Sidder på et værtshus nær ved Gammel Strand
Brugt er hver en skilling, meget dygtig mand
Gæsterne forsvinder, klokken er vist fem
Ringede til konen, se at komme hjem
Hjem til skideballen, Vor Herre bevar os
Man har været borte et døgn
Hvorfor ble´ man væk? Tja, det skal jo forklares
Men hun tror jo nok det er løgn
Man vil bare sidde, få en lille tår
os så videre og så videre.
Engang i 1970 sidder en gæst på sit stamværtshus på Amager. Det er blevet søndag morgen og værtshuset er ved at lufte ud. Han har kradset nogle ord ned på en krøllet serviet. Som så mange gange før. Nogle gange er det lykkes ham at putte pakken i inderlommen. Andre gange ryger den ud med bartenderens afrydning. En dagen derpå finder han servietten med næsten ulæselige kragetæer i sin inderlomme. De tankevækkende ord kom der en evergreen ud af.
”Det er ret vildt, det vi er i gang med og hold da helt op, hvor jeg glæder mig til at træde op i et musikteater med et brandgodt orkester og få lov til, med mine egne ord at vise og fortælle, hvem John Mogensen var”, fortæller Brian Arnold, 45, som aldrig har lagt skjul på sin fascination over sangeren, komponisten, sangskriveren, musikeren, samfundsrevseren og mennesket John Mogensen, som døde i april 1977. Bare 48 år ung.
”Vi skal opføre musikteater-forestillingen ”Sidder på et værtshus – så længe mit hjerte slår” fra 15. til 18. februar på Forstadsteatret i Stige og dermed går en drengedrøm i opfyldelse”, fortæller halassistenten fra FKS Hallen, som i mange år har haft et dybfølt engagement i John Mogensens liv med sine dramatiske og festlige op og nedture – og sange.
Bagkatalogets evergreens
Brian Arnold var allerede i en tidlig alder så begejstret for John Mogensens jordnære tekster til eviggrønne sange som Nina Kære Nina, Dybbøl Mølle, To mennesker på en strand, Så længe jeg lever, Ensomhedens gade nr. 9, Fut i fejemøget, Åh hvilken nat, Sidder på et værtshus”… som blev hver-mands-eje.
Da Brian Arnold havde møder med vennerne i sit John Mogensenske univers, så var det helt naturligt, at han af et godt hjerte og med glad stemme sang, eller måske rettere foredrog sangene, som John Mogensen også selv kunne finde på.
Efter adskillige opfordringer og dybsindige snakke, samlede han ”Danmarks John” med sig selv som forsanger. En dag vovede han pelsen, og til trods for, at han også dengang var helt bevidst om sine manglende evner som sanger, så har han aldrig fortrudt. Tværtimod.
Kunne ikke slippe sin John
Brian Arnold nedlagde “Danmarks John” i januar 2021 og han trappede ned og fik et nyt syn på tilværelsen, men helt slippe ”sin John Mogensen” kunne han ikke, så han vendte han tilbage til scenen i en mere afslappet udgave, nu i spidsen for sit hyldestband “John Mogensen Tribute“.
Til forveksling, så ligner han stadig forbilledet med langt mørkt hår, snoet moustache, fuldskæg, sort kasket og røde seler – og et optimistisk smil. Alligevel slår han fast, at det ikke er et bevidst valg.
“Jeg så jo sådan ud allerede inden John Mogensen for alvor blev en del af mit liv og jeg har haft skæg siden jeg var teenager”, bemærker han.
”Jeg optræder ikke som John Mogensen-kopi, men hylder hans musik sammen med publikum”, lyder det kort og godt fra Brian Arnold, som efter flere års tilløb, nu tager livtag på musikteatret – og hvad dertil hører.
”Det gør jeg fordi jeg har fået en fantastisk opbakning af mine branddygtige musikere. Jeg er i det hele taget meget taknemmelig for alt det de lærer mig, hver eneste dag”, fortæller en ydmyg Brian Arnold, som nu kan skrive skuespiller, sanger og manuskript-forfatter på sit cv.
“Det er også mig, som booker orkestret ud til arrangementer”, trilføjer han med et stolt smil.
Det bliver en kolossal udfordring for mig, når jeg hver aften transformeres om til John Mogensen, der huskes som både blød og bramfri og den type, kender jeg godt”, siger Brian Arnold
.
”Jeg får helt sikkert sommerfugle i maven, når jeg skal byde publikum velkommen til ”Sidder på et værtshus – så længe mit hjerte slår”, som jeg forsøger at give et dokumentarisk præg – men det er musikken og sangene, som får hovedrollerne i mit nuancerede billede af den folkelige sanger, inden bajere, sprut og sygdom ødelagde karrieren og livet. John Mogensen døde 10. april 1977”.
Det er min store udfordring
Men musikken og sangene lever videre i bedste velgående og der er stadig fut i fejemøget, hvor Brian Arnold og hyldestbandet træder op.
”Én ting er”, siger han, ”at jeg debuterer som manuskriptforfatter, men den største omvæltning for mig er, at jeg hver aften transformeres om til John Mogensen, der huskes som både blød og bramfri. Og den type, kender jeg godt”, siger han i et betænksomt øjeblik.
”Det er en kæmpe udfordring, selv om jeg er meget bevidst om, at det er en teaterrolle, jeg ikke tager med hjem efter forestillingen. Når jeg dagen derpå møder op i FKS-Hallen i Dyrup, så er jeg igen Brian – og det er fedt”.
Orkestrets kompetente musikere Jannik Vibæk, Frank Bas Petersen, Hjalte Bové og Kasper Andersen danner det musikalske fundament til forestillingen. De er i forvejen faste musikere på teatret og kender John Mogensens bagkatalog til fingerspidserne, fortæller Brian Arnold som binder aftenen sammen med musik, anekdoter og historien om John Mogensen, som med livets mange facetter i sit hjerte, både levede for og på trods af sin kunst.
Interessen har i årevis inspireret Brian Arnold til at samle i tusindvis af effekter, kuriøse og unikke ting og sager, som relaterer til John Mogensen. Hvorfor? Det er bare noget jeg gør?
Der er rift om billetterne og der allerede er sat en ekstra forestilling på. Teatersalen er en del af Friskolens forsamlingshus i Stige.
Brian Arnold har skrevet en teaterkoncert
om sit forbillede John Mogensen.
Foto: John Borgkilde