En varm sommerdag i 2000, fortalte jeg min gamle ven Torben Eschen, at fruen og jeg et par dage senere skulle holde ferie på en lille græsk ø.
“Nå, så møder i Lasse og Mathilde”, lød det uden vaklen. “Hvorfor tror du det”, spurgte jeg forundret. “Jo, fordi de også skal besøge en lille græsk ø”. Nå ja, men hvilken græsk ø, forsøgte jeg. “Det aner jeg ikke, men den er lille og græsk”, replicerede forfatteren til “Du sku’ møde mine venner”, som stadig er Lasse & Mathildes største hit. “Sangen om vennerne, der har fulgt mig i over 50 år, er inspireret af ungerne på Johs. Larsens Vej i Odense”, fortæller Lasse Helner i ODENSEBOGEN.
Den fynske musikscenes ypperste repræsentanter gennem flere end 50 år – Lasse Helner og Mathilde Bondo i glas og ramme.
Nå, men en uges tid senere landede Susanne og jeg efter planen på Rhodos og sejlede derefter videre til Symi – og minsandten om ikke vi mødte vore venner, Lasse og Mathilde, midt i hovedbyen på den bare 58 kvm. ø, som mange kalder den smukkeste af de 54 Dodekanesiske Øer. Det var intet mindre end en vanvittig tilfældighed.
Vi var flyttet ind i det skønne Madam Blå-farvede hus ved havnebassinet, og da den skoldhede varme blev for meget på balkonen, meldte jeg mig frivilligt til at ta’ turen til byen efter en parasol. På vej tilbage til vores besiddelse, hørte jeg en kvindestemme, mere fynsk end græsk. En lokal taxa-chauffør var angiveligt ikke enig med kvinden om prisen på en kørsel.
Nå, dem om det, tænkte jeg og gik videre med parasollen under armen. Da solen havde lagt sig til hvile bag øens frodige bjerge, var vi klar til at vandre ud i byen og udforske byens skyggefulde gyder.
Tørsten overmandede os, og vi valgte at slå os ned på en tilfældig taverna – og takket være min slidte Grækenlands-palør, bestilte jeg et par glas flydende harpiks. Den lokale Retsina. “Velkommen til Symi”, sagde vi og Susanne fiskede sit rejse-mini-ludo-spil op fra selskabstasken.
JA, HVA’ LAVER VI HER
Pludselig lød det bagfra; “Hej John og Susanne, hvad laver I dog her?”. Åh, svarede jeg lettere overrasket; vi er såmænd bare ude og gå en tur” og så tilbød jeg gæsterne at sidde. Mennesker mødes og sød musik opstår. Det ene ord tog det andet og hyggen udviklede sig med historier fra de varme lande og dem var der mange af.
Taverna-værten, der lignede en fisker fra de syv have, følte sig måske underholdt af al den snak, grin og gestikuleren. Selv om han formentlig ikke forstod et ord af det hele, kom han alligevel anstigende med nogle glas likør..
Det ægæiske Havs perle af en lille og farverigt ø – ikke mindst takket være øboernes hang til maling af deres skønne huse på bjergvæggen.
Inspireret af en harsk græker-bitter, spurgte vi nysgerrigt til værtens navn, men hans svar gjorde os ikke klogere. Vi forsøgte så at sjusse os frem til et egnet navn. Da det heller ikke lykkedes, så skar jeg igennem med mit oplagte bud på et navn, nemlig at vores græske vært var af tysk afstamning, hed Herman til fornavn og gik med Helmut Schmidt-kasket til daglig. Detr bør da være oplagt, sagde jeg og kom i tanke om en trylledrik, opkaldt efter en doktor Janssen, som drev klinik i Heilbad. Den forklaring scorede points. Ludo kan føre til alt.
NU SKAL DET FREM
Takket være vores hang til at lege med navne og ord, så har såvel Lasse som Mathilde lige skden, uanset hvor og hvornår vi mødes, kaldt mig Herman Janssen. Og omvendt. Et mærkeligt forhold, som har været til at leve med. Men hvem er denne doktor Janssen egentligt, er jeg ofte spurgt og indrømmet, inspireret af den niedersachishe løgnhals Baron von Münchhausen, så har det enkle svar typisk været, at Janssen var tysk læge, som vi mødte på Symi. Og så var det ellers gode miner til slet spil.
Og hvorfor afsløres anekdoten så nu, efter i årevis at være gemt, men ikke glemt. Lige indtil for nylig, da Historiens Hus lancerede sin 31. udgave af den populære ODENSEBOGEN – i Odense Koncerthus, på matriklen, hvor unge Helner og The Baronets fik det store gennembrud som opvarmer for The Who.
Da dristede jeg mig til at be’ om en autograf af selveste Lasse Helner, som gennem 50 år har været anerkendt troubadur, folk-, rock- og pigtrådsmusiker, bandleder, komponist, skuespiller, tekstforfatter og en forrygende storyteller som bor med sin musikalske fru Mathilde Bondo på et skønt landsted ved Lundeborg på Østfyn.
Under rubrikken “Odense rocker” har Lasse Helner begået en underholdende, velskrevet og historisk interessant artikel om 60’ernes rock’n roll-miljø i Odense.
Uddrag af den originale plakat fra The Who-koncerten i oktober 1966 Fyens Forum. Bandet havde netop haft kæmpesucces i USA og skulle nu i 1966 ind på det europæiske marked med et hav af koncerter. En af dem i Odense, Samme år fik Baronets det store kommercielle gennembrud i Danmark..
Når en bekendt har skrevet en bog eller et kapitel, som her, så spørger jeg troligt om han eller hun vil skrive en autografisk hilsen. I dette tilfælde handler beretningen om byens spirende musikliv i 1960’erne.
