Historiens Hus er i evig bevægelse – og nu er huset steget til vejrs, for at se byen i fugleperspektiv. Derfor følger Odenses gamle stadsarkiv den digitale udvikling for at opnå ny viden om byen i forvandling, Takket være et hold dedikerede frivillige præsenterer Historiens Hus de første 2400 endnu ikke offentliggjorte luftfotos, som nu er digitaliseret og georefereret med diverse data.
Den teknisk dygtige Lee Pointing ved pc’eren, hvor han stykker fotos sammen til et sammenhængene fotografi.
HJÆLP TIL BYPLANLÆGNING
For bl.a. at få seriøst redskab til byplanlægningen, har kommunen haft adskillige fly på vingerne, som systematisk kunne overflyve og fotografere byen, så man kan danne sige et detaljeret overblik over byens udvikling. Store kasser med de godt 27.000 himmelske billeder, stod i mange år og samlede støv i kælderrum under Odense Slot, men for seks år siden blev kasserne overdraget stadsarkivet, hvor de nu får nyt liv.
I det hele tager emmer Historiens Hus af fortællinger om en svunden tid i landets tredjestørste by.
Den spritnye hjemmeside www.OdenseOvenfra.dk kommer til at omfatte 27.000 billeder, som er taget fra fly over en 40 årig periode fra 1965 til 2005, så har de frivillige indtil videre lagt omkring 2.400 fotos op på hjemmesiden – så der er et stykke vej endnu.
I de kommende år vil Odense Ovenfra løbende blive opdateret med de resterende fotos. Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Erhvervshus Fyn.
Stadsarkivar Johnny Wøllekær fortæller, at husets frivillige møjsommeligt har scannet billederne og har bl.a. stykket dem sammen, så man har skabt et sammenhængende forløb. Her kan man fordybe sig i detaljerne og gå på mod opdagelse i udviklingen.
Man ser forstædernes bare marker, som venter på at blive udstykket til parcelhuskvarterer, som Odense er landskendt for at have mange af. Man ser også, hvordan havneområdet lidt efter lidt forvandles fra industrihavn til rekreativt område med boliger, kontorer, aktiviteter og uddannelsesinstitutioner.
Marianne Domar Rasmussen scanner tusindvis af billeder, som er fotograferet fra fly over Odense.
HISTORIENS HUS I KLOSTRET
Rent fysisk er Historiens Hus indrettet i Sankt Knuds Kloster, hvis oprindelige historie føres tilbage til middelalderen. Klostret brændte i 1913 og efter hede diskussioner i byrådet om bl.a. økonomi og placering, blev huset genopbygget efter de gamle tegninger og genåbnet i 1919.
I dag betegnes bygningen som en arkitektonisk perle, hvad angår byggeteknik og interiør med fine konstruktioner i træ og et smukt bjælkeloft. Bygningen er totalfredet og genopbygget efter gamle foreskrifter, hvilket skaber store udfordringer for gæster og medarbejdere i dagligdagen.
KLOSTERHAVEN OMME BAGVED
Historiens Hus er nabo til Sankt Knuds Kirke (domkirken), kirkekontorer og mødelokaler samt bagtil den gamle urtehave mod Eventyrhaven. Da komplekset efter branden i 1913 skulle bringes i harmoni med omgivelserne, valgte Odense by at anlægge en historisk-botaniske klosterhave med flere lægeurter. Den åbnede i 1922 – ved siden af Eventyrhaven. Komplekset omfatter også fællesbygning for Odense Stadsarkiv og Lokalhistorisk Bibliotek med læsesal og lokaliteter for lokalhistorie og slægtsforskning.
På 1. salen huserer stadsarkivar Johnny Wøllekær og hans personale i deres evige søgen efter at finde unikke sider i formidlingens tjeneste. Her er kommunens arkivering og registrering sat i system, her forskes og her bydes bl.a. på de populære foredrag Torsdagsmik og på udstillinger, som relaterer til aktuelle begivenheder, ligesom der produceres byhistoriske bøger og skrifter. Det lokalhistoriske arkiv arbejder desuden med kommunale arkivalier samt it-arkivalier og materialer om byen, borgere, foreninger, erhvervslivet og institutioner.
Billederne har fået nyt liv efter flytning fra Slottets kælder til Historiens Hus. Her Odense Havn anno 1990 – stadig med flere maritime virksomheder.
Her kan borgerne gå på udkik efter magasiner, bøger, aviser, dokumenter, billeder om Odenses og Fyns historie. Odenses byarkiv åbnede allerede i 1883 i en bygning som var opført, dér hvor Odense Slots berømte køkkenhave lå.
DIGITAL TEKNOLOGI
I flere hjørner af arkivet går fortid og nutid hånd i hånd. Således er den digitale informations-teknologi forlængst taget i brug som såvel internt arbejdsredskab som i den eksterne formidling.
De moderne tiders indtog kan bl.a. ses og høres i husets populære podcast-indslag, kendt for sine tilbagelænede samtaler om nære og personlige historier. Underholdende og hyggelige samtaler for odenseanere og med odenseanere, engageret og informativ snak hen over kaffe- og kagebordet – med smil på læben og blink i øjet.
På dette 2020-foto kan kan med det blotte øje konstatere, at bolig- og kontorbebyggelsen har udviklet sig.
I det hele taget, idéudvikler og nytænker husets chef, stadsarkivar og lokal-historiker Johnny Wøllekær, historiefortællingen. Aktuelt arbejder han på de indre linjer med planer om at modernisere Odensebogen, som er kommunens byhistoriske årbog. Den trænger til teknisk opgradering. Med sine godt 1800 faste abonnenter og flere solgte eksemplarer, lever bogen på 36. år sit eget liv med Wøllekær som chefredaktør og Byhistorisk Udvalg som udgiver.
DIGITAL UDGAVE OVERVEJES
Johnny Wøllekær fortæller, at det overvejes, at lade Odensebogen udkomme digitalt, hvilket betegnes som en naturlig udvikling. Odensebogen udkommer hvert år som et værk med 200 sider tekst og billeder. Leveret af byens borgere. Wøllekær er bevidst om, at en digitalisering vil blive en udfordring for de trofaste læsere, som har valgt computeren fra. Derfor overvejes en overgangsperiode med både en trykt og digital udgivelse. Der er tale om overvejelser – og Intet er afgjort.