”TID – Museum for Odense” – fire ord, som skal animere byens borgere og gæster til at gå på museum og få TID til at én på opleveren.
Selv om definitionen af synonymet TID kan være svær at knække, så skaber ordet en vis form for nysgerrighed. Det mener udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen, som står bag Odense-museernes hidtil største fornyelsesproces. For vel er der en dybere mening med det modige valg af TID som det essentielle ord i museernes forandrings- og udviklingsproces.
Om ikke andet, så kan vi danskere fortsøge at definere ordet TID, som vi selv har lyst og den leg deltager vi gerne i. Når TID er.
“Hvorfor nu det ord”, spørger jegt Mette Stauersbøl Mogensen, som står i spidsen for navneskiftet.
“Dér kan du selv se, du blev nysgerrig – og det er dybest set meningen med TID, at museet alener med det ord skal skabe nysgerrighed. “TID – Museum for Odense” skal bankes helt ind i odenseanernes, fynboernes og danskernes bevidsthed. Alle skal vide, hvad ordet TID står for”. En museal oplevelse.
Lanceringen sker samtidigt med, at museums-matriklen skal fremstå som Odenses bymuseum. Et museum som Odense bliver glas for. Vi glæder os til at udvikle ordet, fordi der nu er TID til forandring, modernisering og nytænkning i byens museumsverden, hvor støvet børstes af skabe, hylder og montre. Den slags kræver tilvænning – og TID.
.
“TID – Museum for Odense” omfattes af Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Lyndelse, H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Barndomshjem, Thriges Kraftcentral, Carl Nielsen Museum og det underjordiske digtermuseum med tilhørende haveanlæg samt frilandsmuseet “Den Fynske Landsby”, og bymuseet Møntergården, én matrikel, der lanceres som “TID – Museum for Odense”. Indtil 2018 var Odense Bys Museum museernes samlede navn i flere årtier. Da blev navnet blev ændret til “Museum Odense”.
“Nu præsenterer vi fire magiske ord som museets fællesoverskift og slogan, for, som Mette Stauersbøl Mogensen, udtrykker det, “at være godt rustet til fremtiden”.
Også her har man et standpunkt, til man tager et nyt og nu proklamerer tilføjelsen TID til forandring. Et fremtidssikret slogan, som omfatter museums-organisationen.
KULTURLIVETS NYE MEDSPILLER
Selv om synonymet TID er et abstrakt begreb, så dukker det op flere steder i bybilledet. For skabe at skabe nysgerrighed. Det enkle budskab ses på bannere, som hænger tværs over Overgade (herover), Vestergade og Kongensgade.
I det hele taget, så er museerne en nytænkende medspiller i den odenseanske kultur- og oplevelsesverden.
Og hvad er der så med den karismatiske rødkalkede bygning, ud mod Overgade, kaldet Møntergården, som fremstår i fornem bindingsværk og smuk udskårne ornamenter i træ – et som også er kendt for sine velbesøgte nutidshistoriske udstillinger.
Den åbne museumskarré, som også omfatter Nyborgladen for enden af den brostensbelagte gårdsplads, har facader mod Overgade, Overstræde, Hans Mules Stræde, Claus Bergs Gade og Sortebrødre Stræde. Nu er det så, man mener, at alene navnet Møntergården sender et støvet og “gammeldags” indtryk til museumsgæsten anno 2024.
“Nu skal det være slut med den misforståelse”, bemærker udviklingschefen, som har valgt de fire gyldne ord “TID – Museum for Odense”. Navnet udspringer som et sted, hvor der ikke alene udstilles, men som også taler til os om forTID, nuTID og fremTID. Den misforståelse udlignes nu”, mener Mette Stauersbøl Mogensen, som tilføjer, at Møntergården i mange år på grund af sit navn, har skabt misforståelser. Nogle forventer f.eks., at der udstilles mønter. Mange gæster opdager desværre ikke at navnet dækker over et museum. Derfor handler det ikke om, at Møntergården som navn, ikke hat fungeret, det er derfor vi har fundet et nyt, der omfavner hele det museum vi er.
Det åbne museumsområde midt i Odenses gamle kvarter omfatter syv museumsbygninger i et samlet område, der kendes som Møntergården. Af den grund forsvinder navnet Møntergården heller ikke – helt”.
