Hvordan mon H.C. Andersen ville have beskrevet den verdensomspændende virus, som Danmark led under i 2020’erne, da coronaen var på sin højeste og plagede land og by med smitten og Covid-19 – alle nyhesinformationer om restriktioner, symptomer, smittekæder afslørede risikoen for at borgerne blive alvorligt syge – og for at dø. Hvilket han beskrev i stærke vendinger. Digteren var kronisk bange for alle former for smitysimmme sygdomme.
Der er en anelse drama I nogle af H.C. Andersens dagbøger, som stærkt og medrivende blev beskrevet i 1859, især mens kolera-epidemien hærgede i Europa – og også i Danmark. Det havde den gjort siden 1829 og allerede der var Andersen fast besluttet på at foretage en af sine største rejser til Sydeuropa – i Italien ogn. Den var stort set tilrettelagt i detaljer.
Epidemien nåede Danmarks rige omkring 1845. Da var Andersen 40 år, og den uhyggelige, omsiggribende sygdom var en del af den danske hverdag frem til 1861. Den var årsag til mange hundrede registrerede dødsfald her i landet. Mange danskskere, mener at vide, store dele af befolkningen, som ikke var benet Måske mange flere end befolkningen fik at vide. Dengang havde danskerne ikke et SSI eller en Søren Brostrøm til døgnet rundt g opdatere sygdommen og dødstallene i diverse medie..
Velinformeret
H.C. Andersen var sædvanligvis godt informeret – via sine lærde rådgivere. Ikke mindst om smittefaren i det Preussiske rige, som hfølge afvklmpemæssiftudbrudm an skulle køre gennem for at komme under palmerne i de sydeuropæiske lande, hvortil han ville rejse. Men ikke for enhver pris. Han ville ikke sætte livet på spil.
Om koleraen var årsag til rejserne som at den rejseglade digter i 1859 vides ikke. Det var umuligt for den nysgerrige blog-skribent at finde dagbøger, breve eller citater som gemte på detaljer opmærksom på historien om selve årsagen til, athan valgte at blive hjemme. Og ta’ til Jylland i stedet. Dan fik han meget ud af.
Men der var også registreret adskillige kolora-tilfælde rundt i Jylland. Bare ikke så mange som sydpå. Og digteren, han ville ud – og opleve og skrive.
54 år gammel valgte han i 1859, at fokusere på projektet, han siden kaldte “Den store Jyllandsrejse”. For mange danskere, da var Jylland ubetrådt jord, som kunne bruges til at bygge nye fabrikker.
Selvfølgelig valgte han, høj i hatten som han var, at frekventere adelen på diverse herregårde og slotte. Fint skulle det være. Og det var det.
Ude i den store verden var Andersen en højt respekteret litteratur-personlighed. Det vidste jyderne, højt på strå, så alle døre og porte stod åbne for ham. Alle var adviseret om hans besøg – og flere byer var pyntet op, når han ankom til byporten.
Dirrende angst
“H.C. Andersen Information” omtaler nogle dagbøger, hvori digteren beskriver sin dirrende angst for at blive smittet af den omsiggribende kolera-epidemi. Som hærgede store egne af Danmark. Så angsten kunne han ikke slippe, trods den jyske festivitas til hans ære.
I et brev til en veninde, beskriver han frygten for at blive ramt af sygdommen og om at undgå, “at komme i nærheden af mennesker eller ting, der har været i koleraområdet”.
På den tid, havde de fleste danskere en mening H.C. Andersen som i folkemunde betegnedes som alt fra et geni og en krukke til en hypokonder. Han skriver flere steder, at han ikke føler sig ikke tilpas i det jyske.
Et sted skriver han sågar, at han hellere ville have været i Rom eller Napoli end i Aarhus eller Hobro. Han var psykisk ramt og lagde ikke skjul på, at han følte sig utryg og syg. Alene ved tanken om at han kunne blive ramt af kolera.” Og hvad ville der så ske”, funderede H.C. Andersen, som under sit Aarhus-ophold, hvor han mødte beskoppen og borgmesteren, mærkede, at han trods en smuk modtagelse af byens finere folk, fik, hvad han beskrev som”ubehagelig uro og onde symptomer”.
Uligevægtig
Den uligevægtige sindstilstand var årsagen til, at han uden for det planlagte program, valgte at tage dagvognen til herregården Vilhelmsborg, hvor han indlogere sig i et kammet hos greven – “med den mest bedårende udsigt over haven”. Det ophold betegner han som en opmuntrende oplevelse. Fordi han føler sig velkommen – og følte tryghed.
