Vælg en side

Kultur… det er da noget man pudser mahogni-møbler med…. er det ikk’.. Citat; Storm P.

En dag i sommeren 2017 gjorde Pernille Kock Bromark noget grænseoverskridende. Hun ringede til ejeren af Olivia Brasserie og fortalte, at hvis de var interesseret i at sælge restaurationen, så var hun frisk på en overtagelse. Og sådan gik det til, at Pernille Kock Bromark og Simon Bromark for syv års siden fik overdraget nøglerne.

Når restauratørparret Pernille Kock Bromark og Simon Bromark, som siden 2017 har drevet Brasserie Olivia i Vintapperstræde, genopliver McDonald’s på Odense Banegård Center, så er det ikke helt tilfældigt valg. Ægteparret er hele tiden nysgerrig efter at udvikle den populære restaurant, som bl.a. er kendt for at præsentere levende musik en gang om ugen. Og så kan de li’ at blive udfordret. Måske derfor de nu vil genåbne McDonald’s i løbet af efteråret. De har investeret i burger-restauranten som franchisetagere og lige nu er de i fuld gang med at ansætte medarbejdere – både på halvtid og fuld tid. Og for dem som har lyst til at gøre karriere, nøjagtigt som da parret selv startede for mange år siden.

 



Lyder det som noget for dig?

Kontakt franchisetager Pernille Kock Bromarkpå email: pernillekock@icloud.com

Med venlig hilsen
Pernille & Simon

Se mindre
— sammen med Pernille Kock Bromark.

 

 

Den Grimme Ælling – er en sjælden gæst i landsbyen
Da H.C. Andersen var færdig med at skrive fortællingen “Den Grimme Ælling” i november 1843, udkom den som en del af eventyrsamlingen Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. Den blev blandt hans mest kendte eventyr, som ofte fortolkes som Andersens egen beskrivelse af sin tidlige ungdom, en fabel.

Du skal stå sådan med hænderne, siger fotografen Anders Geertsen Wiuff

Da instruktøren Erik Bent Svendlund sidst i 1960’erne skulle vælge et eventyr, som han ville bearbejde til et skuespil, spillet af børn for børn, da fordybede han sig i “Den Grimme Ælling”. Som så flere andre af digterens fortællinger, så skriver han om sig selv som den outsider han også var.
Legendariske Svendlund bearbejdede “Den Grimme Ælling”, som med opdateret tone fik festspil-premiere i 1972. Senere blev ællingen en af de meget sjældne eventyr som blev opført på den smukke amfiscene i Den Fynske Landsby.
Eventyret blev først blev genopført i 2014, nu i en nyfortolkning af instruktøren Carsten  Friis. I sommer, ti år senere, får “Den Grimme Ælling” re-premiere, med nykomponeret musik og koreografi. Det er altså kun tredie gang forestillingen opføres siden H.C. Andersen Festspillene så dagens lys i 1965 med forestillingen “Svinedrengen”, som til gengæld har stået på plakaten mange gange siden.
2024-udgaven har premiere 19. juli og spiller frem til 10. august. Ikke nok med at der øves med musik, sange, ord, dialoger og dansertrin, med de 45 spillerne har også fået, hver sine nye kostumer.
Det er stort for de medvirkende at betræde scenen i nydesignede kostumer – som rigtige skuespillere.
De fleste eventyrlige kostumer nåede lige akkurat at blive klar til den obligatoriske fotosession, som ikke kun foregik på den store scene med ny scenografi, men også rundt i landsbyen. Der har været fast på i systuen, og det er der stadig. Med Carsten Friis som iscenesætter fik fotografen Anders Geertsen Wiuff fra Storyteller sine billeder i kassen. Ikke uden en obligatorisk regnbyge, men som ællingen så rigtigt sagde, så kan det lige så godt regne af nu, så vi kan se frem til en tør og solrig sæson.

MED LIDT LYKKE OG HELD 
I sommeren 2014 sad jeg, bare 11 år gammel, og nød klassikeren My Fair Lady. Jeg var opslugt af historien og husker, hvor meget jeg selv ønskede, at jeg stod på scenen. Bare være deroppe, fortæller Ida Mie Cordua Sørensen, 21, fra Nyborg.

