Man kan ta’ drengen ud af Odense, til gengæld kan man ikke ta’ Odense ud af drengen. Så vil ingen læsere kunne genkende nogle af delene.
Med den filosofiske ordleg, indleder journalisten og forfatteren Christian Monggaard, 53, “Odensebogen 2026” om barndomsvennen, Claus Deleuran, tegneren som blev kendt og elsket for sin underfundige streg og sine legende tegninger, der præsenteres som små satiriske historier med et væld af små provinsby-historier.
Claus Deleuran har forlængst slået sit navn fast, som en af landets mest originale og stilsikre tegneserietegnere – han evne til at fabulere med sit forfriskende og farverige tegneserietalent, ses også når hans særlige kærlighed til Danmarkshistorien. Forfriskenede er det, når Deleuran med blinke øjet spankulerer rundt i Odense med spids pen i inderlommen. Deleuran er en forrygende guide, som med sit velkendte skæve blik på stræder og gader, by, borgere og begivenheder, tager Monggaard med udi den fynske hovedstad.
Med smil på læben får læserne, takket være godt selskab og herlige farve-tegninger, en fin fornemmelse af, hvordan Odense så ud, da Deleuran var barn. Man behøver ikke være ekspert for at genkende flere motiver fra Odense. Claus Deleuran tog ikke Odense med sig, da han rejste ud i verden. og skød den ud i rummet. I den ikoniske tegneserie præsenteres læserne, uanset fantasi og humør, for tegneserien “Rejsen til Saturn”, hvor rumskibet skydes gennem Odense Domkirkens tårn.
Det er ikke alle byer i dette land, som kan prale af, at have en intergalaktisk tankstation i bunden af Nyborgvej, Det har Odense nemlig, hvor man kigger rigtigt efter. Bogen har tolv underholdende og informative artikler, mange med overraskende byhistoriske og kulturelle undertoner. Bogens ansvarshavende redaktør, histotikerenm Johnny Wøllekær kalder uden tøven bogens indhold som farverige blandede bolsjer passende mængder vitaminer.
“Den bobler af alt fra byhistorie til barndomsminder, og tidstypisk arkitektur til litteratur og musik. Bogen viser <., hvordan den som selve byen rummer det lokale og det globale, et folkelige og det finurlige”.
Ingen siger såvidt vides, chefredaktøren imod. Heller ikke artiklens forfatter, som står bag artiklens filosofiske citat, beklager sig over de vise ord.: Måske kan man ta’ drengen ud af Odense, men man kan ikke ta’ Odense ud af drengen.
Ganske som sidste års nærmest sensationelle interview med den satire- og dagbkadsgtdgner
internationalt kendte Odense
