En teaterforestilling uden tidstypiske kostumer, er som en bil uden hjul. Ingen af delene kan køre.
Tidstypiske klæder guider bogstaveligt talt skuespilleren ind i karakteren og handlingens fordybelse.
På Odense Teaters lager venter over 15,000 kostumer bogstaveligt talt, på at komme til ære og værdighed på en af teatrets scener.
Teaters erfarne kostumier, skræddere og scenegrafer er på evig jagt efter sko og støvler, huer og hatte, uniformer, dragter, pikante kjoler og fantasifulde jakker og benklæder, der passer aktørerne størrelser og til den enkelte forestilling.
Oppe under teaterhusets karismatiske tag er der samlet så mange kostumer, at de har lyddæmpende funktion. Mathias August Borg, der på syvende år er leder af kostumeafdelingen på Odense Teater, og som har mere end 25 års erfaring med produktion af hatte og tilbehør til teater. reklame og film, fortæller os den finurlige sandhed om tale, lyd og kostumer, “at samtalelyden ligefrem gemmer sig i klæderne, og at man derfor, som gæst underben rundvisning, bør gå et stykke fra hinanden, hvis man vil føre en samtale eller lytte til en rundviseren – herlig mystik, som er en del af den visuelle magi teatret byder på.
“For mig er kostumeloftet teatrets allerhelligste”, forklarer kostumechefen, som rumsterer på loftet oppe over Store Scene, hvor de fleste kostumer, skabt af teatret designere og skræddere, for måske 2. eller 3. gang, kommer til ret.
“Teatrets allerhelligste”, som kostumesamlingens chef Mathias August Borg kalder sit imponerende univers på teaterloftet. Alle effekter fortæller hver sin tavse historie.
HER RESIDERER MATHIAS
Mathias August Borg residerer hjemmevant i de lange gange, med en duft af tusindevis af klæder, fra charleston og glimmer til fest- og underkjoler og ellers alt fra Frelsens Hær-. spejder-, krigsuniformer og dragter. Kostumerne fortæller historien.
En fintælling afslører, at samlingen omfatterover 15.000 enkeltdele, som vel af mærke alle har været båret på scenen og som stort set alle er skabt af teatrets kreative designere og skræddere.
At arbejde med kostumer og rober, er som skal være en vigtig del af et teaterstykke. Så er man privilegeret, fordi der er tale om en særlig kunstart, som udføres i et kulturhistorisk univers, bemærker chefen, hvis passion for kostumer, effekter og detaljer aftvinger respekt inden for murene.
Man fornemmer teatrets glorværdige historie og storhed, under evig modernisering og udvikling, i samme ramme, som da huset blev indviet i 1913.
Det er som at bladre i en historiebog, når Mathias August Borg begejstret omtaler “kroneloftet”, som det internt kaldes. “Det er husets allerhelligste. Oven over alting.
Da han senest blev interviewet i forbindelse med sin 50 års fødselsdag, fortalte han om årene i teatrets tjeneste og om sin fascination ved at holde styr på bunker af dragter og kostumer, som fortæller, hver sin historie om karakterer, roller og personligheder.
KOSTUMELAGERT LÅ UNDER VÆRTSHUS
“Kostumerne har ikke altid haft sin plads på det magiske loft”, fortæller Esben Rasmussen fra skræddersalen. Han, som er en levende institution på teatret, minder om, at det store kostumelager rent faktisk først blev etableret på “kronloftet” i starten af 1980’erne.
“Da jeg var i praktik på teatret i 1981 var lageret indrettet i den mørke kælder under det hedengangne værtshus, “Odin, lige henne om hjørnet i Vindegade.
Der var ganske enkelt ikke plads inden for teatrets vægge, husker han. “Det blev der lavet om på, da loftet blev reddet og renoveret. For selvfølgelig skulle kostume-lageret være en fysisk del af byens historiske teaterhus”.
Esben Rasmussen tilføjer, at han 1983 og 1984 var med til at slæbe flere hundrede læs kostumer og effekter fra Odins kælder og hen til teatret, på den anden siden af Jernbanegade – og så op på loftet. Det var et voldsomt hårdt slid. Det mærkeligt at tænke sig”, bemærker Esben Rasmussen, som kender sin arbejdsplads ud og ind. Så godt, at han har været en populær rundviser, kendt som detaljernes mand. Han kom i praktik lige efter sin studentereksamen i 1981. Men der var ikke nok job lige med det samme. Han bevarede stædigt kontakten til huset. Og så blev han ansat”.
Og så kom også dette stykke teaterhistorie på plads. Bloggen passer nemlig på det lokale kulturliv.
————————-
Denne artikel er forfattet på grundlag af materiale, som er udarbejdet af Odense Teaters kommunikationsafdeling – og som bloggen derefter har bearbejdet og redigeret. borgkildesblog.dk har fået lov til at bringe artiklen.
God læselyst