Nu ti år efter, skal hun stå på selvsamme scene og spille den store rolle som Eliza Doolittle i My Fair Lady. – 19. juli til 10 august. Det bliver en smuk sommer, forudser  21 årige Ida Mie, som studerer mediegrafik på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Ved siden af studiet arbejder hun som danselærer, tekstforfatter, instruktør og koreograf assistent på ungdomsmusicals. Nu kan hun så tilføje den store rolle i årets voldspil. Hun skriver på Linked In, at det altid har fascineret hende, at udtrykke sig.”Jeg udforsker diverse udtryksformer, gennem kunst og design, men også gennem teater, dans og musik. Jeg elsker at skabe ting og se et projekt komme til live”. Det bliver der mulighed for – med lidt lykke og held….
I de historiske rammer på Nyborg Vold, under de høje ranke Elme, udfolder Danmarks ældste friluftsteater sig på Nyborg Voldspil. Mange kommer igen år efter år, og det gør at du nyder aftnerne i selskab med op til 1.300 glade og feststemte publikummer. Nyborg Voldspil er båret af entusiasmen fra frivillige. Men lad dig ikke narre. Nok er de amatører, men forestillingen er yderst professionelt opsat, og der er traditionen tro altid høj kvalitet i alle facetter.

Klassenavne får Odense til at koge over med forrygende jazzrytmer 
Jazz og det der ligner, vil fra 29. juli til 4. august flyde ud fra spillestederne Dexter, På Taget, Kulturmaskinen og Frølageret og kigger man godt efter i det smukke program, så rammer du noget nær verdensklasse. Blandt de kunstnere denne ydmyge skribent gerne vil lytte til er Aske Jacoby, 60 (foto), en musikalsk begavelse udover det sædvanlige, og en nøgleperson i dansk musikhistorie. Han er anerkendt som en enestående musiker i flere genrer, og demonstrerer desuden stort talent for sang og sangskrivning.
Udover en række anmelderroste pladeudgivelser, er han manden bag blandt andet News og Danseorkestret. Kompetente musikere, identisk med arrangørgruppen, er Fini Brandt, Nathaniel Ford og Anders Mogensen, som har sammensat et alsidigt jazz-uge-program, der spiller på femte år

NEJ, DET ER IKKE EN UNG BRUCE SPRINGSTEEN – ELLER ER DET?
Johnny Reimar, 81, har bevæget sig elegant gennem den folkelige kultur-mølle i flere end 60 år. Som en hyldest til sig selv og sine fans, har han netop udsendt en digital hilsen. Selv om Reimar forlod sin fødeby i slutningen sidst i 1960’erne, for at søge lykken i Hovedstaden, så elsker han stadig, at fortælle om dengang det hele begyndte, i Odenses Korsløkkekvarter.
“Fra jeg sad hjemme i stuen og klimprede på guitaren og samtidigt læste til realeksamen, da begyndte jeg at optræde med forældrenes velsignelse. Jeg var kun 15 år, da det gik løs, og siden har jeg stort set ikke prøvet andet end at leve af min hobby”, fortæller han stolt.

Fans har han faktisk mange af – endnu. Den altid travle entertainer, musiker, tekstforfatter, tv-vært, sanger, band-leder og producer, har netop fejret sit kunstneriske diamantjubilæum, efter imponerende 60 år som aktiv i musikbranchen. Som hyldest til sin glorværdige fortid som ung, ambitiøs hit-mager, har Johnny Reimar slået dette herlige billede op på sin Facebook-profil – fotograferet i 1963, da han lancerede sin første lp, der gik som varmt brød. Han er nået op 67 albums – solo og med forskellige bands. Han fortæller, at 1958 var alt for ham. Det år begyndte han sin levevej. Dét år, det hele lykkedes”. “Jeg havde spillet guitar i skoleorkestret på Korsløkkeskolen og det år vandt jeg som 15 årig en amatørkonkurrence i Fyns Tivoli. Samme år debuterede han med sit første professionelle job. Han fik 40 kroner for spille ved indvielsen af den tyskbyggede hangar, Allesø-hallen. Jobbet blev springbræt til en imponerende karriere.

HVIS IKKE DE UNGE KOMMER, SÅ DØR REVYGENREN
Den garvede revysnedker Jeanne Boel, direktør for Sønderborg Sommer Revy Show, er kendt for sin verbale hammer i brug.

