Den fynske rock-, pop og bluessanger Rock Nalle, der trods et turbulent liv, markerede sig frem til sin død med sin silkefine sangstemme og ydmyge fremtoning. Han efterlod sig gode venner til det sidste, som sørgede for en række originale-indspilninger som er samlet på et minde-album, hvor sangeren Roland Lyhr Sørensen kommer til ære og værdighed. Desværre nåede aldrig selv, at se eller høre det færdige resultat- som han var meget optaget af.
Kort før sin død, fortalte Nalle, at “det nu det på tide, at stoppe min over 60 år lange solist-karriere. Jeg orker ikke mere”, lød det ærligt med sin karismatiske hæse stemme den dag, han fejrede tyve år som clean. Et halvt år senere sluttede han sin evige kamp for at blive accepteret af “de kendte rockmusikere”. Det blev Nalle aldrig.
Til gengæld efterlod han en række indspilninger og lokale produktioner, som ikke tidligere havde været udgivet. Minde-albummet, ”Den sidste skive”, blev udsendt takket være et par af sine nære venner fra lokale scene; Det især producer og musiker Jon Kjærran samt forlægger, tekstforfatter og fritidsmusiker Anders W. Berthelsen. Vel er det ikke musikalsk kunst, men den er mindeværdig historie.
“Meningen var, at vi ville overraske Nalle med denne unikke cd-udgivelse på hans 80-års fødselsdag- i april 2023. Den fortjente legenden, som ville have været stolt af, at modtage en så usædvanlig hyldest”, lyder det fra Anders W. Berthelsen. “Det gik desværre stærkere end forudset med sygdommen, som satte punktum for et usædvanligt liv. Mæt af dage sov han ind som 79-årig. Kort før jul 2022”.
Der er dem som mener, at havde Nalle fra Odense været amerikaner og haft en manager og rådgiver, som kunne styre hans til tider urolige liv, så var har forlængst blevet accepteret af et kampe stort publikum – og måske endda blevet stinkende rig.
16 numre og 25 musikere
“Det blev til en minde-cd med 16 særligt udvalgte numre – med Nalle i front. I dag lægger Berthelsen og Kjærran ikke skjul på, at de er glade for at de nåede at samle ikke færre end 25 af byens musikere til at optræde på vinylen. Bl.a. musikerne fra New Big Sound, Odensebanden og duoen Bøje & Ewald, guitaristen og mundharpe-spilleren fra Brunsviger Band og Arena Luanda”. Flere af Fyns ypperste musikere blev hans tætte venner. Så sent som i foråret 2022. Kort før han blev alvorligt syg, fortalte han, at sygdommen ærgrede ham. “For som han tilføjede, nu går det lige så godt“. Musikken på pladen er fortrinsvis hentet fra en koncert i 2019, hvor et medlevende publikum lyttede til ham live på spillestedet på Posten.
Skiven udkom 
digitalt og på en fysisk cd på Anders W. Berthelsens “Forlag Skulkenborg”. Den kan stadig købes hos www.awb.dk, www.moby-disc.dk
Tilbageblik
Roland Lyhr Sørensen var født 10. april 1943 hos forældrene i Allégade. Ganske få år senere flyttede den lille familie til Korsløkke-kvarteret – et par gader derfra. Nalle kom ikke fra et hjem med klaver, men der var, som han selv udtrykte det, masser af rock og pop i barndomshjemmet. “Musikken fik jeg fra vores lille radio allerede i slut-fyrrene”, fortalte Nalle, som ifølge hans mor, var blevet helt ferm til at finindstille Radio Luxembourg.
Knægten var bare 13, da han begyndte sin spæde karriere. Nemlig, da han samlede gutterne fra ungdomsklubben, dem som havde hver sit instrument.
“Vi øvede som gale og så opstod bandet “Swinging Rockmen” og Johnny fra børnehaven var tit med som gæst. Han var en god kammerat, rigtig go’ på guitar og sikken sangstemme, han havde”.
