“Min fascination for revy i et telt begyndte helt tilfældigt, da mine forældre i efteråret 1996, altså for mere end 25 år siden, var til familiefest, hvor Cirkusrevyens chef Torben “Træsko” Petersen og hustru Sanne også var med. Efter natmaden endte de to par til en hyggelig go’natter eller to på min fars og mors værelse. De dækkede op til natmad og det viste sig, der var meget at snakke om den nat”, fortæller Lars Arvad.
I hvertfald hørte Torben om mine forældres håbefulde søn, der gik på gymnasiet i Odense og som var teatertosset og vild med at spille teater på den nærliggende Fjordagerscene. Ud mod de små timer havde teltholderen inviteret unge Arvad til en uges praktik i Cirkusrevyen, landets største revyteater.
“Hvis Lars vil vide noget om revyproduktion og er han klar til at gå til hånde, så send ham over til mig, så skal jeg nok få ham kuréret”, lød den invitationen.
Kars fik en seddel med hjemme fra og fik fri fra gymnasiet, Mulernes Legatskole. En tidlig morgen mødte han frisk og fro op på Dyrehavsbakken og, fik så sit unge livs første indtryk af revyens mekanisme og hvordan en hektisk dagligdag forløb med blandt andre Ulf Pilgaard, som på det tidspunkt var klar til sin 11. cirkusrevy-sæson – det var han sammen med Jess Ingerslev og unge talenter som Gordon Kennedy, Søren Østergaard, Jeanne Boel og Pernille Schrøder.
Jeanne, Pernille og de andre
I skøn uvidenhed om, at teenageren fra Seden 14-15 år senere, skulle engagere samme Jeanne Boel og Pernille Schrøder til sin ny opfindelse “Odense Vinterrevy” (2009-2015) på byens store kulturscene, Magasinet. At samme vinterrevy blev det store usynlige springbræt til sommerrevyen, til et stort cirkustelt på Engen – ganske som teltet på Dyrehavsbakken, hvor unge Arvads drengedrømme var utæmmelige. Han VILLE bare dén revy – hjemme i Odense
Den 4. maj be’r Lars Arvad for sjette sæson sit publikum slippe latteren løs så teltdugen blafrer smukt på den grønne eng mellem skoven og Odense Å .
“Når han den lune forsommer med skævt smil og blink i øjet, byder velkommen i sit smukke telt, så kan han med rette tænke tilbage på dagene, da hans første store drøm gik i opfyldelse.
“Sandheden er, siger han, at hvis Torben Træsko den nat med mine forældre ikke havde givet mig det tilbud, så ville mit liv have set helt anderledes ud. Dog er jeg sikker på, at det ville have været noget med skuespiller at gøre. Men stort telt og revy i hjembyen, havde jeg nok ikke tænkt på, hvis det ikke lige havde været for de hæsblæsende dage backstage – dér hvor dansepigerne også rendte rundt. Livet er heldigvis fyldt med dejlige tilfældigheder”, funderer Lars Arvad, der husker mødet med teltet på Bakken som kærlighed ved første blik. Lige siden har han været tryllebundet af revy og store telte.
Lige inden jul spillede han iøvrigt musical i en familieforestilling med Flemming Jensen i samme telt.
Drømmene stod i kø
“I dag er jeg ikke i tvivl om, at ugen som den unge fynske altmuligmand op til premieren 1997, skabte et solidt fundament til mit professionelle virke som skuespiller og revydirektør”, fortæller Lars Arvad. Og tilføjer: “Tænk sig, hvis de fire dejlige mennesker ikke havde sat sig sammen den nat. Hvordan havde min verden så set ud….”
Nå, men en anden drøm blev opfyldt, da Lars Arvad i 2006 blev uddannet fra skuespillerskolen i Aarhus. “Jeg VILLE simpelthen være rigtig skuerspiller med det blå stempel, som betød rigtig meget for mig”.
Samme sommer tog han hjem til Fyn for at besøge hjemstavnen og for at være med i revyen “Panik i Teltet”, som han selv havde grundlagt i 1999 i et telt, selvfølgelig, som blev rejst på det grønne område bag butikstorvet hjemme i Bullerup.
Efter uddannelsen og derefter tre år i Aarhus Teaters faste ensemble og mange spændende roller, vendte han hjem med kufferten fyldt med skitser til en fremtid i revyens tjeneste. Drømmesenariet var, at skabe sin egen revy og i 2009 lancerede han Odense Vinterrevy, som spillede syv år fremefter.
Man skal kunne krybe før man kan gå, lyder et ordsprog, og selv om Arvad var meget ung og uerfaren i den benhårde revybranche, så formåede han alligevel at overraske det fynske kulturliv, da han i maj 2016 realiserede sin ultimative drengedrøm
Fynboerne rystede på hovederne
Adskillige bedrevidende fynboere rystede opgivende på hovedet, da han første gang rejste Danmarks største sommerrevytelt på Engen i Fruens Bøge Skov. Vist var det en svær start med en del modvind, lige indtil eliten og folkedybet i by og på land troede på eksperimentet.
Med lige dele talent, knofedt, stædighed og optimisme skabte Lars Arvad Provinsens største revysucces. I tæt og kreativt samarbejde med sin dygtige, hårdt arbejdede hustru Michelle Calasahan Arvad, som ud over at være medejer også holder styr på den frivillige stab.
Lige nu ser revyægteparret og organisationen med adm. direktør Jani Lykke Mathmann, med det økonomiske og administrative overblik, frem til at byde land og by velkommen til sommerrevyens sjette sæson med endnu et stærkt hold.
Sammen med hustru Michelle, har Lars Arvad skabt en stor og folkelig kulturtradition på Fyn – med en sideløbende event-organisation.
Snart er alt ved at være klar til at byde velkommen til sommerrevyens syvende sæson, sammen med et kanonflot hold, som omfatter revyens faste kapelmester Morten Wedendahl samt debutanten Tom Jensen, Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Vicki Berlin og ikke mindst Henrik Lykkegård, som også debuterer på Engen efter mange år som en af de bærende kræfter i Cirkusrevyen – der har vi den igen.
Lars Arvad blev i 2020 kåret som Årets Fynbo og valgt til formand for brancheforeningen RevyDanmark – som omfatter landets 19 professionelle revyer.
.