Vælg en side

Sproget forandrer sig, og det har det altid gjort, lyder det belærende fra sprogdoktor Anders Wedel Berthelsen, som i sin nye bog “Kære Sprogdoktor” behandler danskernes sproglige yndlingsaversioner. Dem er der mange af.

Hvornår holder folk for eksempel op med at sige ”rigtig rigtig”?, som en tv-kommentator med sønderjysk dialekt kommenterer rigtig rigtig mange gange i løbet af en rigtig rigtig god fodboldkamp. 

Og hvad betyder ordet forfordele?, og hvorfor ”italesætter man en udfordring fremadrettet”?, og hvorfor ”kigger politikere ind i at lukke ned og åbne op?”, og hvorfor reklamerede et bryggeri med ”ynglingssodavand”?, og hvorfor siger tv’s vejrværter, at vejret det  bliver godt? og hvorfor deles ord, som ikke skal deles?- og hvorfor dit og hvorfor dat, spørger avisens hårdt plagede sprogdoktor.

Og som om det ikke er nok, så spørger forfatteren også hvorfor, vi danskere, måske især erhvervslivet og reklamebranchen, har for vane, at importere meget engelsk? Han stiller også spørgsmål ved tanken om at tænke. “Jeg tænker, at den skjorte lige er din farve”, kommer det fra tøjhandleren. “Jeg tænker, vi skal en tur til stranden i morgen”, siger den glade familiefar. Spørgsmålet er så, hvorfor ”tænker” rigtig rigtig mange danskere i stedet for at mene eller synes?
Og så er der de håbløse tv-værter, som lægger trykkene forkert i deres oplæsning, og mens den gamle forfatter, redaktør og journalist nu er ved medierne, så spørger han også, hvorfor medierne fylder informationer og beretninger med klicheer?

Spørgsmål til doktor Berthelsen
Det er bare nogle af disse spørgsmål som fynboerne i årenes løb har stillet sprogdoktor Anders Wedel Berthelsen i de fynske dagblade.

Da bunken af spørgsmål hobede sig op, blev han inspireret til at skrive og udgive en bog, der, som han udtrykker det; ”er for alle, der holder af det danske sprog”.

Sprogets vogter Anders W. Berthelsen fortæller, at bogen ikke én lang klagesang over det danske sprogs forandringer.
“Jeg accepterer, at sproget konstant er i bevægelse. Det skal det være. Derimod beskriver bogen nogle af de tendenser, som får læsere til at skrive, at det ”skurrer i ørerne” og ”stikker i øjnene”. Bogen giver dermed også et aktuelt signalement af et sprog der er i evig udvikling.

“Det viser sig, at nogle af de sproglige tendenser, der ofte optager læserne, er pendulord, fyldord, dobbelte led, klicheer, managementsprog, engelsk syge, kontaminationer, mellemrumsbetændelse, apostrofitis, udtaleforandringer og meget andet”.

Sprogligt konservativ
Forfatteren, der er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem, indrømmer, han er sprogligt konservativ og nødigt tager nye ord, udtryk og stavemåder til sig. Det skyldes blandt andet, at man som journalist støder færrest læsere ved at holde sig til den ældste af to godkendte former.

“Jeg er dog begyndt at skrive ”resurser” i stedet for ”ressourcer”, men aldrig ”toge” i stedet for ”tog”, bekender han og tilføjer, at han endnu aldrig har ”adresseret en udfordring fremadrettet og på sigt”. Heller ikke i byrådssalen.

“Jeg orker næsten ikke igen og igen at se og høre sprogfejl i aviser, radio og måske især på tv. Så undgår jeg helst at bruge de mest unødvendige anglicismer, det vil sige engelske ord og udtryk, som træder dækkende danske ord og udtryk under fode”.

 

“Vi  behøver ikke at importere flere ord end højst nødvendigt”, mener odenseaneren Anders Wedel Berthelsen, uddannet cand.mag. i dansk, engelsk, skrivekunst og retorik. Han arbejdede i 30 år som journalist og redaktør på diverse medier. Og har udgivet en række bøger – også om sprog og dialekter.
“Hellere raske vendinger end slappe led”, lyder doktorens egen recept på et bedre dansk. For, når alt kommer til alt, så er dansk da et smukt sprog.

Bogen “Kære sprogdoktor”, som er illustreret af tegneren Gert Ejton, har 144 sider, koster 198 kroner og støttes af Møllerens Fond og Velux Fonden.

AndersW. Berthelsen blev i 2004 ansat som Fyens Stiftstidenes “Sprogdoktor” – siden 2005 har han besvaret tusindvis af spørgsmål fra sine læsere.

 I 2008 udgav han et udvalg af artiklerne: “Sprogdoktoren. 101 spørgsmål og svar om det danske sprog”. Også den fynske dialekt er analyseret fra overraskende sider i flere bøger. Bl.a. den populære “Fynsk så det synger”.