TILBAGEBLIK:
I flere end fem årtier splittede Thomas B. Thriges Gade fysisk det centrale Odense. Men gaden splittede også tusindvis af odenseanere. For hvad var rigtigt og hvad var forkert, da et enigt byråd med borgmester Ignatius Vilhelm Werner (S) i spidsen, for præcist 70 år siden, at anlægge en firesporede motorgade gennem midtbyen. Med H.C. Andersen Kvarteret, Overgade og Nedergade på den ene side og centrum med Flakhaven, Vestergade og Kongensgade på den anden.
Den drastiske konklusion blev taget efter en fejlslagen prognose om, at midtbyen så frem til en stærkt stigende tung trafik. I hvertfald ifølge embedsmænd, teknikere og byplanlæggere. Primært fort at skåne områdets gader og stræder og butiksmiljø. Ifølge “sikre beregninger” fra 50’erne ville “lange rækker af lastvognstog valfarte mod havnens mange arbejdspladser samt de landskendte Thrige-Titan og Odense Stålskibsværft. Men den tunge trafik udeblev.
Gennembruddet blev politisk vedtaget, ejendomme blev revet ned og gaden bygget. Derved måtte tusindvis af byens borgere leve med den sønderrevne infrastruktur. Ret hurtigt efter det historiske gadegennembrud i 1969-1970 blev det kendt for enhver, at det politiske grundlag vaklede ret hurtigt. Men nu var gaden der og den var ikke til at lukke, fordi adskillige borger og politikere, mente at gaden var en misforståelse.
Byen som blev maltrakteret
Gadebyggeriet efterlod dybe sår, som aldrig blev helet, selv efter anlæggelse af en nybygget central bydel og større areal til bybane-dobbeltspor. En stor del af den gamle bykerne ved Rådhuset og Fisketorvet, Nørregade og Nørrebro-kvarteret og Nørrebro bag jernbanen, blev stort set udslettet – ene og alene for at give plads til det knap to kilometer gadegennembrud, som ingen borgere havde bedt om. Nemlig området fra Benedikts Plads og Albanigade, forbi Overgade til Buchwaldsgade og det dengang pulserende havneområde. I dag er der fire matrikler tilbage af det maltrakterede Nørrebro.
I årevis op til byggestarten omkring 1970 vendte de ansvarlige politikere det døve øre og blinde øje til kritikerne – skønt kritikkern var seriøs og gennemarbejdet. Allerede i maj 1959 blev projekteringen sat igang og i juni 1963 blev første etape åbnet for trafik – blandt andet med en nybygget tunnel under jernbanen og gadeudfletning til Østre Stationsvej og Hans Mules Gade – hen mod Fyens Forum og politigården.
Gadeforløbet fra havnen til Albanigade, som er opkaldt efter byens mest fremsynede iværksætter, fabrikant og mæcén Thomas B. Thrige, åbnede for kørende trafik i 1970. Allerede fra dag et var det privatbilismens nye smutvej – derimod kom den lastbiltrafik, som gaden var åbnet for, slet ikke. Selv om politikernes ekspert-prognoser fortalte noget andet 1950’erne.
Fra stor dansk by til dansk storby
Det betød meget for byens image, at Odenses politikere tidligt lancerede storby-begrebet – det samme, som smarte reklame-folk mange år senere forsøgte at iscenesætte – bl.a. med det ambitiøse slogan fra stor dansk by til dansk storby – på bestilling af kommunen. Andre med fødderne placeret solidt i den fynske muld, kaldte Odense for Danmarks største landsby.
———————————————————————————————————————————————-
Historien kort
ODENSE mest befærdede færdselsåre frem til 2014, Thomas B. Thriges Gade, forbandt byens sydlige og nordlige ende med en firesporet vej – tværs gennem den centrale bykerne, som ikke særligt visionært blev delt i to. Gaden, kaldet Fyns mest forhadte, er nu omdannet til en ny bydel, med store ejendomme, etablere nye byrum og underjordisk p-anlæg i gadens længde. Den centrale del af gaden blev lukket i tre etape – og det gik hårdt ud over handlen i Overgade-området . Den første del af gaden lukkede den 28. juni 2014. En markant dag i Odenses historie.
FREM til den dag kørte der dagligt cirka 25.000 biler gennem gaden, fra Buchwaldsgade og Østre Stationsvej i nord via Fisketorvet og Albani Torv i syd til Albangade og Benediks Plads. Albanigade er identisk med byens nye letbane. Langs Albanigade er der gjort plads til trafik med biler på begge sider af sporene. Ved Sct. Albani Kirke er der nedkørsel til p-kælderen med plads til 1000 biler. Der arbejdes på en nye nedkørsel til p-anlægget fra Albani Torv. Thomas B. Thrige byggede Odenses største og mest produktive fabrik.
—————————————————————————————————————————-
Kritikken blev stærkere og stærkere
Allerede midt i 1970’erne, efterhånden som de lokale nyhedsmedierne åbnede for kritikerne. Og en nyt internt slogan dukkede op, nemlig at “der er gået Odense i det” – i forbindelse med nye fejlslagne projekter, hvad angår arkitektur og størrelsen på projekter.
En særlig gruppe indflydelsesrige borgere var ofte på barrikaderne, for at få lukket den støjende TBT-gade. Bl.a. fordi tung-trafik-prognosen var ramt ved siden af virkeligheden. Gruppen som ikke fik deres velbegrundede argumenter igennem på rådhuset, dannede grundlag for stiftelse af “Byforening Odense”, som den dag idag lever i bedste velgående.
Den dag tunnellen under Østre Stationsvej og Hans Mulesgade blev lukket, anede odenseanerne hvor det bar hen.
Op gennem 1990’erne og i starten af nullerne blev presset på politikerne så stærkt, at byrådet i 2008 vedtog at lukke gaden fra Østre Stationsvej til Albanigade og i stedet rejse en bilfri bydel og dertil hørende underjordisk parkering til over tusinde biler.
Lukning faldt sammen med letbanen
Den historiske byforvandling faldt tilfældigvis sammen med anlæggelsen af landets anden letbane-strækning. Byrådet vedtog i 2008 at lukke Thomas B. Thriges Gade og nu afdøde borgmester Jan Boye (K) stod i spidsen for at lancere idéen om en letbane. Kort efter gik kommunen og Region Syddanmark igang med projektet og fik byrådets opbakning. I 2017, begyndte letbanebyggeriet med 14,5 kilometer sporareal – fra Tarup Center via Rosengårdcenter til Syddansk Universitet, Hjallese – og det nye supersygehus, som er stærkt forsinket.
Dette var et af byhistoriens seneste kapitler.
Det nyeste handler om de nye centrale kvarterer, som stadig skriger efter beboere og butikker. Blandet andet i og omkring Carl Nielsen Kvarteret – og pladsen som ligger i forlængelse af Overgade og Vestergade – som endnu ikke har fået et officelt navn.