Ringborgen Nonnebakken, som er Odenses absolut største og væsentligste fortidsminde, ligger velbevaret under jorden. Nonnebakken er Fyns første UNESCO Verdensarv.
Nu udkommer det første bogværk om Nonnebakken,”Nonnebakken, Odenses vikingeborg” som værket hedder, samler for første gang alle kilder til vikingeborgen og dens efterliv.
MuseumOdenses udviklingschef Mads Runge står bag en stor del af de senere års forskning, ligesom han han er værkets hovedfortfatter. En række forskningsområder påviser, at dele af borgen ligger godt gemt for nutiden og men også velbevaret under den moderne by.
Den næsten tusindårige vikingeborg Nonnebakken, er Fyns første UNESCO verdensarv – og med sin centrale rolle i dannelsen af det danske rige og sin fysiske størrelse, er der tale om Odenses største og væsentligste fortidsminde. Udpegningen sker sammen med fire andre danske ringborge: Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge. Forskellen er dog, at de andre borge kan man få et visuelt indtryk af.
Harald Blåtand ville samle riget
Dermed er Nonnebakken den eneste vikingeborg som er anlagt op til en by, og som dermed indfrier Harald Blåtands ambition om at samle riget. Det ses bl.a. ved, at Odense efter Nonnebakkens etablering videreudvikler sig til Fyns hovedby med funktion som bispesæde og dermed giver nogle ekstra dimensioner til den samlede beskrivelse af de fem ringborge.
Vikingetidens monumentale borge, som var mindre bysamfund, blev omkring 980 bygget som befæstninger på strategiske lokaliteter.
————————————————————————————————————————————
FAKTA OM RINGNORGEN:
Nonnebakken rummede var (eller er) en kæmpemæssig, cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 meter. Borgen har yderst haft en ni meter bred og minimum fire meter voldgrav samt en cirka 15 meter bred og måske helt op til 5-6 meter høj vold med træbeklædt front og bagside. I hvert verdenshjørne har der været en overdækket port. Portene var forbundet af to såkaldte aksevej, der opdelte borgen i fire kvadranter og i hver af disse har der været en karré af fire langhuse. Langs voldens inderside løb en 1,6 meter bred ringgade. Nonnebakken rummede i vikingetiden en kæmpemæssig, cirkelrund borg med en ydre diameter på 180 meter. Vikingeanlægget er anlagt omkring år 980 og skal tilskrives kong Harald Blåtands gruppe af ringborge.
______________________________________________________________________________
“Udpegningen af Nonnebakken som verdensarv er af kæmpestor betydning for Odense, et fund som understreger og styrker borgens betydning og rolle som ikon i byen. Vikingeborgen er en bærende historie om Odense som by. For museet er det en milepæl og resultatet af dedikerede kollegers årelange arbejde” siger Henrik Harnow, direktør for Museum Odense.
Borgen får blivende effekt
Nonnebakken er den eneste af landets fem borge fra vikingetiden, som er anlagt op til en by. Men det er kun er ved Nonnebakken, at Harald Blåtands ambition om at samle riget får en blivende effekt. Det ses ved, at Odense efter Nonnebakkens etablering videreudvikler sig til Fyns hovedby med funktion som bispesæde. Byerne og kirkeinstitutionen spillede en vigtig rolle for dannelsen af riget. Historien om Nonnebakken og Odense giver dermed nogle ekstra dimensioner til den samlede beskrivelse af de fem ringborge og deres betydning.
Nonnebakken har navn efter et nonnekloster, der i 1100-tallet lå på vikingehøjen. Den udjævnede borgbanke, hvorpå Odd Fellow Logen i dag ligger, og enkelte andre spor kan anes i terrænet, men øvrige dele af borgen ligger godt bevaret, men gemt under den moderne by.
Sådan var den kæmpestore vikingeborg i tidernes tidlige morgenstund
Nonnebakken er den eneste af Harald Blåtands fem ringborge, som ligger velbevaret under jorden. En del af den omkringliggende jordvold kan stadig skimtes. Interessant er det, at Nonnebakken fik sit navn, fordi der i 1100-tallet lå et kloster for benedektinernonner. Dog boede nonnerne ikke på Nonnebakken så længe; de flyttede senere til et kloster i Dalum.
Med udpegningen af Nonnebakken har Fyn nu fået sit første UNESCO-verdensarvssted. Udpegningen sker sammen med fire andre danske ringborge: Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring ved Køge
Mads Runge skriver i sin introduktion af den 550 sider rigt illustrerede to binds-bog, en værket udgives som syvende bind i forskningscentrets såkaldte skriftserie. I sin redigering har Mads Runge gjort brug af bidrag fra eksperter udi arkæologi, geografi, byhistorie, konservering, metallurgi, litteraturhistorie og numismatik. Bogen er skabt via en større bevilling fra Kulturministeriets Forskningspulje.