Den lille baggård bag det gule hjørnehus, hvor digteren muligvis er født, opnåede for flere årtier noget nær verdensberømmelse, en reklame, som MuseumOdense dog helst ville have været foruden.
Historien er den, at for 32 år siden kom Odense og H.C. Andersen på forsiden af alverdens dagblade. Præcist 40 år efter det lige så berømte optrin som den amerikanske stjerneskuespiller Danny Kaye skabte i det lille berømte museum.
Den ydmyge baggård var den lune nat mellem 21. og 22. juli 1992 centrum for et spektakulært indbrud, som skabte sensationel omtale. Længe efter blev der registreret publikumsrekorder- ikke mindst ekstraordinært stor besøgstal af udenlandske gæster.
Som rejsekongen Simon Spies engang sagde, så er dårlig reklame bedre end slet ingen reklame. Og så købte han en dyr billet til “Elverhøj” på det kongelige – til sin stok.
Unge opsøgende Borgkilde på opsøgende arbejde. Mr Danny Kaye… why did you do that? Because it was a fun gimmick….
Hollywood-stjernens komiske stunt
Da Hollywood-skuespilleren Danny Kaye under et besøg i H.C. Andersens Hus i 1952 lod sig fotografere af verdenspressen liggende i digterens vist nok originale seng, da var det lige før digteren vågnede op til dåd.
Baggrunden for besøget var, at Danny Kaye havde hovedrollen i en amerikansk film om H.C. Andersen.
Da filmen i foråret 1952 var under optagelse, bad han om at få lov til at besøge digterens fødeby og museum.
Mr Danny Kaye skal være velkommen, lød det fra HCA husets ledelse i Hans Jensens Stræde – lige indtil han lagde sig i sengen – med hat og jakke på.
“Den var fotograferne lige med på.
Jeg fik nogle mindeværdige billeder. Det var mit lange fotograflivs største scoop”, har avisens senere cheffotograf Bent Togo Andersen så ofte fortalt bloggen – med smil på læben.
Sagen udviklede sig til det komiske, da museets topchefer krævede billederne destrueret. Det nægtede fotograferne.
Med det resultat, at gæster fra hele verden strømmede til Odense. Mange år senere spurgte publikum efter sengen – og de fik episoden genfortalt. Kaye var ikke komiker for ingenting.
Sengen blev derefter placeret bag en skudsikker glasvæg – ved siden af det reb, digteren altid havde med sig på sine rejse, Som han kunne bruge i tilfælde af indebrand. Det kom dog aldrig i brug.
Pinligt, men mesterligt indbrud
Tilbage til det mesterlige indbrud. Årsagen var, at en eller flere særdeles professionelle tyve, muligvis bestilt til opgaven, først brød ind i H.C. Andersens berømte Hus gennem et tagvindue. I ly af en tavs tyveri-alarm og via det lille vindue og en lem i loftet, fik de banet sig vej ind i museet, hvor tyveknægtene, detaljeret gik til de nøje udvalgte og ellers hermetisk aflåste montre, hvor de tilranede sig ikke færre end tre originale og uerstattelige manuskripter.
Originalmanuskripterne til “Den lille Havfrue”, “Kejserens nye klæder”, “Elverhøj” samt digtet “Det døende barn” gik tabt ved det store sommer-indbrud i 1992. Museets øverste chef, Niels Oxenvad – her i sommerferiedress – viser, hvordan tyvene behændigt havde banet sig vej ind til museet, Først via Bangs Boder, hvorpå de listede hen over et fladt tag og så ad en knirkende stige, ned i en mørk lukket baggård. Herfra skaffede de sig adgang via en gammel dør i træ (billedet), som de brækkede op. Der lød ingen alarm, da tyvene begyndte at brække montrerne op, hvor de værdifulde manuskripter lå, som nogle af udstillingens ypperste værker. På billedet, viser museums-direktør Niels Oxenvad den ydmyge dør, som blev brækket op, for at skaffe sig adgang til museet. De særdeles professionelle tyveknægte omgik dør-alarmen ved at bore huller i trædøren og derefter save hul som akkurat var stort nok til de adrætte tyve kunne kravle gennen. (Billedet er venligst udlånt af Stadsarkivet)
Alle spurgte hvorfor museets tyverisikring ikke virkede og Oxenvad slog beklagende ud med armene.
Kunne tyvene selv. slå sikringen fra? Blev der spurgt. Der blev luftet mange teorier.
Den ansvarlige museumschef, navnkundige Niels Oxenvad, havde det mildt sagt ikke godt, da han dagen derpå, skulle forklare verdenspressen, hvor der var sket og ikke mindst hans bud på, hvordan det umulige kunne ske.
Eventyrligt indbrud
Oxenvad forklarede, hvordan tyvene kom ind, og at han og politiet gik ud fra, at der var flere frække personer om ugerningen.
Det lykkedes dem åbenbart, ganske uhindret, at begå kuppet uden at blive set eller hørt. End ikke de forbipasserende i Hans Jensens Stræde havde observeret, hvad der var gang i bag murene.
Det store kriminelle spørgsmål var: Hvordan var tyvene kommet ind i baggården, hvorfra de havde brugt en stige til at komme op på loftet – og derfra ned til udstillingsrummet – lige ved siden af.
Tyveriet var tilsyneladende timet og tilrettelagt helt ned i detaljer. Alene den kendsgerning, at tyvene skulle bevæge sig hele vejen tilbage, ad samme kringlede vej med tyvekosterne under armen, vækkede opsigt hos kriminalpolitiet, som havde fået assistance helt fra København.
Sådan tager den lille, men berømte “baggård” sig ud, set fra HCA-museets indgangs-område. Foto: John Borgkilde.
Planlagt ned i detaljer
Den gamle digter Hans Christian Andersen, må have græmmet sig i sin grav på Assistens Kirkegård i København.
Tyveriet foregik mens danskerne nød den varme sommer og endnu var midt i en massiv fodbold-EM-rus efter finalesejren 2-0 over Tyskland. Et eventyr i sig selv.
Forbrydelsen i Richard Møller Nielsens egen hjemstavn, lignede bestilt arbejde fra det øverste kriminelle hieraki. De stjålne originale manuskripter og fantastisk klip fra Andersens kreative hånd var i høj kurs.
Tyveriet blev i flere år efterforsket her i landet og via Interpol, men på grund af manglende beviser blev sagen opgivet. Eksperter gav udtryk for, at politi og efterforskere opgav sagen lige tidligt nok.
Fra en foyer til venstre for HCA-museets information og billetdisk, kan man bag en tyk rude se den pågældende baggård, ligesom man også kan se det lille vindue på fødehjemmets tag. Gårdrummet var oprindeligt belagt med klassiske pigsten, som efter en pause blev lagt for at skabe originalitet i den historiske gård. Brolægning eller knoldebrolægning om man vil, anses som noget af det fineste blandt anlægsgartnere og brolæggere.
Den gemte, men ikke glemte baggård, som er gået så grueligt meget igennem. Nu kommer om ikke andet, den kuriøse historie, til ære og værdighed. Det er ganske vist.
.
PS: Var museet tvivl om pr-værdien for indbrud og Danny Kayes sengestunt, så var jublen anderledes højere efter et besøg samme år i København. Som nu sangen “Wonderful Copenhagen”, som oprindeligt stammer fra Hollywoodfilmen “Hans Christian Andersen”, indsunget af Danny Kaye i 1952. Sangens titel blev senere turisme-slogan for København ude i den vide verden og er i senere indspilninger blevet internationalt kendt som en signaturmelodi for byen.