Det fortæller flere af hans kunstklip, som han forærede grevefamilien – og som mange år senere, blev solgt for store beløb på udenlandske auktioner. H.C. Andersen Museet har også klip og tegninger fra hans ophold på Vilhelmsborg, hvor det under den bemeldte rejse, lykkedes digteren for en stund, at abstrahere fra den lurende kolerafare. Det gjorde han bl.a. ved at fordybe sindet i klipning af de finurlige silhuetter. De smukkeste forærede han kammerpigen – og dem der blev til overs, gav digteren til greven og grevinden, som tak for husly.
Andersen og Jylland
På sin første Jyllandsrejse i sommeren 1830 overnattede H. C. Andersen hos gæstgiveren Franz Fulling, der ejede Vinkældergaarden. Et gæstgiveri, som bestod af et kompleks af forskellige bygninger, er for længst revet ned. Gæstgiveriet lå med facaderne mod Sankt Clemens Torv og strakte sig fra hjørnet af Kannikegade/Søndergade til rytterstatuen af Christian X, hvor den oprindelige Vinkældergaard lå.
Svedekassen
Under sit ophold på herregården Vilhelmsborg i 1853 besøgte H. C. Andersen en sommeraften byens gamle teater i Kannikegade. Teaterbygningen lå, hvor den senere og nu nedlagte postbygning blev bygget i årene 1902-04. Andersen tilbragte en festlig aften med gamle venner og bekendte fra Det kgl. Teater, der var i byen på sommerturne. Det gamle teater gik under navnet ”Svedekassen”.
Mejlgade
H. C. Andersen var til middag i Mejlgade nr. 48 torsdag den 3. juni 1830 hos A. F. Elmquist. Denne agerede bl. a. turistfører for HCA med en udflugt til Riis Skov.
Elmquist var ejer af Aarhuus Stiftstidende. Han udgav også tidsskriftet Læsefrugter, hvor H. C. Andersen fik trykt adskillige digte.
Den næste dag lånte HCA Elmquists ekvipage og kunne fortsætte sin første Jyllandsrejse til Randers og Viborg.
H. C. Andersen ankom i sommeren 1853 via Skibsbroen til Vilhelmsborg på flugt for koleraen i København. Han opholdt sig på godset i et par uger og fik rig lejlighed til at besøge oplandet og venner i Aarhus, som han havde adviseret i forvejen. Andersen fortæller bl.a., at tilbragte “en herlig nat i byens gamle teater med teatervenner fra København”. Hvad den nat gik ud på, skriver han derimod ikke.
Hans Aarhus-besøg fik iøvrigt en ganske dramatisk start. Da han besøgte Moesgaard i skoven, da væltede den ene af lensbaronens hestetrukne vogn, med Andersen som passagerer. Andersen berettede, at ulykken skete ved broen over Giber Å . “Jeg slap heldigvis med skrækken”, skriver han..
Frijsenborg
H.C. Andersen havde tre længervarende ophold på Frijsenborg Slot ved Hammel – få kilometer fra Aarhus. Detr var i 1863, 1865 og 1868. Hver gang ankom han via Aarhus – med damperen fra Korsør . I hans korrespondance ses, at han havde planlagt yderligere et besøg, men han blev hver gang forhindret af sygdom.
H.C. Andersen var i besiddelse af en højt udviklet kunstnerisk åre. Han tegnede og malede illustrationer, som han berigede sine beskrivelser med .På den måde skabte “rejsebillederne” nyt liv. Han solgte dem i boglader i svenske byer med havne med Øresund. Svenskerne var vilde med hans originale billeder på farten som “Vogn på farten ad sjællandske landevejen – værker, som han ofte solgte med fine rammer i guld og som attraktive og enesfående værker. Selv om det var hans hans mening, at tegningerne var en vigtig del af rejsen. Primært var billederne med beskrivelser så gode, at han valgte at gemme dem – og sætte dem til salg, hvis han manglede penge Sådan oplevede forfatteren “duften” af sin kunst, motivers om solgtes, når hans streg, sagtens genkende vognen, hestene lo. F,eks, kunne med sig selv arbejdende fra vinduet, Siddende i mørke, kunne han se sig selv, sidde og vinke fra dagvognen.Bl.a. dette , der triller ad Rosensgade i Aarhus. I digterens egen streg.