“Det har taget utrolig lang tid at få gjort “mit livs album færdigt”. Det har været værdi at vente på. Selvfølgelig er jeg stolt og lettet over, at albummet nu er sendt i kredsløb”, fortæller Morten Kjærgaard, frontfiguren, som optræder under synonymet Morten K.
Der er ikke dén detalje, han ikke har været med inde over i sit GLASGRIBER-debutalbum [popfuld], som omfatter en halv snes personlige sange, han selv har skrevet og synger. At udgive et album er en milepæl i ens musikalske liv og det siger ikke så lidt. Albummet er et sted, man vil hen til, når man har musik i blodet og er vokset op i 70’erne med hvad al det indebærer”, lyder det fra den musikalske altmuligmand fra Odense-forstaden Dalum.
Musikalske gøglere
Albummet er udgivet i “gammeldags cd-format” og kan høres digitalt på musiktjenester som https//orcd.co/popfuld.
Morten Kjærgaard har heldigvis stadig musikalske undertoner i de fleste af sine kreative gøremål. Og så går han aldrig i vejen for en sund gang selvironi.
“Det viser sig heldigvis, at der stadig er mange, som lytter til musik på cd. Bl.a. når de kører bil. Jeg er selv glad for min. Jeg synes faktisk at lyden kommer tættest på den originale lyd, som jeg hører i hjemme i studiet.
“Vel har vinylen opnået en fantastisk revival alle steder. Jeg ved også, at jeg sagtens kunne have udgivet min [popfuld] på vinyl. Men desværre også, at jeg vil mangle en økonomisk håndsrækning sådan en proces, siger popsmeden, som under synonymet Morten K. i flere end 30 år stod i spidsen for Den Kummerlige Trio med tre muntre gutter, der rejste rundt som musikalske gøglere. Og stadig gør det.
Som nævnt så er velspillende GLASGRIBERs materiale bassisten og forsangeren Morten Kjærgaards egne kompositioner. Fine popsange om meget af det, der optager os alle. Ofte kan man høre, det er en gammen rock-dreng, når numrene får en snert i den rockede retning – og så gør det jo ingenting, at musik og tekster er til at synge med på, så det gjorde vi og publikum også.
Da den første GLASGRIBER-plade blev lanceret som ep, fortalte Morten K. til bloggen, hvad meningen med ord og begreb var. Nemlig at GLASGRIBER nærmerst bibelsk kom til ham, da han som forælder forsøgte at gøre alting rigtigt i en skrøbelig verden, hvordan det var hele tiden være opmærksom, på stikkerne og gribe børn, mælkeglas og alt andet, inden det var for sent. Men også en oversættelse af “Gribe dig” betyder kærlighed i ordets reneste betydning. At man er klar til at ofre alt for den man elsker.
“Nu er den her så. Den ultimative skive. Og nogen kan heldigvis lide det, jeg laver. [popfuld]-albummet har netop været kåret til Ugens Album på P5″”, fortæller popmusikkens altmuligmand stolt.
Helt tilbage for flere end et halvt hundrede år siden, var han tidligt på den i sit musikalske hjem. Som fantasifuld knægt byggede han en synthesizer udelukkende i Lego-klodser og han fik morfars aldrende spolebåndoptager foræret – med bånd. Det var overvældende at høre morfarens spoler fra den tids radiomusik med Jørgen de Mylius og Hans Jørgen Skov.
Den musikalske opvækst
“Allerede som knægt, var jeg fascineret af musikkens uendelige muligheder. Først da jeg kom på gymnasiet på Nordfyn, begyndte jeg at spille, komponere og skrive sange. Først slog jeg på koklokke. Ét sted skulle jeg jo begynde”, siger han og griner underspillet. “Det gjorde jeg altså – og så kom bassen og guitaren til”, fortæller Morten Kjærgaard, 57, som i flere årtier var en af Odenses markante profiler i musik- og kulturmiljøet.
