Vælg en side

Billeder fortæller sin helt egen historie. Også uden tilhørende tekst.
Som Odensebogens forsidebillede, der viser Sortebrødre Torv på en travl torvedag sidst i 1950’erne. Det byhistoriske billede oser af afslappet atmosfære og skaber associationer, historie, vækker minder og følelser.

Odensebogen 2023 udkommer på lørdag.

Tanker som dukkede op, da nyheden om årets Odensebogen 2023, dumpede ned i bloggens Indbakke – og da forsidebilledet tonede frem, satte det masser af associationer igang.

Dog melder Odensebogens redaktør, stadsarkivar Johnny Wøllekær, at billedet ingen direkte relation har til en konkret artikel. “Vi valgte dette fantastiske billede fordi det er et fedt billede, som fortælle en masse om miljøet, om grøntsagsmarkedet og bydelen, som sikkert vil fange manges odenseaneres opmærksomhed. Også fordi, billedet tidsmæssigt passer godt til flere af bogens artikler”.

Johnny Wøllekær fortæller, at efter at Odensebogens forside havde set nogenlunde ens ud siden første bog udkom i 1990, valgte redaktionen at ændre lidt på forsidebilledet, som. der første og fremmest er kommet farver på. Derfor var det vigtigt, at sikre os, at vi havde en række “fortællende farvefotos”, som vi kunne plukke fra med kreative hænder”.

Værdifulde billeder fra Stiften
“Vores kronjuvel er Fyens Stiftstidende pressefotosamling, men stort set alle avisens billederne i sort/hvid”, tilføjer Wøllekær.
“Det viste sig, at vi havde en lille samling farvefotos fra 50’erne og 60’erne, som avisens legendariske pressefotograf E. Christoffersen (Stoffer) havde taget. De var helt forrygende. Det er også ham, der fotograferede billedet på Odensebogens forside. Efter min vurdering, er billedet fra cirka 1960. Der er ganske vist ingen artikel, som specifikt handler om torvet. Til gengæld er billedet tidstypisk supplement til flere af bogens artikler”.

For nogle år siden indgik avisen og Historiens Hus’ arkiv et samarbejde, som har store historiske perspektiver. Fyens Stiftstidendes pressefotosamling omfatter skønsmæssigt fire millioner negativer, hvoraf et lille udpluk er tilgængelig på hjemmesiden www.fynskebilleder.dk. Vores samling omfatter også andre pressefotografer, positiver, dias, glasplader o.l .Tjek https://www.historienshus.dk/samlingen/billedsamlingen

Det tavse billede skaber magi
Efter at have arbejdet med billeder, med eller uden tilhørende tekst, i forbindelser med avisproduktion siden 1962, mener den skribent, at det tavse billede er en fremragende historiefortæller, en illustration som skaber associationer og sine egne indre billeder – og vækker minder, følelser og overraskelser”. Hvis bare hukommelsen er intakt. Og det er den, såvidt jeg husker.

Straks, da jeg så det prægtige farvebillede af Sortebrødre Torv, som illustrerer forsiden af bogen, da sagde jeg til mig selv, “jamen, det er jo hjemme-på torvet”.

Og så gik jeg typisk på opdagelse i billedets magi af detaljer og spurgte så mig selv; “hvornår det er fotograferet og til hvilket formål”. Politigården bagerst stod klar i 1952. Hvorfor er de større byers politigårde bygget efter samme triste skabelon. En arkitektur som burde meldes til politiet.

Blankpolerede biler
De parkerede biler bekræfter skribentens teori om, at billedet til højre er fra sidst i 50’erne. Jeg fik først overnævnte information vedrørende det mulige årstal fra Johnny Wøllekær efter nedenstående afsnit var skrevet.  Folkevogns- rugbrødet blev sat i produktion i 1950. Den nypolerede Opel Kaptajn med  hvide sommerdæk blev produceret 1956. Dengang var det åbenbart ikke forbudt at parkere i den travle gade.
Når der ikke var grønttorv, onsdag og lørdag, så blev det brostensbelagte torv benyttet som parkeringsplads. Uden p-afgift.
Det markante Fyens Forum, nederevet i 1978, er udeladt af fotografen eller skåret fra af layout’eren.

Så et slag på indkøbstasken, kære læser, så er billedet fra 1959. Ét år fra ekspertens tip.

Jørgen Thomsen med hele vejen
Tidligere stadsarkivar Jørgen Thomsen var siden starten i 1991 bogens dybt engagerede redaktør, indtil han i 2019 blev afløst på posten i Historiens Hus. I de senere år var Johnny Wøllekær souchef. Parret har optrådt som værter ved de traditionsrige shows, hvor der altid har været underholdning af kendte kunstnere som oftes har været nævnt i bogen.

Fotoet til højre emmer af en svunden tid, hvor miljøbestemmelser og EU- diktater var fremmedord. Det grå guld trasker rundt mellem staderne for at finde “noget til aftensmaden”. Stadeholderne, på torvet med friske grøntsager, urter og blomster, ser sidst på formiddagen frem til en kort stund, hvor de i ro og mag kan nyde en dram eller to – på Lørup’s eller Hyldemor.

I meget gamle dage var grøntsagshandlen fordelt over tre af midtbyens torvepladser, nemlig Albani Torv, Flakhaven og Klingenberg, men for 70 år siden, i 1952, blev den, på grund af den stigende trafik i bymidten, flyttet permanent til Sortebrødre Torv. Desværre er antallet af stadeholdere underligt nok i stærk tilbagegang . Det er synd for bymiljøet. Og turismen.

Torvet som parkeringsplads emmer af bemærkelsesværdig ro. Formentlig fra slut-50’erne. Rækken af huse er de samme som i dag Foto: Historiens Hus.

Barfoeds svendestykke
Den store røde ejendom med den nymalede facade, fik skribentens øjne til at spærre op. Med “Restaurant Hyldemor” (Grøntorvet) og porten til gården, hvor der akkurat var plads til en hestevogn. Da restauranten blev udvidet for 40 år siden, blev porten inddraget til servering og toiletter.

Ejendommen trængte allerede i 50’erne til renovering. Med iværksætter-næse for ældre ejendomme, købte Rolf Barfoed i 1990 den markante ejendom, Sortebrødre Torv 7 – som er fra 1905. Han lod den renovere fra kælder til kvist med otte moderne lejligheder, blandt dem to taglejligheder.