Samtidigt med, at Lise Haavik så Melodi Grand Prix i fjernsynet, dukkede der et væld af festlige og farverige flashbacks op i hendes indre sind.
“Pludselig kom det mig i hu, at det på dagen var 36 år siden, at jeg selv vandt det store melodi-show – det var i marts 1986. Bare fire år efter, at jeg som ung nordnorsk jente var flyttet til Odense med mod af på livet – for at studere på universitet”.
“Jeg har med en intermezzo i København, været ene del af denne skønne by lige siden. Så det er ved at være 40 år som odenseaner. Det er jo helt vildt”
Her er Lise Haaviks fantastiske historie, som hun aldrig har fortalt til et medie.
“Vel har mit liv ikke været nogen dans på roser, ser om det kunne se sådan ud – hverken på scenen eller uden for. Men selv om der været både barske og lærerige humpler på livets landevej, så beklager jeg mig ikke. Jeg er jo her: Men hold da helt op, hvor er der sket meget”, siger Lise Haavik, da hun bladrer i sit livs usynlige eventyrbog.
“Da jeg sad og så Melodi Grand Prix i fjernsynet, da måtte jeg knibe mig selv i armen, da jeg tænkte, at du har vist ikke kedet dig, kære Lise…. ikke én eneste dag”.
Lise Haavik valgte at slukke fjernsynet, hun satte en kop te over og slentrede videre op og ned ad memory lane.
“Jeg fiskede iPad’en frem og skrev så en frisk opdatering på sin Facebook-væg – som kom lige fra hjertet:
“Hold da helt op, kære venner. Har lige fundet ud af, at jeg i dag for 36 år siden vandt “Det Danske Melodi Grand Prix”. Tiden flyver afsted. Men jeg er stadig den gode, lidt ældre Lise. Føler mig glad og på toppen både i krop og sind. Knokler hver eneste dag for at holde kroppen og stemmen igang”.
Tog sit lyse sind med fra Norge
Da Lise Haavik i sin tid dukkede op i Odense, fyldt med eventyrlyst, stod de klart for de fleste, at hun havde taget sit lune smil, optimisme og sunde stædighed med fra sig fra Narvik, en smukt beliggenede havneby med 20.000 ind-byggere. Her inde i bunden af Ofotfjorden i Nordnorge, tæt ved den svenske grænse, var lille Lise født, vogn voksede op i en landskendt musikerfamilie. Hendes far er tæt på de 90, men stadig i frisk vigør – og en af landets kendte jazzmusikere.
Trives i Odense – og Danmark
Lise Haavik, 60, fortæller, at hun lykkelig over hun valgte at bo i Odense og Danmark. Det eneste minus er, at hun har langt hjem til sige forældre. Og vel agter hun at blive på Fyn til sine dages ende sammen med sit livs Stanislav fra Bulgarien, som hun har to voksne børn med og som forlængst er fløjet fra reden – og slået sig ned i København for at studere og arbejde.
Lise Haavik indrømmer hun blankt, at hun nu efter 40 år i Danmark, stadig er “meget norsk” i sit sindelag og tankegang og også, at hun har bevaret sit norske statsborgerskab. Også selv om hun taler perfekt og charmerende dansk. Jeg må være todelt – for jeg er også dansker i min dagligdag. Og jeg elsker at være her, siger sangerinden, der så ofte hun kan, besøger familie og venner hjemme Narvik, højt nord for polarcirklen – over 1500 kilometer i fugleflugtslinje stik nord fra Odense.
Satte studierne på stand-by
Da hun året efter at være landet i Odense, begyndte hun som det naturligste i verden, at arbejde med musik og sang på fuldtid satte studierne på stand-by. Og det har de været lige siden.
Karrieren tog fart, da hun allerede i 1983 slog sit navn fast – og bl.a. blev nummer to i Se & Hørs Grand Prix. Det var her producer og sangskriver John Hatting opdagede den blonde sangfugl. Da de kort efter giftede sig var det en kendis-begivenhed som fyldte meget i de kulørte blade. Hatting og og det store pladeselskab EMI havde søgt en kvindelig sanger med en god stemme, til et stort anlagt Grand Prix-projekt – og valget faldt den fynske jente, som flyttede til København “for at være tæt på det hele”.
De dannede popduen Trax, som blev populær i Norge og Danmark – og med det multi-nationale pladeselskab i ryggen, gik Trax direkte efter toppen af poppen og året efter deltog de i Melodi Grand Prix. Helt efter masterplanen.