Han skabte flere ambitiøse orkestre, som bl.a. Raisin’ Jane og Den Kummerlige Trio, som stadig kan ta’ ud og skabe en munter aften. En væsentlig del af sit livs fundament skabte han som booker i legendariske Frank Steens underholdningsbureau Danartist, hvor han bl.a. var manager for Sigurd Barrett. Ind i mellem dukkede han op som konferencier ved torsdagskoncerterne i Kongens Have, og i det populære Natugle-telt på Midtfyn – med Bo Bomuld Wittendorf som makker. Det hele gik op i underholdning og musik og det gør det sådan set stadig – både sin egen og andres”, forklarer Morten Kjærgaard.
Efter mere end to årtier som kendt og agtet pressechef ved Odense Teater, var det tid til luftforandring. Og den fik Morten Kjærgaard, da han fik lov til at udvikle sine kreative evner. Ikke mindst som idéudvikler.
Han har ofte sagt, at her begyndte livet – i første omgang med coronaen som en barsk modspiller
Nu nyder han igen rollen som Muntre Morten i et professionelt sammesurium “af lidt af det hele” som presse- og kommunikationsmanden, der med masser af erfaring tilbyder løsning af opgaver inden for formidling, promotion, video, podcast, grafik, studieejer, pressehåndtering, modelarbejde, booking, management, fotografi, grafisk design, salgstekster, sangforfatter og dertil projektledelse, video- og musikproduktion, SoMe, web, talks. Bare for at nævne noget – og dertil multimusiker, kapelmester og solist med egne bands. Det meste med skæve indfaldsvinkler.
Så der skal være rigelugt med plads på hans nyeste visit-kort – eller CV-kort om man vil.
CD-coveret viser Morten K. i kobolt blå mystiker-figur som nok får sat gang i snakken ude i de små hjem .
Hvad har en travl herre som Morten så gang i lige nu, spørger jeg?
Morten K. og Jesper Haugaard, Kim Larsens bassist i en årrække, senest med bl.a. “Jeppesen” band.
“Åh, lad mig lige se”, svarer Morten Kjærgaard og klør sig i den frisure han ikke har. Og bladrer i en stak papirer. “I dag skal jeg hjem og redigere en podcast, som jeg laver for Ungdomsskoleforeningen, og så har jeg netop haft en værtsrolle ved “Guitar Show Denmark”, hvor jeg lavede en podcast med en af landets store bassister, Jesper Haugaard. En gammel ven, som også har sat sine spor i det odenseanske musikliv – og som nu spiller i en række bands og iøvrigt driver sit eget pladestudie hjemme i hjertet af Vesterbro.
Multimusiker Morten m.m.m.
Morten Kjærgaard er en rutineret herre på 57 som i årevis har boet i Dalum., Han. er far til fire; Benjamin 13, Martha 15, Mille 19, Marie på 21 og gift med sin Rikke.
Og hvad musikken angår, så er han iøvrigt også kapelmester, forsanger, komponist, producer, studie- og pladeselskabsejer og album-aktuel med “GLASGRIBER [popfuld].
Og så har den opmærksomme læser har måske noteret sig (herover t.v.), at cd-coveret ikke er helt almindeligt. Typisk for Morten K. ganske underfundigt koloreret omslag med en koboltblå figur, grænsende til det mystiske.
Hvorfor nu det, spørger bloggen ? Fordi folk skal have lidt at tænke over. Jeg elsker de små hovsa-overraskelser og er iøvrigt sikker på, at denne version med mig og påfuglesminke – kan få folk til at mene, hvad de vil.
Hvad så med titlen? “Ja, den er da pudsig? Det grafisk smukke og eftertænksomme album med informativt indstik, kalder jeg [popfuld]. Jeg kan godt li’ ordspillet. Pladen er jo fuld af pop og god lyd. Og kan med lidt god vilje lyde som en påfugl. Lyder det dejligt småprovokerende.
Selv om han har arbejdet med flere titler og haft meget at se til, så er det slet så svært at holde styr på virkelighedens musiker- og kultur- og kommunikationsmenneske Morten Kjærgaard, far til fire, som, når
Rock Around the Clock.