Vel er det en gammel historie, men det er en stor nyhed, der er gravet ud.
Museum Odenses arkæologer har fundet over et halvt hundrede usædvanligt godt bevarede vikingeskeletter på en mark tæt ved landsbyen Åsum.
Fundet er særligt interessant, fordi det er skeletter fra vikinger, som er gravlagt med adskillige eksotiske genstande ved deres side. Fortrinsvis gaver til afdøde, hvis oprindelse rækker langt ud over landets nuværende grænser. Fund som bekræfter, at vikingerne rejste meget langt for at handle og plyndre på deres historiske togter, hvor de bl.a. erobrede nye landområder – fra Nordsøen og England til flere øsamfund i Middelhavet.
Nogle vikinger sluttede altså deres jordiske dage på en gravplads tæt ved Odense
På den måde har Danmark og haft indflydelse på såvel Maltas som Siciliens tidlige historie. Danske vikinger drog omkring år 900 sydpå og historien fortæller desuden om en normanner (viking) som blev konge af Sicilien. Nemlig Kong Roger (1031-1101), som i 1091 nåede frem til Malta. Ikke tilfældigt at der dukker mange danske vikinger op i Maltas historie. I det hele taget bevarede Normannerne magten i store dele af Middelhavet i flere hundrede år.
Danske vikinger et barskt, ofte krigerisk og opsøgende folk, som drog på farefulde togte, men som også var dygtige handelsfolk.
Et havt års udgravning
Arkæolog, museumsinspektør og vikinge-ekspert Michael Borre Lundø, fortæller, at der i al hemmelighed er arbejdet på gravpladsen i over et halvt år – og at det nu vil det vise sig, om vi får besvaret en række spørgsmål. Blandt andet hvordan og hvorfor vikingerne havnede på Fyn, relativt tæt ved den store cirkelrunde borg på Nonnebakken – midt i fortidens Odense. Om det er et historisk sammenhæng mellem Åsum-vikingerne og Nonnenbakke-borgen, vil ny forskning måske gi’ os svar på.
Museum Odenses arkæologer har fundet flere end 50 usædvanligt velbevarede skeletter, gravlagt med genstande, hvis oprindelse rækker langt ud over landets (nuværende) grænser. “Vores fund bekræfter, at vikingerne rejste langt for at handle – og plyndre. Vikingerne var et nysgerrigt og opsøgende folk”.
Måske er det flere. Arkæologer er et stille og hemmelighedsfuldt folkefærd.
Indtil videre gør arkæologer, forskere og andre eksperter os klogere på oplagte spørgsmål som, hvordan hverdagen så ud for vore berømte forfædre, der levede her i landet i 900-tallet. Dengang Gorm og Thyra skrev med runer i Jelling. Ifølge Michael Borre Lundø håber de gravfundne skeletter kan hjælpe med til mere præcist, at fortælle os hvad vikingerne levede af, hvor de slog sig ned og hvor langt de bevægede sig for at handle med andre.
Ekstraordinært
Michael Borre Lundø kalder det usædvanligt, at finde så mange velbevarede skeletter på ét sted. “Sådanne fund giver os ekstraordinære muligheder for at foretage helt nye naturvidenskabelige analyser, der desuden kan fortælle os om de gravlagtes generelle sundhedstilstand, om kostvaner og hvor de stammer fra og måske endda afsløre, om de gravfundne vikinger var i familie med hinanden, eller om det er tilfældigt de ligger som de gør. Det er aldrig tidligere undersøgt i tilsvarende grave”, siger han om det usædvanlige fund, der allerede tituleres som vikingeskat.
Uanset hvad, så ligner det en ny sejr for MuseumOdenses arkæologiske team. Imponerende, hvad de i de senere år har fundet – og hvad de stadig analyserer og forsker i. Fundets væsentlighed bekræftes iøvrigt af Sarah Croix, der er lektor og ph.d. ved Institut for Kultur og Samfund’s afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.
Hun fastslår, at fundene er så velbevarede, at der for første gang skal foretages DNA-analyser på hovedparten af skeletterne. Hun vil gerne vide, hvor disse mennesker kom fra og om de kommer fra samme familier, der menes gravlagt hen over flere generationer”.
Arkæologen Michael Borre Lundø: I en grav er en kvinde begravet i en vognfading, identisk med overdelen af en vikingevogn, som er brugt som kiste.
