“Det var slet ikke meningen det her, at jeg skulle få så stor succes med vinyler. Det kom virkeligt bag på mig“, lyder det fra Bo Ellegaard, da han fra sin vante plads ved computeren bag sin lille disk, forsøger at gøre en kortfattet status over de ni begivenhedsrige år siden RecordPusher’s spæde start.“Jeg kan sige det med fire ord: Det har været forrygende…”.
“Da forretningen havde eksisteret i tre år på nettet, var den vokset sig så stor, at jeg følte behov for at flytte salget op fra kælderen og til en fysisk butik i gadebilledet, og så åbnede jeg pladebutikken RecordPusher.com i Overgade 18. Siden er butikken udvidet tre gange, for at få plads til de over 17.000 albums og til VinylBaren, der åbnede som et eksperiment og kulminerede som et tilløbsstykke med stamgæster, smilende bartender, afslappet stemning og stort sortiment i importøl på fad og flaske samt vine og anden drikkelse”.

Mens der stadig var lidt tilbage på vægge, disk og borde.
Hvor pladebutikkerne på verdensplan havde det så svært, at de måtte lukke på stribe, fordi kunderne købte musikken på nettet, da gik vinyl-freaken Bo Ellegaard den anden vej. Han valgte at satse på vinylen og at rykke sin RecordPusher-butik ind i centrum. Cd’en var lagt i graven og vinylen genopstod efterhånden som pladeselskaberne lærte artisterne at udkomme på vinyl – lp’en blev genopfundet med de klassiske covere, som oftes var rene kunstværker. Som det også er dag,
Fredag er skiftedag
De tre lokaler i butikken i nr 18 er stort set skrællet for alt. Plader, møbler, billeder, plakater og merchandise. Dog har pusherens ikoniske disk fået lov til at blive stående til fredag aften, når byens mindste specialbutik slukker og lukker. Helt i chefens ånd vil The Last Waltz ikke gå stille af, så mon ikke butik, bar og fortov være spækket med kunder og husets venner – med håndbajere og vin og rock’n roll. Det bliver ikke et farvel i stilhed, for vist drikkes der gravøl i “fredagsbaren”, men allerede mandag genopstår butikken i ny udgave 35-40 meter derfra. Fra gadens mindste til et over dobbelt så stort lejemål. En epoke på handelsstrøget Overgade slutter fredag og en ny begynder mandag. Og den 7. juli åbnes med festivitas og bægerklang.
“Jeg kunne aldrig finde på at flytte fra Overgade, hvor flere originale specialbutikker, fra blomster til kunsthåndværk og café og restauranter, i samhørighed skaber en særlig stemning og sammenhold. Jeg elsker byens hyggeligste handelsstrøg.Tilmed er jeg så heldig, at vi har fået adresse på den nye gågade-zone, hvor bilkørsel er forbudt. Det betyder nye logistiske muligheder, hvor vi kan rykke releasekoncerterne udenfor, uden hensyntagen til trafik eller politiets indblanding. Vi kan til gengæld være med til at skabe et nyt bymiljø med bænke til råhygge langs butikken. For gående som kommer fra city til Overgade og HCA-kvarteret, er det en glad og positiv måde at møde den gamle bydel på. Endda med fuld musik.”

Den kreative idémand, Jesper “Tømrer” Thingaard Sørensen som brænder for projektet, har klaret det meste – fra gulv til loft.
Hyggen flytter med – double up
Bo Ellegaard fortæller, at kunderne næsten dagligt spørger om han er sikker på, at butikkens velkendte pusher-hygge flytter med fra de 40 intime kvadratmeter til de 120 lidt længere henne ad gaden. Dertil svarer han kategorisk, at vel kan det lade sig gøre.
“Jeg kan endda love, at det bliver double up hyggeligere”, siger han med et smil.
“Desuden bliver mere plads hylder og skuffer med de ikke færre end 17.000 vinyl-titler. Ingen skal gå forgæves efter genrer som rock, country, metal, americana, pop, hip hop, jazz og blues – og lidt til”.
Han vist holder han fast ved sin gamle kæphest, worldwide-store-butikken og instagram-profilen med ikke færre end 173.000 følgere. Også her overhales den håndgribelige virkelighed af digital teknologi.
Flyttefolk og andet godtfolk
Mens flyttefolk og andet godtfolk tømmer butikken og læsser firmaets varevogn, som kører den korte tur i pendulfart, så er pusheren i færd med at færdiggøre en af flere ordre til Østen – og som den mester han er til at multitaske, får han lige en lille samtale om tekniske deltaljer med en håndværker og ikke mindst, giver han sig tid til fortælle bloggens udsendte om butikken, som indrettes efter hans egne idéer og tegninger, iøvrigt i tæt samarbejde med den innovative Jesper “Tømrer” Thingaard Sørensen, som også er projektets maler.
“Og så var jeg forøvrigt i Ikast i går og hente en skøn diner-sofa, som med sine skarpe farver matcher fint med de neonskilte, Betty Blue-figurer og den klassiske benzin-stander, jeg har sikret mig. Hus-fotografen Camilla Lundbye forskønner væggene med nogle af sine stærkeste koncert-skud.
Ikke et koncertsted
Vin-yl Barens bardisk placeres kundevenligt ved væggen – modsat vinduet. Der skabes mere plads til såvel bartender som læskedrikke, øl-apperatur og køleskabe”, siger han og tilføjer, at det ikke skal være et strøg-værtshus, men derimod et originalt supplement til butikken. Er hyggested med et afdæmpet lydtæppe. Vi befinder os jo i et musik-univers”, siger han og tilføjer, at “det skal ikke være et koncertsted. Scenen bliver centrum for såkaldte instore release-koncerter med albumaktuelle navne, alt efter, hvad selskaber og management spiller ud med.

Nærmest som en selvfølge flytter Vin-yl Baren med – alt inklusiv.