“Med navneskiftet opnår museet, at udligne misforståelsen, der kan opstå, når en af de syv bygninger påpeger matriklen allerede hedder Mønter- gården, fortæller kvinden bag navnet TID og indretning, udviklingschef Mette Stauersbøl Mogensen. Foto: Rico Feldfoss
EJENDOMMENE I OVERGADE
Den rødkalkede karré, kaldet Møntergården, Overgade 50, bygget med bindingsværk og smukt udskårne bjælker ud mod den travle handelsgade. Bygningen huser fine nutidshistoriske udstillinger. Det samme kan siges om Nyborgladen. Ellers er der markante facader mod Overgade, Overstræde, Hans Mules Stræde, Claus Bergs Gade, Sortebrødre Stræde samt den smalle brostensbelagte gårdsplads med et stort smukt træ og bænke i midten.
Den nyere ejendom Overgade 48 er identisk med Museum Odenses administrationsbygning. Nummer 48 er bygget med den fredede rødkalkede “Falk Gøyes Gård” (identisk med Møntergården fra 1930). Her holder museernes administration til i flere etager.
“Falk Gøyes Gård” blev opført i Overgad helt tilbage i 1646, som bybolig for den stenrige adelsmand Falk Gøyes bybolig. Han ejede desuden ide to godser Hvidkilde og Nakkebølle. Falk Gøres gård blev i midten af 1700-tallet omdannet til Odenses største købmandsgård og senere ombygget til to butikker og lejligheder for flere familier. I 1930 købte Odense Kommune ejendommen og siden 1941 har der været udstilling i bygningen.
Ejendommen har i dag en portbygning mod Overgade. Sidehuset ligger langs det smalle brostensbelagte Møntestræde. I forlængelse af sidehuset finder vi Ejler Rønnows Gård med forhus mod Møntestræde og på den modsatte side Børnenes Baggård. Også her er der to sammenbyggede bygninger.
En gruppe museumsansatte har tænkt kreative tanker med hensyn til navnefornyelsen som tilpasses nytænkenede grafik. Ligesom Carl Nielsen Museet. Mette Stauersbøl Mogensen er overbevist om, at “det nye navn signalerer et museum, som insisterer på at være rum med fortællinger og oplevelser, der taler til alle. Hun håber, at begrebet TID vækker vores nysgerrighed.
“Nu får Odense det bymuseum byen fortjener – med nye og overraskende samlinger og genstande, som fortæller om byens brogede historie. Vi ønsker at skabe et museum, der har fokus på de historier som er vigtige for Odense”.
EN UDSTILLING NU – EN ANDEN SENERE
Navneskiftet markeres lørdag fra kl. 9,30 til 16,. Først med særudstillingen ”MOR!”, der tager gæsterne med tilbage til 1970’ernes hverdagsdilemmaer, som fulgte med i familierne, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Og det var ikke nemt for MOR. Udstillingen er tilrettelagt af museumsinspektør Camilla Schjerning – som selv er mor. Udstillingen i den renoverede “Nyborgborgladen” skal ikke forveksles med den MOR-udstilling, som i 2021 var en af de store udstillinger på Louisiana.
Denne skribent aner ikke, hvad Mor-udstillingen handler om. Om moren som forælder og udearbejdende… om stedmoren eller bonusmoderen, som der er mange af i disse tider – og også i 1970erne. Dengang var der også rugemødre eller en hønemor, ravnemor eller Gudmor. Måske optræder kun førstnævnte i Camilla Schjernings udstilling. Gå selv på udkig.
Udstillingen i Nyborgladen bygger på forskning af kvindernes indtog på arbejdsmarkledet og den medfølgende ny arbejdsfordeling i danske hjem
Senere åbner en særudstilling om den UNESCO-udpegede ringborg, som angiveligt ligger gemt under Nonnebakken. Udstillingen skal fortælle om de arkæologiske fund.
Konklusion: “TID – Museum for Odense” er et moderne bymuseum, som dækker byens historie mere end 10.000 år tilbage og interesserer sig for Odenses samtid og udvikling.
Købstadsmuseet, som var det allerførste navn, havde samme adresse i Overgade fra den 19. juni 1941, da ”Museumsgaden i Møntestræde” blev indviet. Interessant at denne udvikling skete under besættelsen. Siden blev museet kaldt Møntergården efter en af bygningerne. Det har siden begyndelsen været en del af “Museum Odense”.
NOGET OM TID
TID er ifølge Wikipedia er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tid kan også være intervallet mellem to hændelser. Den såkaldt SI-enhed for tid er sekund. Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.