen Volmer en såkaldt profil-artikel, at efter 41 år i det fynske mediehus har 71-årige John Borgkilde skrevet sine sidste linjer. Han gik egentlig på pension i 2012, men har i alle årene siden været synlig i spalterne, især på denne side. (Byens liv-klumme) På årets sidste dag er det definitivt slut, konstaterede redaktør Volmer. (Læs: På avisen). Var jeg ikke ydmyg i forvejen, så blev jeg det i læsningens stund.
Det er vanvittige fem år siden og redaktør Volmer havde ret. Det sidste punktum var sat – i byens avis. Siden er der sat masser af punktummer i mit uendelige tekstunivers. Vist kniber det stadig at sætte korrekte kommaer, hvor skilletegnet ifølge sagkundskaben hører hjemme. Det er med dyb beklagelse, at blogskriveren endnu ikke har taget diplom-kursus i kommateringens svære kunst.
Derimod er plejen af (Borg)kilde-nettet og den evige søgen efter imødekomne mennesker, nu dog i behersket tempo, med gode fortællinger og nyheder ganske intakt. Heldigt at pensionistens diagnose stadig lyder på; uhelbredelig nysgerrig.
Videbegærligheden førte til et nyt kapitel i mit livs eventyr. Det skulle jo ske noget med skrivekløen. Jeg måtte afprøve endnu et medie. Præcist en halvt år efter det sidste punktum og de sidste vildfarne kommaer var sat, dukkede bloggen op som Fugl Føniks, der flaksede over mig, så jeg havde svært ved at holde tasterne i ro.
I juni 2018 tog jeg beslutningen. Lukkede øjnene og sprang ud på det dybe digitale vand, hvor jeg næppe kunne bunde. Siden er den ukommercielle, upolitiske, kultur-fokuserede borgkildesblog.dk set og måske endda læst af tusindvis af fynboere. Jeg anede intet om bloggens tekniske umuligheder – eller om bloggen som uorganiseret seniorordning.
Det var også den dag (2. januar 1967), da jeg uanset jeg ville eller ej, blev ekviperet i Kongens Klæ’r og bedt om at holde øje med fjenden – mod øst. Også den kuriøse mission kan man helt gratis læse om på bloggen. Også dengang var det en kold tid, vi levede i … du kan læse om Mathilde Bondo og Kim Larsens ikoniske sang. Som Mathilde beretter så tankevækkende om i en af bloggens artikler.
Sådan er det med årsskifte og med visse datoer, der inspirerer til tilbageblik, tankespil og associationer om det der ligger derude – og venter.
Disse ord er skrevet af John Borgkilde søndag den 1. januar 2023.