Lise Haavik fik mange engagementer og offentlig opmærksomhed samtidigt med at hun, trods en hektisk hverdag, formåede at bevare sin nordnorske ro, indre stolthed og fornuftens overblik.
Som en konsekvens gennemgik Hatting og Haarvik en hård, offenlig skilsmisse.
Efter ti år som eksil-københavner valgte hun at vende tilbage til det trygge miljø på Fyn og kunstnerisk havde de intet med hinanden at gøre. Flere år senere, i 2013, døde John Hatting uden forudgående sygdom.
Allerede dengang boede hendes søster Kristel i Odense mig det gør hun stadig. Og de to søstre har stadig en meget tæt familiært forhold.
Vi ville altså vinde
Tilbage til Grand Prix-kapitlet, hvor Haavik og Hatting var eksperternes favorit ved Melodi Grad Prix 1984. Juryen lyttede ikke til eksperterne og det blev en skuffende 6. plads. Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard vandt med Keld Heicks “Det’ lige det”, der siden har været en ørehænger.
“Nu var vi inde i Grand Prix-varmen og det var stort dengang. Vi kendte gamet, fik mange gode jobs og mange døre stod åbne for os. Folk elskede vores Grand Prix-sang “Vi hører sammen”.
Allerede året efter opnåede de en lige ved og næsten 3. plads med “Ved du, hvad du sku’ ” – som stadig er en evergreen. Og det var igen Kirsten og Søren som vandt festen – nu med “Sku’ du sp’ørg’ fra no’en”.
Alle gode gange tre
“Næste år VILLE vi altså vinde det Grand Prix. Alt eller intet. Vi satsede hele pivstøjet. Vi vidste hvordan sang og tekst skulle skæres, for at gøre juryen tilfreds. Vi researchede flere melodistykker helt ned i detaljer og John arbejdede sig frem til et af de romantisk tekstunivers, som var moderne på den tid – vi kreerede sangen “Du er fuld af løgn” og krydret med et forrygende show, farverige kostumer, lys, fest og amerikanske dansere, vandt vi den meriterende sejr vi kom for – og som har betydet så meget for mig lige siden”.
Drømte om palmer
Som sangglad “norsk indvandrer” havde Lise Haavik hverken drømt om at vinde et Dansk Melodi Grand Prix eller at repræsentere sit nye hjemland i “Eurovision Song Contest”. Men som tiden gik og hun oplevede tre-fire år med kronisk Grand Prix-feber, kom hun på andre tanker i elegant kompagniskab med sit lune smil, scenecharme og smukke bløde stemme. Egenskaber hun har bevaret den dag i dag.
“Vist havde jeg drømt om, at, vi i tredje forsøg vandt finalen – og det gjorde vi jo, men også at den internationale finale skulle foregå i et eksotisk land sydpå. Men mens drømmen om sejr, medieopmærksomhed og mange jobs gik opfyldelse, måtte jeg til gengæld se langt efter sandstrande og palmesus”, siger Lise Haavik og smiler omkap med forårssolen.
… og så blev det Bergen
“Så kom jeg i tanke om, at Norge havde vundet Eurovision Song Contest året i forvejen, så det blev hverken Lido’en, Gardasøen, Paris, Barcelona eller Lissabon – men derimod Bergen hjemme i Norge. Ikke et ondt ord om Bergen, som en en meget smuk by. Men alligevel”.
Europa-finalen foregik 3. maj 1986 i den smukke, men lille Grieghallen. Sangdysten blev den hidtil største norske tv-produktion – sendt til tyve lande. Som en del af en kendt musikalsk familie fik hun stor opmærksomhed af de norske medier.
Det blev til en flot sjetteplads, ét sølle point efter Sverige. Belgiens Sandra Kim vandt en kontroversiel sejr – som historiens yngste vinder. Bare 14 år ung.
“Jeg mindes showet i Bergen, som en kæmpe oplevelse. Det var jo som at komme hjem igen”, lyder det fra Lise Haavik, som i nu 27 år har været gift med sin bulgarske musikermand Stanislav Donev – som til daglig arbejder med udviklingshæmmede børn og unge på Odense-værkstederne Parret har børnene Alexander, 27 og Nina, 21, som begge bor i København.
Familien Lise har i mange år boet i en hyggelig parcel på Rødegårdsvænget i det odenseanske Munkebjerg-kvarter. “Det skønneste sted på Fyn. En Lise for sjælen”.