En efterårsdag i 1983 spurgte Frank Steen om jeg ville med en tur til København, hvor popbandet Shu-bi-dua havde release-pressemøde på det Shu-bi-dua-ejede pladeselskab Storkophon for gruppens 10. album – ”Shu-bi-dua 10”.
Det ville jeg gerne. Men ikke uden en fotograf, så jeg spurgte John Fredy om han havde tid til en københavner-tur. Det tog han sig. Så vi tre kørte via Storebælts-færgen til Hovedstaden.
Frank Steen fra koncert-bureauet DanArtist var på det tidspunkt turmanager for Shu-bi-dua, som var vildt populært koncertnavn ligesom gruppens albummer gik som varmt brød.
I 1973 havde Michael Bundesen, der også var en kendt sprød stemme i radioen, startet Shu-bi-dua sammen med vennen Michael Hardinger. Bundesen elskede radioværts-rollen – og lyttere kunne li’ ham. Allerede i 1971 ansatte DR ham som vært på et ønske-program for ældre på P3. Det var på Danmarks Radios bonede gulve han mødte guitaristen Hardinger som ville have radioen til at spille hans fritidsbandet Passport – og der var det, han tilbød Bundesen rollen som forsanger. Det sagde han ja tak til. Snart blev Shu-bi-dua født – og dermed blev der skabt en ny epoke i dansk popmusiks historie.
På 10’eren diskede forsangeren og sangskriveren Michael Bundesen op med et miks af danske og engelske fjolle-gloser og ekvilibristisk ordleg – og familien Danmark elskede dem. Ahu-bi-dua-maskinen kørte på højtryk.
10’er-albummet, med sange som ”Rap Rap”, ”Fuck You”, ”Humbug”, ”Roquefort” og ”Lutter lagkage”, blev udsendt bare 10 måneder efter 9’eren. Ikke mindst efter pres fra Knud Thorbjørnsen, manager for Shu-bi-dua og i øvrigt også Gasolin – og som Frank Steen arbejdede for.
Lidt efter lidt overtog Frank Steen og hans musikkontor DanArtist i Overgade, alt hvad der havde med Gasolin at gøre og i rollen som superbandets impresario stod han i spidsen for tourné-virksomhed i Danmark, Norge og Sverige, for markedsføring og studie-arbejdet.
Frank var i lære
Tilbage til release- og pressemødet, hvor Knud Thorbjørnsen proklamerede, at ”Frank var i lære som manager”, hvilket han ikke var meget for at erkende. Frank Steen var få år forinden blevet udlært som elektriker – i Dalum.
Først da vi ankom, blev Frank højlydt overdraget opgaven at afvikle det velbesøgte release-arrangement, som især gik ud på, at behage den glubske københavner-presse, med Politiken, Berlingeren, BT, EkstraBladet, DR radio og tv, et par musikmagasiner samt diverse medie- og musik-kendisser.
Frank Steen fik sved på panden, da han i stedet for at underholde avisens udsendte, skulle holde orden på alt fra tale- og interview-rækkerne til pindemadder, øl, vand og vin. Som mediestunt var det helt andre tider end i dag med alle mulige og umulige platforme.
Solo-interview med Bundesen
Om det var privat-chauffør m.m. Frank Steen, som banede vejen, husker jeg ikke, men jeg var så heldig at få et solo-interview med Michael Bundesen, som havde noget nær stjernestatus i folkedybet, for sin sprøde stemme og jordnære sange. De fleste ørehængere kunne alle synge med på. Interviewet blev bragt i Stiftstidende et par dage efter.
På forside-billedet ser det ud som om sangeren og komponisten tænker; at ”det er sgu da et mærkeligt spørgsmål, han stiller, ham dér fra Fyn”. Men Bundesen svarede dog noget i retning af, at han ikke vidste, hvor længe bandet kunne holde gryden i kog og tilføjede så, at ”uanset hvad, så vil vi stadig være de eneste shubber, der du’r – og hvad angår næste koncert i Odense, må du spørge Frank eller Knud”. Det gjorde jeg så – på vej hjem i bilen .
Albummet, der først udkom på lp (vinyl), blev så efterspurgt at det i 1990 blev genudgivet i remasteret version og som download i 2010 med titlen ”Deluxe udgave”.
Eventyret med Kanal 2
Det kneb åbenbart med at holde gryden i kog, for allerede året efter 10’eren i 1984, var Bundesen igen midtpunktet i et pressemøde. Denne gang for at fortælle, at han sensationelt forlod bandet fordi han ikkekunne sige nej til et fedt tilbud om at blive programchef på den nystartede Kanal 2 – den første kommercielle tv-kanal som brød Danmarks Radios tv-monopol. og blev oprindeligt grundlagt af Baron Otto Reedtz-Thott og Klaus Riskær Pedersen.
Stationen gik konkurs i sommeren i 1985 – og i 1987 vendte Bundesen tilbage til bandet, som blev genskabt. Shubbernes store publikum havde ventet tålmodigt på nye vinyler og koncerter – og stort set alle landets festivaler havde igen et folkeligt trækplaster på plakaten som familie-poppet modspil til diverse hårdslående rockbands.
Michael Bundesen var tilbage som bandets sangskriver og forsanger, men 2011 blev han ”som lyn fra en klar himmel” ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen. Stærkt handicappet døde han i november 2020. Da sluttede epoken.
En del af den oprindelige gruppe er fortsat som Hardinger Band, der spiller Shu-bi-duas klassiske repertoire. I september 2015 havde ”Shu-bi-dua – The musical” urpremiere på Fredericia Teater. Resten er historie.