Vælg en side

Nede bag disken, hvor det bugner af alting, sidder billed-og livskunstner Lars Peder Marcussen og nyder en stille kop nymalet kaffe med den ene hånd og tegner “noget han lige kom på”, med den anden. Så snart han får øje på kunder i butikken, rejser han sig og byder velkommen med et afdæmpet “go’dag…. hvad kan jeg hjælpe med… hvis I bare vil kigge, så siger I bare til”.

Bloggen har igen været på høflighedsvisit , som på 28. år driver “Kunst & Håndværk” i Claus Bergs Gade – en butik og galleri som med sin mangfoldighed skiller sig ud fra alle andre butikker.

Ved man ikke bedre, så kan butikken med sine tusindvis af kunstværker og rariteter udi kunstens og fantasiens verden, samt alverdens spiritus fra gulv til loft, skabe associationer om et uoverskueligt virvar. “Det er ikke et virvar, jeg ved hvor det hele stor og jeg har historien om al det du kan se, Den hører med – og dét det du ikke ser, kan du spørge efter”, lyder det beredvilligt fra Lars, som hans kaldes. “Det er jo det jeg hedder,,,”

Lars har flere faste gæster som dropper ind for en kortere bemærkning. Som Pjuske her, der er klar til en lille andrik. Foto: John Borgkilde.

Styr på det hele
“Jeg har styr på det hele”, fortæller Lars og skuer ud i sit unikke butiks- univers’ karismatisk, rolig og besindig, altid de uden store armbevægelser – og ord. Han hører til de underfundige småfilosofiske, som der bliver færre og færre af, og  som aldrig kunne finde på at sige et ondt ord om eventyrkvarteret, “om al det nye” og om Odense i det hele taget. Intet at sige til, at Lars er et velkendt og respekteret ansigt i HCA-kvarteret.

“Viser du mig noget af al det, du kan se i butikken, så fortæller jeg dig hvem kunstnere er, hvad værket forestiller og hvad det koster. Det gælder også de hundredevis af flasker spiritus, fra hele verden, som står opmarcheret – gin, whisky og portvin og masser af rom. Ligesom der er et celebert udvalg i “meget fine chokolader”, som han siger – til den søde tand.

Dagen da blogredaktøren kiggede ind, da dufter butikken himmelsk af nymalet kaffe. “Jeg forhandler “byens bedste nymalede kaffe” – siger han og indskyder med lavmælt stemme, at han ikke er maler for ingenting.

Oppe baglokalet, som er Lars’ galleri, der venter fire-fem midaldrende herrer tålmodigt til det bliver deres tur. De har nemlig bestilt en eksklusiv smagning af fire caribiske rom med dertil hørende facts og historier om de eksotiske dråber. Inden de skal videre. Og dét er da værd at vente på. Snart ser Lars meget højtidelig ud, dav han brillerer med sin kolossale viden om rom – om oprindelsessted, alder, procenter, fremstillingsprocessen og meget mere. Mens en and-drik frekventerer dagens drikkelse uden for,

Vovse får drinks i ventetiden
Når man som nysgerrig og potentiel kunde går på opdagelse i butikken, så skal man passe på ikke at ramle ind i et kunstværk eller vælte et par dyrebare flasker.
Det sker ofte, at turister på vej til eller fra H.C. Andersen-kvarteret bliver så fascineret af vindues-udstillingen og de finurlige skilte, lokker folk inden for i“Kunst & Håndværk – butik og galleri”, som butikken rettelig hedder.

Uden for på fortovet serveres dagens alkoholfri drinks til hunden og gråanden.

Lars Marcussen i sit kreative hjørne ved det Madam Blå-farvede bord foran butikken – som er et af bydelens originale islæt. Foto: John Borgkilde

Rom… er gedigen kunst og håndværk 
Uanset mærket og prisen, så er der altid en god historie at fortælle”,  lyder det fra Lars, som retter på brillerne og tilføjer, at alene den omfattende proces med at destillere og brænde spiritussen både er kunst og håndværk.
Han har i årevis stået for hundredevis af smagninger, også ude i byen og sågar ombord på historiske sejlskibe. Det er dog ikke kaffe og spirituosa altsammen. Han er også stolt forhandler af et større te-sortiment med flere forførende aromaer.
“Og så kan du godt skrive, at det ikke er for syns skyld, jeg har byens mest blankpolerede kaffemølle. Den virker helt efter hensigten og skaber en hyggelig duft af kaffe, og lyden fra møllens snurren er klassisk. Jeg maler bønnerne efter helt kundens ønske”, fortæller butiks- og galleriejer Lars Peder Marcussen, som også er illustrator, maler, foredragsholder, te-, kaffe- og rom-ekspert – og livskunstner af Guds nåde.

