Generøs bevilling til Den Fynske Landsbys udvikling.
De kommende tre år står frilandsmuseet over for de største forandringer, siden museet åbnede i 1946, som arbejdsløshedsprojekt lige efter 2. verdenskrig. Området er etableret som landbygningsmuseum for at vise udviklingen af den fynske byggekultur i det 18. og 19. århundrede. Med en fornem bevilling på ikke færre end 50 millioner kroner, realiserer museet i anledning af 80 året planerne om at udvikling af museet som i alle årene har formidlet bæredygtighed til store og små gæster og indgyde dem håb og handlekraft, inden de forlader museet.
Den generøse fondsstøtte kommer fra Nordea-fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis Hansens Fond samt Odense Kommune.
For 80 år siden begyndte etableringen af Den Fynske Landsby og siden er frilandsmuseet ganskde gradvist udbygge, så den populære attraktion kan følge med i formidlingens tjeneste.
Projektet betyder, at der i de kommende år opføres et grønt madhus, en oplevelsesplads for familien samt faciliteter, som i højere grad vil give landsbyens gæster mulighed for selv, at deltage i aktivt formidlingen. Landsbyens udviklingschef Lise Gerda Knudsen glæder sig over den tillid, fondene og Odense Kommune har vist museet.
Hun siger: ”Vi har nu gennem tre år arbejdet med at bruge fortidens viden og kunnen som inspiration til en mere bæredygtig fremtid. Når projektet er gennemført, vil Den Fynske Landsby være i stand til at spille en endnu større rolle for endnu flere mennesker gennem vedkommende formidling, aktiv deltagelse og tro på en bæredygtig fremtid.”
Lise Gerda Knudsen og resten af Den Fynske Landsbys dedikerede personale ser frem til at kunne præsentere projektet i de kommende sæsoner. “Alle kan glæde sig til at opleve flere aktiviteter, som gæsterne kan deltage i. For eksempel at tilberede den originale historiske gastronomi i et nyt madhus,i et såkaldt oplevelsesområde, hvor familien kan lege sig ind i oplevelserne.
Den Fynske Landsby blev i sin tid etableret som frilandsmuseum med gårde og huse, landbrugets dyr og udenomsarealer som marker, grusveje, stier, haver og gårdspladser, ganske som de tog sig ud på Fyn, som H, C. Andersen kaldte Danmarks Have, på hans samtid 1800-tallet. Eller som det står at læse i en en del af pr-materiale, så er det gårde og huse som de så ud og som de fungerede på digterens tid. Landsbyen er bygget midt i lystskoven Fruens Bøge – og tager sig ud som en integreret del af storbyen Odense. Engen og Skovsøen ligger lige på den anden siden af banelinjen bag scene-området.
“Landsbyen” omfatter 25 bygninger og bygningskomplekser fra det fynske område. Bygningerne er i sin tid revet ned sten for sten – for at blive genopbygget som en landsby. Og senere indrettet med originalt interiør.
Huse og gårde og stalde er genopbygget præcist efter den tids originale tegninger. Bygningerne stammer fra cirka år 1500 til op på den anden side af år 1900.
Fordelingen af bygninger er fem gårde – herunder præstegård og vandmølle – og et amfiteater samt fem husmandsteder, en kro, skole, sprøjtehus, barklade og vindmølle. Bebyggelsessituationen med fem gårde og fem husmandssteder svarer til det som var almindeligt omkring år 1800. Landsbyen rummer også et teglværk fra 1893.
Bygningsmuseet formidler samtidig socialhistorie og landbrugshistorie, og indeholder derfor talrige originalgenstande, som belyser dette. Gennem udstillinger og originalgenstande i bygningerne anskueliggøres den store udvikling og forandringer som 1800-tallet bød på, både i husenes indretning, i de klæder landboerne havde på dengang, og i de landbrugsredskaber der blev udviklet og anvendt til dyrkning af markerne som kom danske borgere til gode hjemme i deres bykøkken er.