Jeg er ret sikker på, at det var lige dér rocken fødtes i slipstrømmen af drømme, talent, kammeratskab og hundredevis af øvetimer i kælderen samt masser af koncerter og den kærlighed, som ofte kom på tværs for dem, som ville realisere drømmene.
For Lasses vedkommende var det såvel en læreplads hos en gartner og en gravid kæreste, som ikke passede ind i de aktuelle planer. Men det kom de til på sigt. For der skulle vigtige argumenter til at destruere drømmene. Dem opgav man ikke uden videre at forfølge.
Nå, men det endte med, at Lasse Helner gerne ville skrive sit velkendte navn og per automatik slog han op i ODENSEBOGEN, på side 37, hvor han med autograf-rutine skrev; Mange hilsner fra Herman Janssen og derefter noget krims-krams, der kan være identisk med autografen, han skrev til fans af The Baronets.
Koncerten blev overværet af tæt ved 5000 skrigende fans, der måtte til lommerne for at få råd til entréen; Billetterne kostede vilde 10, 15 og 20 kroner. Alt inklusive. Langtidsholdbare superstjerner som Pete Townshend, Roger Daltrey, John Entwistle og Keith Moon var dyre drenge at få hertil.
HUKOMMELSENS KRINGLEDE GYDER
Mere end en enkelt autograf (eller to som det endte med) og et ønske om god læsning, skulle der altså ikke til at jeg fordybede mig i hukommelsen kringlede gyder. Uanset om det er musikerens skrevne ord, sangtekster eller fortællinger, så har sagførersønnen fra Aarup altid haft et uhøjtideligt og finurligt sprog, ligesom hans verbale udtryk altid har været en underspillet syngende fynsk dialekt.
Ikke nok med at Lasse Helner husker de fleste detaljer fra sit underholdende liv, han er også en forrygende storyteller, som sammen med sit kompetente Lasse Helner Band, som i 2022 drog på turne med musikken til det anmelderroste album “Over The Hill – Still Got The Thrill”. Lanceringen og turneen blev ikke gennenført som fortjent på grund af corona-restriktioner.
Lasse og bandet arbejder lige nu på endnu et album og endnu en turné. Han har sædvanligvis skufferne fyldt med materiale til et nyt album – som igen bliver på engelsk.
“Genren kan i dagens sprog kaldes Indie, Roots eller en stærk cocktail af folk, blues og rock. Og sangene kan sagtens få elementer lagt ovenpå mine egne, når jeg lader mig inspirere af mine gamle New Orleans-venner. Langt fra Odense, men aldrig længere væk, end jeg kan komme hjem til alle mine venner en fart. Hjem til min østfynsk oase.
Bemærkelsesværdigt, hvad en finurlig Lasse Helner-autograf, kan sætte igang af glade minder. Også de mere kuriøse, Denne skrevet ved sine velskrevne og underholdende erindringer fra sin ungdoms Odense-periode – i 1960’erne. Da pigtråden blev til rock i Odense.
Tilbage til charmerende Symi, som med sine 2.500 indvånere ligger en god times katamaran-sejlads fra Rhodos – tæt ved Tyrkiets vestkyst. Året efter mødet ved havnen, medvirkede Lasse og Mathilde i en folkloristisk musik-festival på øen.
For helhedens skyld, skal det nævnes, at Lasse Heller, 76, ikke har drukket så meget som en dråbe alkohol i tæt ved 24 år og den “den nye Lasse” har han altid været helt afklaret med. Derimod tager Mathilde sig “et velfortjent” glas vin, når det passer ind i situationen.
“Vist var det mit livs største og bedste beslutning”, fortæller Lasse Helner, som aldrig haft lagt skjul på, at han til tider kunne blive lidt for tørstig. Det skete i et miljø, hvor det var en del af kulturen.
“Heldigvis stærkt bakket op af sin Mathilde, tog jeg konsekvensen af mit alkoholforbrug og valgte at stoppe med at drikke fra den ene dag til den anden. Det havde jeg heldigvis relativt let ved. Måske det var sværest for mine omgivelser, at de nu skulle være sammen med en tørlagt Lasse. Selvfølgelig var det en større proces at komme igennem. Men det kom jeg og tak for det.
“Havde jeg ikke taget den beslutning, så tør jeg ikke tænke på, hvad det ville værer sket. Jeg vil ikke ud i noget med helbredet, men kan i bagklogskabens klare lys konstatere, at jeg aldrig ville være blevet så kreativ og produktiv, som jeg er nu”, erkender han.
I de senere år er det blevet til en række nye kompositioner, nye sange og album-udgivelser i flere konstellationer – og hundredevis af koncerter.
“Jeg har trods alt været på i over 60 år og det har været vildt sjovt”; siger han eftertænksomt. “Vi skal tilbage til 1959, da mit første band “Small Four” spillede skiffle hjemme i kælderen i Aarup. Fantastisk jeg har været med lige siden – sammen med en perlerække af landets allerbedste musikere. Det har været meget inspirerende”.
“Endnu mere fantastisk er det, at jeg har bevaret kreativiteten og glæden ved at skabe musik og sange og nye album. Det er jeg utroligt stolt af”, lyder det fra Lasse Helner på sin ærkefynske.
“Jeg har altid haft Fyn som udgangspunkt i mit kunstneriske liv og det skal der ikke laves om på.
“Jeg tror ikke, det havde været sådan, hvis jeg ikke havde taget den epokegørende beslutning i 2000. Heldigvis”.
Apropos Grækenland, så kommer begrebet fantasi af det græske phantasia ‘udseende, fremtoning, forestilling, indbildning‘- og gøre synlig. Fantasi bruges oftes i forbindelse med forestillingsevne eller tilsynekomst. Det er ganske vist.