Vælg en side

I den nye udgave af “Odensebogen” fortæller 87-årige Finn Nielsen underholdende om sine, hvad han kalder “unge lærerige år i Odense”, hvor han skabte sit solide fundament til de første af sine godt 70 år lange karriere inden for teater, revy, film og tv-teater.

Men det var slet ikke scene der lokkede i sine unge år. Det var derimod herreekviperingsbranchen, som han dog forlod, da han fandt ud af, hvor mget byen havde at byde på. Nu ser han med glæde vogn en imponerende huskesans tilbage på sin imponerende karriere, han lige nu er i gang med, og som gør ham til Danmarks ældste aktive skuespiller.
Alderen trykker ikke, slår han fest. “Jeg elsker at arbejde”, siger skræddermesterens søn fra Esbjerg. 

Finn Nielsen,. landets måske ældste aktive skuerspiller, lærte faget i Odense.

Trods forældrenes velmente råd om at gøre karriere i handelslivet, var Finn Nielsen i gang med at uddanne sig som herreekviperingshandler hos én af branchens lokale spidser som havde butik Pogestræde. Allerede i 1960 var han balletdanser på teatret.

Ingen kunne ændre ved hans tårnhøje ambitioner om at komme ind på teatret i Jernbanegade og kunne hans danse-kvalifikationer hjælpe ham inden for murene, ville det være optimalt. Så det passede som fod i hose, da han som nykåret mesterdanser, søgte ind på teaterskolen som skuespiller. Han blev optaget og kom hold med andre unge talenter som Ole Ernst, Paul Hüttel, Lars Knutzon og Lone Helmer – forgyldte navne som satte præg på dansk film og teater de næste mange år.

I Danmarks National Loksikon omtaler forhenværende programchef i DR og Teaterrådets formand gennem en årrække Bjørn Lense-Møller, at Finn Nielsen siden 1967, mens han arbejdede på Odense Teater, medvirkede i et stort antal roller på mange scener, i revyer og på tv. Siden sine unge dage, har talentet lysy af spilleglæde, musikalitet og humor, og han betegnede Finn Nielsens sceniske charme til både at være ægte og afslørende. Finn Nielsen har spillet en del, hvad han kalder, smarte, glatte, ikke-pålidelige personer, og hans karakteriseringsevne bevæger sig ud i det finurlige og groteske.
Fra hans klassiske repertoire kan nævnes Scrooge i
Charles Dickens Et juleeventyr (Grønnegårds Teatret 1995) og fra musikalske roller som i Bertolt Brechts Mahagonny på Hippodromen 1977.
Lense-Møller slår fast, at Nielsen har lagt sin hovedindsats inden for et moderne repertoire – blandt andet  i
Botho StraussTiden og værelset (Bådteatret 1991). På film har Finn Nielsen mest gjort sig gældende i markante biroller, som i bl.a. Kærlighedens smerte (1992) af Nils Malmros, indtil han i 2008 blev placeret centralt som Trine Dyrholms moralsk anløbne far i Annette K. Olesens Lille soldat.

MANGE HUKSER HAN FRA BYENS KULTIRLIV
I sine unge dage, fra midten af 50’erne og frem til 1971, var toptrænede Finn Nielsen en markant skikkelse i kulturlivet. Og som nyuddannet skuespiller lagde stærkt ud med sit at spille sin første store rolle som bandelederen Riff i “West Side Story”. Det er først og fremmest mødet med den store rolle som bandeleder i Broadway-succesen og med musicalens skaber, komponisten Leonard Bernstein, han fortæller om i bogen.
Bernstein var i København for at modtage Sonning-prisen, tog under opholdet en smuttur til Odense, hvor han overværede en forestilling og erklærede sin begejstring til den lokale presse. Han hilste personligt på samtlige skuespilere, musikere, dansere og teknikere.

Han blev uddannet fra 1964-1967 og varcsæedels . I flere år tjente han tilmed en skilling som lærer i kropstræning, som det hed. Efter sin uddannelse blev Finn Nielsen fastansat frem til 1971. Så forlod han teatret og Odense, for at søge nye udfordringer. Han blev tilknyttet flere københavnske teatre og spillede revy om sommeren. Det viste sig, at hans medfødte vestjyske lune og hang til timing og underfundig humor, passede perfekt til Nielsen i rollen som revyskuespiller.

Ved Odensebogens præsentation på søndag, har han valgt at fremføre en underholdnede og pudsig revymonolog fra 1980’erne.
Som kulminationen på revysommeren 1984 blev Finn Nielsen kåret som “Årets Revy-kunstner” ligesom han modtog den prestigefyldte “Årets Dirch”-statuette. Derved kan han passende fejre 40 året for den fine revyhæder.