 

Farverige kasser og hylstre
På det oplagte spørgsmål om, hvor mange mærker rom butikken ligger inde med, svarer han uden tøven, at han har ikke færre end 90 forskellige rom og at de kommer fra lidt over et halvt hundrede destillerier rundt i hele verden.
“De fleste labels er fra Caribien, Mellem- og Sydamerika. Rom er min store passion”, siger eksperten som god vil nyde, hvad han kalder “en god velskænket rom”, men han indrømmer, at det er sjælden

I H.C. Andersens veludviklede fantasiverden har digteren forvandlet “Hyrdinden og Skorstensfejeren” til porcelæns-figurer, som står til pynt i en dagligstue. Parret er forelsket og bliver forlovede. Således begynder eventyret, som billedkunstneren Lars Marcussen er stærkt inspireret af.

 

Han elsker sit kvarter og fortæller meget gerne om al det gode ved området og ved byen. Ingen kan få ham til at beklage sig. Han gider ikke beklagelser. Det er han for gammelt til. Det er relativt nemt, at finde noget at brokke sig over, men surhed skaber dårlig stemning”, mener han.
“Vist har jeg en mening om mange ting i denne by, det vil også være mærkeligt med al det som sker. Men min mening holder jeg for mig selv. Det er ikke sundt med dårligt humør”, påstår ærke-odenseaneren, som nu trisser ud på sin stol ved det runde Madam Blå-bord, hvor han, når ånden er over ham, skaber fine små fabulerende akvarwller, flest inspireret af kvarterets huse, hvor nogle af H.C. Andersens velkendte eventyrfigurer ofte dukker op. Han har netop sendt Hyrdinden og Skorstensfejeren op på tagryggen et et hus henne på torvet.

Her ved bagindgangen til bymuseet, ses han ofte slå en sludder af med forbipasserende. Især på torvedagene samles venner af huset ved det runde bord, et skue, som er med til at gøre det idylliske kvarter levende og seværdigt.

Eventyrlig butik
“Kunst & Håndværk – butik og galleri” , nabo til værtshuset Lørups Vinstue i hjertet af eventyrkvarteret, betegnes som et eventyr i sig selv – butikken er en herlig tidslomme, hvor Lars med pen og sirlig skrift noterer sine handler i sin originale protokol. Det morderne digitale isenkram gemmer han i skuffen underdisken – mobiltelefon, computer, IPad og regnemaskine passer ikke ind i helhedsbilledet.
Dog følger han i sine stille stunder bag disken med på Facebook. Det Jamaica kan jo være, at en fast kunde skal have en kommentar eller et tillykke med på vejen. Eller besked om at den bestilte kaffe eller Jamaica-rom er klar til afhentning.

Blandt finurlighederne i Lars’ forunderlige univers er dette fuglehus-lignende “skab”, som han kalder “Vægterens trøst”. Spørg ham hvorfor? Foto: J. Borgkilde.

I sommersæsonen supplerer han sine fortællinger med reelle oplysinger om hjertebarnet, “De historiske Nattevægtere”, hvis uundværlige støtteforening han er en dybt engageret formand for. Derved er han også garant for bevarelse af originale, historiske og kulturelle aktiviter i kvarteret  I dette tilfælde endda ganske gratis.

Manden ved den runde bord
I det hele taget, så er Lars meget bevidst om H.C. Andersen-kvarterets udvikling, ligesom han mener, at det nye HCA Museum bliver et gevaldigt plus for turismen og for omsæt-ningen i kvarteret, for hele Odense, for Fyn og for landet”.

Nu hvor solen er brudt gennem skyerne, er der et godt lys til at tegne og et nyt postkort med “Hyrdinden og Skorstensfejeren” anes i Lars’ velkendte streg.Denne signatur når at tilføje, at det netop eventyret “Hyrdinden og Skorstensfejeren” som festspillene i juli og august opfører på landsbyens friluftsscene.

Asiatisk besøg 
“Jeg vil putte det kort her i en fin lille guldramme”, lyder det lavmælt, da et par asiater stopper op og betragter arbejdet med pensel og farvelade. De smiler, taler indbyrdes, tager billeder – og lister ind i butikken. Lars tømmer kaffekoppen og går efter de potentielle kunder. Måske de vil se på en flaske rom eller et billede af H.C. Andersen.

Jeg siger farvel og tak. Frikvarteret i tidslommen er slut for denne gang.
Ude i det virkelige liv, herfra min verden går, er der tegn i sol, måne og stjerne på en lun fynsk forsommer.