Den tager hun i brug, når samtalen falder på, hvilken målgruppe, hun som revychef vil appellere til. Jeanne Boel (billedet), som styrer landets trediestørste revy-teater, fastslår, at hun elsker sit stampublikum og at det skal passes og plejes, men så har hun også en vigtig tilføjelse: ”Hvis ikke vi får fat i den unge generation, så dør revygenren. Sådan er det, desværre”. Hvordan landets 22 revyer vil hive de unge i ørene, og fortælle dem om storheden ved revyerne, har hun ikke noget bud på lige nu. Jeanne Boel sidder i RevyDanmarks bestyrelse, så mon ikke spørgsmålet vil komme på næste mødes dagsordenen.

RIKKE OG MARIE ER VÆRTER VED DET GLAMOURØSE REUMERT SHOW 

Årets Reumert Prisuddelings Show, den 20. juni i ODEON, får en ung kreativ duo som værter. Det er skuespillerne Rikke Westi og Marie Knudsen (foto), der som årets værter, skal guide publikum gennem aftenen med de mange skulderklap, kram, kindkys og hædersbesvisninger. Dramatiker og manuskriptforfatter Anna Skov har sammen med instruktør Johan Klint Sandberg tilrettelagt årets show, som for fjerde gang finder sted i musik- og  teaterhuser ODEON.
Det er netop der, Syddansk Musikkonservatorium og Odense Teater (Skuespillerskolen) har lejet sig ind – på fjerde sal. Lokale teaterkendere vil huske Marie Knudsen Fogh, som netop blev uddannet ved Skuespillerskolen i Odense i 2013.
Ud over opgaverne i Odense, har hun medvirket i flere danske film- og teaterproduktioner. Hun har siden 2015 været en fast ansat på Aalborg Teater, hvor hun har markeret sig i “Porno for begyndere” i 2018 og Anita-trilogien 2018-2024. Marie Knudsen Fogh modtog i 2018  Årets Reumert’s – talentpris.

CLAUS HEMPLER OM KRISER
Mellem festivaller, store og små koncerter, giver sanger og sangskriver Claus Hempler sig tid til en usædvanlig optræden i sin gamle hjemby. Onsdag 23. august besøger troubaduren  Carl Nielsen Museet til en samtale under overskriften ”krise”. Claus Hempler fortæller, hvordan han har brugt sine kriser som kunstneriske drivkraft. Og det er interessant. Men også om, hvordan man kan skifte fra at synge på engelsk til at synge på dansk, som han gør nu. Det danske sprog har bragt ham tættere på publikum, mener han selv. Efter eget udsagn har valget  tilmed “fået ham bredere ud”. Claus Hempler, født og opvokset i Højby, ikke så langt fra Carl Nielsens barmdoms egn, han så ofte har beskrevet. Claus Hempler tager guitaren med over skulderen og synger lidt undervejs.

Hørt ude i byen, at flere og flere skuespillere er overbevist om, at i en grå tid, som den vi oplever lige nu, er underholdning, sang og musik den mest effektive op med humøret-pille, som vi tilmed kan erhverve os uden recept. Afhængighed kan ikke udelukkes. Vi må frem for alt ikke glemme den underfundige danske humor, de skæve jokes, de sunde grin og det gode humør, lyder opfordringen. 

SMÅFILOSOFISK Hvorfor er kunst og kultur så vigtig en del af vores hverdag, blev jeg for nylig spurgt? Jeg kløede mig i nakken og svarede, at kultur er jo et uhåndgribeligt begreb, som er lige så uundværlig som det daglige brød. Kunst og kultur kan opfattes fra mange vinkler. Du kan være kulturbærer og kulturskaber, hvad enten du befinder dig i kunstens eller for eksempel sportens bevægelige verden – eller på arbejdspladsen. Kulturministeren er også sportens minister. Kultur handler også om alt fra tonen på kontoret, i omklædningsrummet, i en e-mail, på kontoret – til hvor højt du griner. Kultur er som åndelig føde; sund og rig på vitaminer. Kultur er ligesom madpakken svær at undvære. Og feder ikke. Læste engang at Robert Storm Petersen alias Storm P skal have sagt noget i retning af, at kultur, er noget, man pudser møbler med? (det var det i 30’erne), hvorefter han tørt konstaterede; kunst er det, man ikke kan, for hvis man kunne, så var det jo ingen kunst. Den lader vi stå et øjeblik.