Højstatus i den tids samfund
Ifølge Michael Borre Lundø har flere af skeletterne tilhørt personer med højstatus i datidens samfund, hvilket kan ses af gaverne de er beriget med i dødens stund.
I flere slægter og samfund var der tradition for at lægge såkaldte dødslejegaver i graven “til evige tider”.
En usædvanlig kuriøs dødslejegave, en såkaldt vognfading, er placeret ved skelettet af en vikingekvinde. En vognfading er overdelen af en vikingevogn, som er brugt som kiste, siger Michael Borre Lundø.
“Kvindevikingen er formentlig gravlagt i den vogn, hun er rejst rundt i. Vi må forestille os, at hun har fået sine fineste klæder sammen med en hel del andre ting med i graven. Hun fik en imponerende glasperlehalskæde med og en jernnøgle, en kniv med håndtag sirligt beviklet med sølvtråd og som noget helt specielt, et mindre glasskår, der kan have fungeret som amulet. I fodenden af vognfadingen har stået et fint, pyntet træskrin, hvis indhold vi endnu ikke kender. Men det kommer vi til”.
Et trefliget bronzespænde dekoreret i Borrestil. På stykkets bagside ses bevaret aftryk af afdødes dragt. Foto: Museum Odense
Dragtspænde i bronze og rød glasperle
Michael Borre Lundø fortæller videre, at en grav indeholder et fint, trefliget dragtspænde udført i bronze (t.h.) med en enkelt rød glasperle, som i snor kan have hængt om halsen på afdøde, der også har fået en fornem jernkniv og et fint stykke bjergkrystal med i graven.
“Da bjergkrystal ikke er naturligt forekommende i Danmark, kan det være importeret fra Norge.
“Flere fornemme gaver er placeret ved skeletterne, hvilket bestyrker vores tro på, at Åsum-vikingerne var forbundet et internationalt handelsnetværk, der blev udviklet i løbet af vikingetiden”.
Fundet af vikingegravpladsen viser tydeligt, at Åsum, som i dag er forstad til Odense, har haft stor betydning som en af vikingetidens centrale bebyggelser.
Museum Odenses dronebillede afslører, hvordan gravene er placeret ved siden af hinanden med den store vognfadingsgrav øverst i billedet.
De usædvanlig godt bevarede skeletter ligger, som da de blev gravlagt for 1100 år siden. Placeringen er nøje dokumenteret, inden de tages op og sendes til analyse på Panum Instituttet. Foto: Museum Odense
Fundamentet til Odense blev skabt
”Fascinerende er det at forestille sig, at de gravlagte vikinger selvfølgelig har kendt til den begyndende bydannelse, der fandt sted kun fem kilometer mod vest. Som dengang hed Odins Vi.
Vikingegravpladsen dækker omkring 2.000 kvadratmeter af den sydlige udkant af Åsum – øst for Odense. Gravpladsen blev benyttet i 800-900-tallet.
Seks måneders intenst arbejde
Arkæologerne har gravet i godt seks måneder og ud over fundet af 50 jordfæstegrave fandt de også fem såkaldte brandgrave, hvilket placerer gravpladsen som en af de største og mest værdifulde på Fyn. Ja, i hele Danmark.
Fortid og nutid mødes. Årsagen til udgravning og fund, skal findes i “Energinet”s omfattende renovering af elnettet. Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer dansk energi-infrastruktur, der sikrer os høj forsyningssikkerhed på el- og gasområdet.
Ifølge Statens love, har arkæologerne som de første, ret og pligt til at grave efter fortidens minder. Eksperter har længe kendt til gravpladsen.
Grusomt eftermæle
Ifølge Historienet.dk, slog vikingerne ihjel for familiens ære. De drog på togt for at vinde rigdom og var intelligente forretningsfolk. Skandinaviens famøse vikinger tog Europa med storm og efterlod et så stærkt print på historien, at de stadig huserer i nutiden. Ifølge Den Danske Ordbog levede vikingen i de nordiske lande – selvfølgelig i vikingetiden (ca. 800 til 1050) og vikingen var som oftes en person, der drog på krigs-, handels- og erobringstogter, især i Østersøegnene, til De Britiske Øer og også ad vandveje gennem det vestlige Rusland til Sortehavet. Vikingerne havde ry for at være hårdføre og brutale. Sikke eftermæle.