“Det kan ligne en tilsnigelse, men det er det ikke. Jeg debuterede nemlig for 50 års siden på teatrets scene hjemme i Silkeborg Revyen”, fortæller skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder Jan Schou, som endnu engang er taget på landevejen med en pianist.“
“Jeg elsker at være på gulvhøjde med mit publikum”, lyder det fra urmager. og impresario-sønnen fra Silkeborg, og sender betænksomt blikket mod den blå himmel over Skibhus-kvarteret, hvor han har boet siden 70’erne. Revyveteranen slog sig ned i Odense, da han 1972-1975, blev uddannet på Odense Teater. Derefter tilknyttet teatret til 1981 og så free lance-skuespiller, som han stadig er. En rolle som den frie fugl, han stadig elsker.
Det blev til 27 skønne år i Rottefælden, hvor jeg stod øverst på plakaten i næsten 40 år og næste gang runder jeg minsandten 75. Heller ikke den dag, kommer til at gå stille af”, lover han med en grimasse, der kan passe. “Bortset fra et par spæde revyforsøg i Odense med salig Erik Bent Svendlund i spidsen for teatrets skuespillere – så blev det ingen succes. Det blev det til gengæld, da unge Schou i 1986 lavede revy og varieté på Sans Soucl i Kolding.
I det hele taget, har Jan Schou medvirket i utallige revyer – lige fra Nykøbing F. Revyen, Cirkusrevyen, Silkeborg Revyen, Vildbjerg Revyen, Hurup Revyen, Holstebro Revyen, Ålborg Vinterrevy, Menstrup kro, Sønderborg Sommerrevy og Røde Kro Teater. Og så har han for nylig besøgt Stege, som efterhånden er blevet en dejlig sommertradition.
Og så tilføjer han igen-igen “Schou-turen” på Østergaards Hotel i Herning, med en blanding af varieté, musical og revy. “Jeg har altid været vild med varieté, fordi der får publikum hele pakken. Altid inspireret af de shows jeg har set i Berlin og Paris.
Pianisten fra godset
“Nu er den folkekære skuespiller taget på landevejen med pianisten Jørn Bonde som han mødte for et par år siden på Borreby Gods. Vi fandt melodien sammen og så tager hr Schou og Bonde publikum med på en musikalsk og humoristisk rejse gennem et halvt århundrede i dansk revy og kabaret. Det er ikke kedeligt”.
Resten af 2026 markerer den folkekære skuespiller, revykunstner og revychef de første 50 år med en varm, humoristisk og musikalsk rejse gennem sin farverige karriere som har været fyldt med oplevelser, med elskede kolleger og uforglemmelige øjeblikke.
“Publikum kan glæde sig til et spritnyt show, jeg har fyldt med anekdoter, populære sange, masser af grin og personlige fortællinger fra et liv i rampelyset” fortæller Jan Schou, der som knægt fik lov til at pjække fra skole, fordi han vidste at hans far fik besøg af dansk underholdnings største navne, heriblandt Osvald Helmuth, Grethe Sønck, Volmer Sørensen, Preben Uglebjerg, Bent Fabricius-Bjerre og Dario Campeotto.
“Min far var en af provinsens største impresarioer som skaffede de store “københavner-navne” gode jobs i sommermånederne. og “Mange gæster er blege, hoster og hakker, men jeg kan betro alle i dette land, at humor er den bedste medicin. Tænk, at jeg har været så privilegeret, at få lov til at leve af min hobby, uden at være syg og dårligt – og tilmed altid være omgivet af glade kolleger og publikummer”, siger Jan Schou, der begyndte på elevskolen ved Odense Teater tilbage i 1975.
Lige siden har han sat sit muntre præg på den danske teater- og revyscene. Lige bortset fra Hjørring, og det er tilfældigt, har jeg optrådt i alle danske revyer – lige fra Cirkusrevyen og Nykøbing Falster Revyen til Sønderborg Sommerrevy og Vildbjergrevyen og så revyerne i Hurup, Silkeborg, Holstebro og Aalborg – samt fra 1998 til 2025 som fast del af Rottefælden i Svendborg. Og det er det altfavnende revy-menneske faktisk stolt af.
Masser af hæder
Gennem karrieren er han blevet hædret adskillige gange. I 1980 blev han kåret som Årets Revyfund, i 2008 modtog han titlen som Årets Revykunstner, og i 2023 blev han udnævnt til Årets Æreskunstner.
Sideløbende med jubilæumsturnéen fortsætter Jan Schou sin Schou Tur på Østergaards Hotel i Herning, hvor han igen står på scenen i oktober og november.
Selv om 50 år på scenen er en milepæl, så er det langt fra et hans endelige punktum. “Jeg er ikke gået på pension, tænker ikke på det. Jeg har travlt som aldrig før. Jeg ser byer, scener og publikum, jeg aldrig har set. Schou slår fast, at han bliver ved, så længe han kan. Jeg elsker at stå på scenen og møde publikum. Og jeg har det fint med at krydre min skønne tilværelse med diverse festdage – som f.eks. de vaskeægte jubilæer. Så falder der måske et glas god rødvin af. Det elsker jeg jo, fordi det har vist sig, at være min bedste medicin”.
På vej ud ad livets landevej mødte Jan Schou blandt andre Birthe Kjær, der vist nok stadig går til bal uden trusser. Foto: Rottefælden..
Bag scenelyset banker et stort hjerte for velgørenhed. Når Jan Schou ikke er engageret som skuespiller, så er han ambassadør for organisationen Terre des Hommes, hvor arbejdet udføres frivilligt. Hvert år arrangerer han velgørenhedsshow til fordel for arbejdet med at hjælpe børn i nød – uanset kultur, race eller religion. “Det er et fantastisk arbejde at være med til”.
Legenden Jan Schou
Med “50 år med fest og farver”, som turnéen hedder, fejrer legenden Jan Schou ikke blot et imponerende jubilæum – ifølge ham selv, så fejrer han også sin oprigtige glæde ved scenekunsten og fællesskabet med kollegaer og publikum og ikke mindst sin ægte kærlighed til revyen – altid serveret med den særlige Jan Schou-livsglæde, humor og fortællelyst – som heldigvis aldrig går af mode.
Gennem årene har han afsløret en alsidighed, hvor han kan stadig kan spille et hav af genrer og synge så lysekronerne klirrer. Og kniber det, så kan han også agere koreograf og være sin egen instruktør. “Jeg kan også rette den gode tekst til, så den passer lige ham og hans publikum. Derimod indrømmer Jan Schou blankt, at han ikke selv kan skrive en god tekst. Det lærte jeg aldrig i livets skole.
“Derimod kan jeg få idéer og komme med oplæg til den gode vise eller sketch. Men sætte mig ved computeren og rimbogen, det kommer ikke til alt ske”.
“Derfor er jeg så glad for mit forrygende samarbejde med Leif Maibom. Han skriver ofte en vise, en monolog eller “en dronning” til mig. Vores samarbejde har været utroligt. Jeg har meget at takke Leif for. Jeg elsker, når det lykkes ham at levere en rammende tekst som får publikum til at juble”.
——————