Sådan ser en del af Henrik Rehr’s fantastiske tegneserie-univers ud – her som en del af Copenhagen Comic. Det er detaljernes kunstværk.
Den historiske årbog “Odensebogen” kommer vidt omkring i 2024-udgivelsens godt 200 sider, som for første gang også omfatter en tegneserie, kreeret af odenseanske Henrik Rehr, som en af verdens mest anerkendte tegneserieskabere. Hans værker er oversat til et utal af sprog, og flere af hans striber udkommer over det meste af verden.
60 årige Henrik Rehr bor med sin koreansk-canadiske hustru og deres to børn i Battery Park på Manhattan i New York City, hvor de 19/11 2001 var øjenvidne til terrorangrebene på World Trade Center.
Henrik Rehr fik sin første tegneserie trykt, da han som16-årig debuterede med “Drømmen og Langskibene” – i 1987. Siden har han udsendt over 40 titler med Rehs navn på titelbladet, bl.a. Julius, Kvikleif, Danmark Besat, De Tre Små Grise og Ræven, Tribeca Sunset, Det cubanske efterår, Gavrilo Princip, og Leon & Sofija Tolstoj. Rehrs graphic novels er oversat til 15 sprog.
Fra 1989 til 2006 tegnede han avisstriben Ferd’nand, som blev udsendt i over 100 aviser verden over. Siden tegnede han Basserne på både forsider og striber til det skandinaviske Basserne-blad og det blev til adskillige Rasmus Klum-illustrationer, bl.a. til bogen Sikke et mylder, Rasmus Klump og Rasmus Klump i Tivoli. Lige nu er han aktuel med “Trillemønten” (Afart).
Mødet med vor tids største katastrofe
Tegneren og forfatteren var hjemme i superlejligheden på Manhattan med den ældste søn, som netop begyndt i 1. klasse – bare en halv kilometer derfra. Henrik Rehr (forside-billedet) tilføjer lavmælt, at han og yngstesønnen var hjemme, da første fly, klokken 8.40, ramlede ind i World Trade Center. “Såvidt jeg husker, skulle jeg til af tegne en opgave, da vi hørte de første enorme brag og så udviklede katastrofen sig. Alt var kaos”, husker tegneren som sammen med sønnen ret hurtigt blev evakueret. Den anden søn var kort forinden bragt i sikkerhed – og først ud på aftenen samlede familien sig.
I over tre en halv måned var skyskraberen ubeboelig.
Da de to terrorfly, “med hver sin pistol i nakken”, bogstaveligt talt havde tværet hele det centrale New York ud, da lykkedes det familien at bevare ro og overblik – og vende tilbage til livet. “Vi oplevede en periode, som var typisk for New York. Alle hjalp alle, da det gik op dem, at de var sluppet med livet i behold. Vi var meget heldige”, fortæller udlands-danskeren igen og igen. Han bruger al sin tid på at skrive nye historier, tegne og producerer sine serier. I flere år efter tegnede han sine egne udgaver af Rasmus Klump og Basserne til sine faste kunder over hele kloden. Med masser af energi og kreativitet, har han markeret sig med sine underfundige graphic novels – ”Gavrilo Princip”, der blev hans internationale gennembrud – i Danmark.
Tilbage i det mondæne lejligheds-kompleks kvarteret tænkte de store ofte, at området er det mest fantastiske sted at bo. Uanset adressen i en af verdens største byer, vil jeg huske samtlige naboer og genboer er utroligt flinke og rare – og for deres sans for samhørighed. Selv efter terrongrebet har vi ikke i et sekund været bange for at bo her i verdens brandpunkt. Tværtimod.
Tegneren er Vivi Rehrs søn
Som søn af det odenseanske diskoteks- og restaurationslivs legendariske tjener og bartender Vivi Rehr, har han ikke sit lyse sind og smilende væsen fra fremmede. Vivi fortæller med stolthed og livsglæde, om al det Henrik har bedrevet, takket være sin fantastiske fantasi og talent- Med sin kreative pen i inderlommen har han opnået noget nær verdensberømmelse som tegneserie-ekvilibrist.
Vivi Reel tilføjer med begejstring, at hun så ofte det lader sig gøre, besøger sin lille familie i “fantastiske New York City”.
Sammen med odenseanske venner, var han som teenager medejer af tegneseriebutikken og tegnestuen “Den Blå Bil” i Nedergade, hvis histore var omtalt i sidste års udgave af “Odensebogen”. I sommer holdt han et spændende foredrag for en sluttet forsamling i Historiens Hus – om sig selv, sit virke og om New York. Huset havde desuden en sommer-særudstilling, kaldt “Historien i stregen” med fokus Henrik Rehr, som handlede om landets mest anerkendte tegneserieforfatter, .
I dette års udgave af “Odensebogen” tager han som skribent udgangspunkt i sit livs første besøg i Odense Domkirke, som han besøgte med sin skoleklasse, hvorefter fantasien slot ud i lys lue. At Stadsarkivet og Historiens Hus, nærmerst er bygget sammen med kirken, betegner han som tilfældigt. Da “Odensebogen” første gang udkom i 1990, blev udgivelsen betragtet som et eksperiment. Både hvad angik budgettet og borgernes interesse.
I dag betegnes bogen som en populær tradition, trykt i ord og billeder – som nu for første gang siden starten for 35 år siden er tilføjet en tegneserie. Hvad meningen er med tegneserie-tilsnigelsen, afsløres først på søndag i Odense Koncerthus.
Siden 1990 var udgivelsen “Odensebogen’ en af forlagets mest populære aktiviteter, skabt på flere niveauer af det ambitiøst redaktionshold, først og fremmest med stadsarkivar Jørgen Thomsen i spidsen og senere tog hans afløser historikeren og fodboldnørden Johnny Wøllekær over. Wøllekær har siden 1993 været ansat ved Stadsarkivet som fik navneforandring til Historiens Hus – og siden 2015 virkede han som ekstern lektor ved institut for biomekanik og idræt på Sydddansk Universitet.