“Fra 1956 og frem til 1959 begyndte vores nye band “Nalle & Teddy Bears” (1959-60) at få jobs til skolefesterne. Det var på tid tid, vi indspillede mit livs første single. Dét var stort.
Vennernes veje skiltes. Mens Nalle valgte at blive hjemme på Fyn, så fik lange Johnny udlængsel. Smækfyldt med ambitioner og store planer, tog han fire-toget til hovedstaden, hvor han udfordrede det pulserende studie- og koncert-miljø.
“De sagde, “ham fynboen” bankede på alle dørene i studierne derovre. Hans ville opbygge et bookingbureau, management og pladeselskab, og det lykkedes for Johnny Reimar Christensen, som var hans rigtige drengenavn. Han havde ikke rundet de tyve, da han var en af landets mest respekterede rock’n roll-musikere – og popsangere, og som om det ikke var nok, så begyndte tilmed at skrive sange.
Johnny vendte aldrig tilbage til sit fynske ophav selv om han var ærkefynbo til sin dødsdag. “Han taler jo ægte københavner-fynsk”, lød det fra Nalle. Når han var på turné, styrede han altid ind omkring fødebyen Odense, hvor han hilste på familien og sine gamle venner, for at høre, hvor langt de var nået udi musikkens verden.
Nalle og Johnny kendte hinanden fra Langelandsgades Børnehave. Det blev betragtet som en selvfølge, når Nalle spurgte, sin lidt ældre ven Johnny om hjælp. Især var Nalle lykkelig, da det lykkedes legekammeraten at skaffe ham sit livs første pladekontrakt. En gestus Nalle, han mindedes med glæde og stolthed, frem til sin død.
De var tidligt på den, drengene fra Korsløkkeskolen. “Jeg har altid været Johnny taknemmelig. Det var ham, der satte mig igang. De første koncerter, spillede jeg, takket være Johnny’s forbindelser ude i Fyns Tivoli. Det var vildt. Det var altid stuvende fuldt hus, men der var flere, når vi spillede i tysker-hangaren i Allesø. Ved siden af lufthavnen. Johnny fortalte altid, at det var her i Allesø, han fik “verdenspremiere”. Nu er de to koryfæer borte. Men deres historie er ikke glemt.
Ronald fra Lahns Stiftelse
I den allersidste samtale med denne skribent, fortalte Nalle, at han fik sit landskendte solistnavn ved en tilfældighed. “Nemlig, da han allerede som 9-årig mødte op i “Lahns Stiftelse” i Nedergade – for hjælpeløse børn“, som der stadig står skrevet på skiltet ved porten- i Nedergade. Stiftelsen var Odenses første fritidshjem.
Årsagen var, at en anden dreng hjemme i gaden også hed Ronald og for at undgå navneforvirring, så har Nalle fortalt, at nogle af drengene valgte at kalde Nalle for “den store sanger”. Fra den dag hed han slet og ret Nalle og øgenavnet fulgte ham resten af livet. “Det passede mig vist meget godt”.
Vennerne troede fejlagtigt, at han var døbt Ronald – deraf kaldenavnet Nalle. Sandheden var, at knægten, som var døbt Roland Lyhr Sørensen, hvilket stadig står skrevet i kirkebogen. Hovedpersonen var ret ligeglad. “Bare gutterne kan blive enige, så er jeg tilfreds”, replicerede han og gik så hjem og fortale sin mor at “alle kaldte ham Nalle”.
Med med det øgenavn opnåede han at blive landskendt. Han udsendte et halvt hundrede plader, ligesom der er skrevet tre bøger om hans brogede liv. Han nåede at gi’ koncerter i såvel Norge som England og USA, ligesom han fik flere venner i bluesmiljøet især i Chicago.
Uanset hvad, så kan Nalle høres på sin sidste skive. Det er ikke stor kunst, men det er et klenodie – for samlere.
