H.C. Andersen skrev ofte om sin barndom i byen midt på Fyn – som han også kaldte Danmarks Have. Digteren beskrev fødeøen som frodig og frugtbar, eventyrlige ord, som tilmed er moderniseret til det velduftende slogan “Danmarks Spisekammer med æblegård og humlehave”, smukkest står de vise ord i hyldestdigtet til fædrelandet “I Danmark er jeg født”, et digt som hedder “Danmark, mit Fædreland”, skrevet i 1850.
Første linje i fædrelandssangen “I Danmark er jeg født” blev iøvrigt komponeret af Henrik Rung samme år. Først 76 år senere komponerede Poul Schierbeck en ny melodi til hans tekst, som han skrev under en af Andersens mange rejser i Italien.
Især kærligheden og drømmede har digteren gemt i sine mest betænksomme øjeblikke.
Nedenstående sang, eller digt om man vil, var H.C. Andersens hyldest og kærlighedserklæring til det danske land, folk og sprog, som han skrev i kølvandet på treårskrigen i 1850.
Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Digterens udenlandsrejser fik kritiske røster med på vejen, røster som var årsag til, at der ofte blev sået tvivl om hans nationale sindelag. Med “I Danmark er jeg født” tilbageviste han anklagerne. som gik ham meget på.
H.C. Andersen har i sin skrivekunst beskæftiget sig meget med sit danske ophav og selv om han på den ene side, ville være meget stolt over fødebyens moderne efterfæle, museet i hans navn, nabo til “hjørnerønnen”, hvor han kom til verden klokken 02,05 den 2, april 1805.
Det havde sikkert undret ham, at (hans) museum ikke fandt det naturligt, at markere hans markante danskhed med en kridhvid flagstang og et Dannebrogs-flag blafrende. Det ville have glædet den berømte odenseanere, at flagstang og flag havde kastet glans over den kuperede eventyrhave.
I Højskolesangbogen af idag er der angivet tre melodier til sin kærlighedserklæring. En kreativ kilde, lader sit opfindsomme bud på flag og flagstang springe ud, fordi det formentlig vil passe smukt ind i arkitekturens helhedsbillede. Kilden har som det ses fanget digterens egen sans for poesi og fantasi.
“Jeg præsenterer fotomontagen som dokumentation – og en foræring til bloggens betroede HCA-læsere. Så de får muligheden for selv kan at danne sig et billede af et blafrende flag midt i den magiske have – midt på et lille tomt højdebrag mellem hovedindgangen og caféen. Vor læser tilføjer, at H.C. Andersen ofte beskrev, hvor højt han elskede flaget. Nationaldigteren fortæller to steder, at han altid medbragte et lille dannebrog i silke – enten i inderlommen eller øverst i sin rejsebagage. På sine udlandsrejser viste han gerne flaget, hvis nogle spurgte efter hans ophav.”
Efter at have læst kapitlet af Danmarkshistorien, som relaterer til H.C. Andersen og Dannebrog, at jeg kom i tanke om et berige haven med et flag, fortæller kilden, der vil være anonym og hellere henvise til den kendsgerning, at den fynske digter ofte var trist til mode over treårskrigen – fordi, som han udtrykte det, havde mange gode venner på begge sider af grøften. I de fleste historiske skrifter betegnes konfrontationen som “1. Slesvigske krig” – 1848 til 1851.
Mere præcist, så kaldte Preusserne (tyskerne, red.) den Slesvig-Holstenske krig, for den danske borgerkrig. Slesvig-konflikten kunne ifølge samtidige tyske artikler, have udviklet sig til “en dansk helstat!” i 1848. Og så havde grænserne, Danmark og historien set helt anderledes ud i dag.
Som digter og forfatter, havde H.C. Andersen bekendte såvel på den tyske som den danske side. Og han lagde han aldrig skjul på sin frustration over den kendsgerning. Allerede da treårskrigen ulmede, undgik han såvidt muligt at tage offentlig stilling til den nationale problematik, hvilket han blev bebrejdet af kritikere og venner i København. Andersen var så hundeangst for repressalier og rygtedannelser, at han i maj 1848 i en længere periode valgte at flygte fra bopælen i Nyhavn til en ukendt adresse “på landet”. Formentlig på et slot eller herregård, hvor Andersen havde mange bekendte.
Tilbage til flaget og historiens vingesus, så føler vi os overbevist om, at en markant kridhvid flagstang med knop i det pureste guld og dertil et smukt blafrende Dannebrog, vil pynte smukt mellem buske, træer og blomster ovenpå det museale tilløbsstykke i underetagen – derved vil H.C. Andersen Haven være forsynet med et præg af national storhed.
Sandheden er, at “forretningsmanden” Hans Andersen, frygtede for sin popularitet og salget i udlandet. Han var meget bevidst om, at holde sig på god fod med de store Slesvig-Holstenske Forlag og trykkerier, med hensyn til udgivelser i hele Europa..
Så meget tænkte H.C. Andersen på sit danskhed-image og følgerne af treårskrigen, at han officielt hyldede de danske krigere. “Soldatens sang til Dannebrog” (Vor gamle fane, vort Dannebrog), var en særlig hyldest til såvel Dannebrog og de danske soldater, der kæmpede i Slesvig-Holsten.
På den måde lukkede han munden på de københavnske skeptikere, “langt væk fra slagmarken”, der skulle være i tvivl om, hvilken digteren hørte til. Han skriver et sted at den tankevækkende sang, første gang blev trykt og offentliggjort den 25. april 1849 i “Fædrelandet” præcist et år senere, under titlen „Soldatens Sang til Dannebrog”
——————————————————————————————————–
“Fædrelandet” var en dansk landsavis, som udkom i årene fra 1834 1882. Den var oprindeligt et ugeskrift, udgivet af C.N. David, men blev efter Kong Frederik 6.s død i december 1839 relanceret som avis (dagblad, red.)
_________________________________________________________________________________
Vor gamle Fane, vort Dannebrog,
Som Himlen gav os med Seier,
Dig har jeg elsket fra lille Pog,
Mit hele Hjerte Du eier.
Du hellige Fane, Du danske Flag,
Om Dig straaler Mindernes Glorie,
Med Gud og med Dig hos den ærligste Sag
Staaer Danmark i Verdens Historie.
De gloende Kugler kan svie din Flig,
Men det kun en Stund os bedrøver;
Den danske Matros er og bliver sig lig,
Som Vaabenet Hjerter og Løver.
Hvis selv jeg falder paa Kampens Dag,
I Kampen for Danmark, for Norden,
Saa svøb mig blot i et Dannebrogs Flag,
I det vil jeg lægges i Jorden!
H.C. Andersens skriftlige “kærlighedserklæring” til sit land, var sangen “I Danmark er jeg født” – skrevet i kølvandet på treårskrigen i 1850. Digterens mange udenlandsrejser fik især de fine kredse til at så tvivl om hans nationale sindelag, men med sangen “I Danmark er jeg født”, skrevet under en Italien-rejse, tilbageviste han direkte og indirekte anklager. (Citat: Højskolesangbogen).
Mange kalder i dag “I Danmark er jeg født” for landets anden nationalsang.
