Restaurant Bondestuen kan i 2023 fejre 115 år som traktørsted – og huset, hist hvor vejen slår en bugt, emmer stadig af historie, almue og afslappet stemning.
Det viser sig ved granskning af annaler og skrifter, at historien er endnu længere og broget.
Dokumenter fortæller, at huset, der også stod der i H.C. Andersens tid, i 1800-tallet, var stråtækt og i bindingsværk og bød tørstige sjæle inden for i “Hedehuset”, som det hed på det tidspunkt.
Derfor kan der være tale om Odenses ældste traktørsted og derfor fylder beretningerne et vigtigt kapitel i byhistorien, som bl.a. oplyser, at kommunen omkring 1875 købte Fruens Bøge Skoven af kammerherre Christian Benzons arvinger for den nette sum af 53.000 kroner. Mange penge dengang. Men også at den opsigtsvækkende handel omfattede Fruens Bøge skov og Hunderup Skov samt flere bygninger – herunder Bondestuen, som altså dengang hed ”Hedehuset”.
Grænsevagt og bomhus
“Det ærværdige bindingsværkshus, som vi kender det i dag, blev opført i 1856”, fortæller Jon Brændeholm Tølbøll, som ejer komplekset og som i flere år har fordybet sig i historien, han betegner som spændende og usædvanlig. “Måske har der ikke været organiseret udskænkning for gæster i bygningsens første mange år, men det er derimod historisk korrekt, at huset åbnede som traktørsted i 1908”.
Der findes også beretninger om, at Bondestuen, for enden af Sdr. Boulevard, har fungeret som grænsevagt og bomhus, fordi bygningen lå præcist dér, hvor kommunegrænsen mellem Odense Kommune og Dalum Hjallese Sogn lå.
Bondestuen i 1928, set fra Sdr. Boulevard, ligner sig selv – en HGF’er på vej ud. Læg mærke til kiosken på hjørnet. Foto: Historiens Hus
Bondestuens vartegn bevaret
I 50’erne og 60’erne var huset landskendt som “kroen med storkeparret på stråtaget”. Jon Brændeholm Tølbøll fortæller, at restauratøren, Carl Christian Knudsen ikke alene elskede heste, men at han også viste følelser for storke. Da det seneste storkepar på grund af øget trafik på Sdr. Boulevard ikke ville tilbage til det lille hjem på taget, efter rejsen syd på, da blev Knudsen så trist til mode, at han fik konstrueret et par livagtige storke-kopier, som han placerede i den originale rede. Storkene vogter stadig på Restaurant Bondestuens stråtag.
Da branden skabte dramatik
Der er ofte ikke langt fra hygge til ulykke. I den fiktive eventyrbog om Bondestuens historie fortælles, at huset, som ligger hist hvor vejen slår en bugt, er gået så grueligt så meget igennem. Senest da en pyroman natten til den 15. december 2015 satte ild til bindingsværksbygningen. Branden var så voldsom, at kun få mure og bindingsværket stod tilbage. Ruinen ulmede i flere dage. Tilstødende bygninger og en del af det uerstattelige inventar blev reddet. Også “storken” på stråtaget overlevede.
Da de sidste gløder var slukket besluttede ejergruppen at genrejse “Bondestuen” og bevare historien. Et år efter branden åbnede et nyt gammelt traktørsted. Takket være originale tegninger og gedigent håndværk genskabtes landevejskroen.
Genåbnede i 2016 med ny ledelse
I 2016 genåbnedes Bondestuen med interiør, som stamgæsterne nikkede genkendende til. En ny ledelse fyldt med kreative planer om at tilbygge en pavillon, der skabte større kapacitet til spisende gæster. Ind- og udkørsel fra Sdr. Boulevard lukkede og en ny blev etableret fra Gustav Johannsens Vej .
————————————————————————————————————————————
Husets historie kan føres tilbage til 1500-tallet, da bygningen hørte under Dalum Kloster.
Den gamle landevejskro er ikke udnævnt til “Kongelig privilegeret…”, men lidt kongelig er den, det bygningen som Bondestuen er indrettet i ifølge overleveringen har haft kongeligt ejerskab af Kong Frederik den Femte (1723-1766). Kongen som regerede over både Danmark og Norge, gæstede formentlig huset. Efter sigende skulle grevinde Danner, hustru til Kong Frederik d. 7, have overnattet i Bondestuen, som iøvrigt tituleres ”Hedehuset” på et Odense-bykort fra 1717, som en del af Dalum klosters jordebog fra 1535. Det er dér kongen, som energisk jordbesidder kom inde i billedet .
Den landskendte tavle med det traditionelle små danske retter og det højt belagte smørrebrød holdes i hævd.
