En teaterforestilling uden tidstypiske kostumer, er som en bil uden hjul. Ingen af delene kan køre.
Tidstypiske klæder guider bogstaveligt talt skuespilleren ind i karakteren og handlingens fordybelse.
På Odense Teaters lager venter over 15,000 kostumer bogstaveligt talt, på at komme til ære og værdighed på en af teatrets scener.
Teaters erfarne kostumier, skræddere og scenegrafer er på evig jagt efter sko og støvler, huer og hatte, uniformer, dragter, pikante kjoler og fantasifulde jakker og benklæder, der passer aktørerne størrelser og til den enkelte forestilling.
Oppe under teaterhusets karismatiske tag er der samlet så mange kostumer, at de har lyddæmpende funktion. Mathias August Borg, leder af teatrets kostumeafdeling, fortæller, at samtalelyden fra stemmerne ligefrem gemmer sig i klæderne. Derfor bør man som gæst gå et stykke fra hinanden, hvis man vil føre en samtale eller lytte til en rundviseren – en herlig mystik, som er en del af den visuelle magi.
For mig er kostumeloftet teatrets allerhelligste, siger kostumechefen, som har til huse på loftet over Store Scene, hvor de størfleste kostumer, som er skabt af teatret egne designere og skræddere, for måske 2. eller 3. gang, kommer til ret.
“Teatrets allerhelligste”, som kostumesamlingens chef Mathias August Borg kalder sit imponerende univers på teaterloftet. Alle effekter fortæller hver sin tavse historie.
HER RESIDERER MATHIAS
Mathias August Borg, leder af teatrets kostumeafdeling, residerer hjemmevant i de lange gange mellem tusindevis klæder, fra charleston-, glimmer-, fest- og underkjoler og alt fra Frelsens Hær-. spejder-, krigsuniformer og alskens dragter.
Seneste fintælling afslørede, at samlingen omfatter15.000 enkeltdele, som alle har været båret på scenen og stort set alle skabt af teatrets egne designere og skræddere.
At arbejde med kostumer og rober, som skal være en del af et teaterstykke, betegnes som en særlig kunstart som udføres i et teaterhistorisk univers. I årevis har det været en væsentlig del af Mathias August Borgs arbejdsliv. Hans passion for kostumer, effekter og detaljer aftvinger respekt inden for murene.
Man fornemmer Odense Teaters glorværdige historie og storhed, når Mathias August Borg med begejstring omtaler kostumelageret på kroneloftet, som det kaldes internt. “Det er husets allerhelligste”. Oven over alting.
Da han for nylig blev interviewet i forbindelse med sin 50 års fødselsdag, fortalte han om årene i teatrets tjeneste og om fascinationen ved at holde styr på dragter og kostumer, som fortæller, hver sin historie om karakterer, roller og personligheder.
LEONORA CHRISTINAS SMUKKE KJOLE
Som nu den blå kjole som skuespiller og sanger Xenia Lach-Nielsen bar med elegance, da hun spillede titelrollen som “Leonora Christina” i den store musicalsatsning i 2019. En storstilet forestilling, som ekstraordinært ikke blev opført på Odense Teater i Jernbanegade, men derimod i kulturhuset Odeon. Hvad design angik, blev der gjort ekstra ud af netop den kjole.
Leonora Christina var datter af Christian den Fjerde, gift med Corfitz Ulfeldt, anklaget for højforræderi mod den svenske konge. Ægteskabet var lykkeligt. Hun fødte “mindst 15 børn”, som historien beskriver. Hun sad i fangeskab i Blåtårn og døde i Rom. En historisk stærk og markant kvinde som hende, skulle føre sig frem iført storladen og elegant kjole – og det gjorde hun på den alternative teaterscene. Henne om hjørnet.
———————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–Ifølge anmelderne ydede Xenia Lach-Nielsen “en helt formidabel præstation fra start til slut. Hendes sang, skuespil og bevægelser var noget helt unikt. Man kunne mærke kærligheden fra hende i det ene sekund og kort efter strømmer hadet ud af hende”.
————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-
KOSTUMELAGERT LÅ UNDER VÆRTSHUS
Skrædder Rie Prammen er enig med Mathias August Borg i, at der skabes magi oppe undet loftet, et lager som har sin egen særlige histore. Det fortæller fortæller Esben Rasmussen, som i flere år har arbejdet l teatrets skræddersal.
Esben Rasmussen, som er at betragte som et institution på teatret, minder om, at det store kostumelager først blev etableret på kronloftet i begyndelsen af 1980’erne.
“Husker, da jeg var i praktik på teatret i 1981, da var lageret indrettet i kælderen under det hedengangne værtshus, Pub Odin, henne i Vindegade. Der var ganske enkelt ikke plads inden for teatrets vægge. Men det blev der heldigvis lavet om på. For selvfølgelig skulle legeret være en fysisk del af teaterhuset”
Esben Rasmussen fortæller, at han 1983 og 1984 var med til at slæbe flere hundrede læs kostumer og effekter fra Odins mørke kælder og hen til teatret, på den anden siden af Vindegade – og så op på loftet. Det var et voldsomt hårdt slid. I dag er det mærkeligt at tænke sig”, siger Esben Rasmussen, som kender sin arbejdsplads ud og ind. Så godt, at han ofte har været en populær rundviser.
“Jeg kom i praktik lige efter min studentereksamen i 1981 og bevarede kontakten til huset, indtil jeg blev ansat. Og jeg er her sgu endnu”, siger han med et smil. Og så kom også dette stykke teaterhistorie på plads.
————————-
Denne artikel er forfattet på grundlag af materiale, udarbejdet af Odense Teaters kommunikationsafdeling – og derefter bearbejdet og redigeret af borgkildesblog.dk, som har fået lov til at bringe artiklen.
God læselyst