Provinsens største dyrehave
Bondestuen var fra omkring 1910 et naturligt mål for borgerskabets udflugter fra storbyen til skovens idyl med sporvognene. Bondestuen var et hyggeligt og folkeligt alternativ til velkendte traktørsteder med dans på estrade som bl.a. Skovpavillonen og Carlslund i Fruens Bøge hvortil man også kunne køre med jernbanen fra Odense og Svendborg.
Interessen for området blev nærmest eksplosiv med overfyldte sporvogne, da provinsens største dyrehave åbnede i 1930. Navnkundige Christian Jensen investerede i arealet og udstillede selvopdrættede fasaner, høns og duer. Han besluttede sig for at åbne en decideret dyrehave som blev suppleret med to aber, en påfugl, et dådyr, et muldyr, et antal skader og nogle marsvin. Åbningsdagen Store Bededag noterede Odense Dyrehave et besøgstal på ikke færre end 5620 gæster – den succes smittede af på Bondestuen. I 1933 blev haven et aktieselskab som man kaldte Odense Zoo.
Sporvognen kørte lige til døren
Indtil 1953 kørte sporvejene næsten til Bondestuens dør. Passagererne stod af på vendepladsen, som senere blev p-plads for Zoo’s gæster. Hovedlinjen kørte tur/retur Zoologisk Have, til og fra banegården og Flakhaven. Datidens skramlende letbane kørte desuden til det fine kvarter på Hunderupvej og Bülowsvej. Fra premieren i marts 1911 og frem til april 1913, transporterede sporvejene ikke færre end 2,2 millioner passagerer på den bare 5,5 kilometer korte strækning. Imponerende tal i en by med 43.000 indbyggere. I dag har Odense 183.000.
Succesen skulle blev sporvejenes død. Skinnerne blev revet op i 1953. Byens udvikling med de nye parcelhus-kvarterer, blev betegnet som årsagen til at sporvognen måtte opgive. Derimod opgav traktørstedet ved endestationen ikke. Det er stadig på sporet af moderne tider. I flere årtier frem til 1990’erne, blev der desuden drevet kiosk og købmand på hjørnet af Bondestuen.
Hestefolkets vandingssted
Tilbage til Bondestuens brogede historie. Stamgæsten Carl Christian Knudsen overtog i 1927 ejerskabet og blev restauratør. Han var glødende heste- og væddeløbsentusiast og et kendt ansigt på den nærliggende væddeløbsbane som åbnede i 1935. Bondestuen har gennem årene været hygge- og vandingssted for hestefolket, som har udvekslet i tusindvis af staldtips ved de små borde.
Efter Carl Christian Knudsens død overtog datteren Gurli Margit Madsen og hendes mand John Holger Madsen driften indtil midt-80’erne. I dag er Carl Christian Knudsens familie stadig med i driften af restauranten.
Indtil 1953 kørte sporvognene fra centrum til Zoo, Hunderup Skov og til traktørstedet Bondestuen F.eks. fra stoppestedet ved rådhuset og domkirken. (Billedet) Bondestuen var ofte udgangspunkt på en frisk skovtur til Fruens Bøge. Foto: Historiens Hus.
”Familien Tølbøll” valgte i flere år at bortforpagte Bondestuen, men Le og Jon Brændeholm Tølbøll er nu tilbage i den daglige ledelse.
Parret fortæller, at de er stolte over de familiemæssige relationer, som har sit udspring i Tølbølls oldeforældre, Carl Christian Knudsen og hustru . Helst tilbage i 1929 sikrede de sig Bondestuen, som lige siden har været i familiens eje.
Kært barn osv
Blogskriveren har undersøgt sagen uden at blive klogere. Han mener, at benævnelsen traktørsted er korrekt, fordi det passer som fod i hose med husets historie, og fordi det, viser sig nu, at ordet harmonerer med “den frie encyklopædi Wikipedia”, som mere præcist fastslår, at traktørsted er betegnelsen for, visse restauranter uden for byerne, ofte i nærheden af seværdigheder, tæt ved naturen. På den måde var traktørstedet det naturlige mål for borgerskabets udflugter. Skriver Wikipedia. Derfor er betegnelsen er som skræddersyet til Bondestuens historie, mener blogskriveren .
Med Jon Brændeholm Tølbøll i spidsen for den daglige ledelse omfatter ejerkredsen kendte ansigter fra Odenses erhvervsliv; Jens Bøg Madsen, Glenn Due og Jan Arentoft. De markerer sig også i sponsornetværket FVB med over hundrede fynske virksomheder.
Jon Brændeholm Tølbøll driver deruden “Flyttefirma Danmark”, som er en af Fyns største flytteforretninger og som administreres fra matriklen. Når de store flyttebiler ikke er på opgaver, så står enkelte af dem opmarcheret på p-pladsen, som også benyttes af restaurantens gæster.
Det er også her på pladsen, der dækkes op til en af Bondestuens populære “Musik ved Bøgen”.
LÆS OM Bondestuens sommerkoncerter på bloggens kultur-opslag “SET OG HØRT”.