BLOGGEN SER ODENSE OPPE FRA
Bloggens departement for højtflyvende drømme, har sat sig til rette i cockpittet på et Piper Aircraft-fly. Med en fotograferende automatpilot ved styrepinden, blev flyet først tjekket rent teknisk.Trykket på knapper og drejet på skiver, så flyhøjden og krængnings manøvrer, der muliggøre skråfotos, var på plads. Derved kunne vi bogstaveligt talt  sikre os det fuldstændige billede af det vores fly fløj henover.

Piloten, som beredvilligt vil levere billeder til borgkildesblog.dk, erkender, at han, som den eventyrer han også er, bestrider et af verdens mest fascinerende beskæftigelser – på evig udkig efter det som er anderledes, udfordringer som når ud til kanten – uden at være dumdristig. Det er fascinationen, betroede han bloggens jordbundne skriverkarl.
Da Piperen er rullet ud for enden af startbanen, får den bogstaveligt talt luft under vingerne, Sådan har vores flyvende fotograf det bedst.Da hans fly er steget op i den blå skyfri himmel, da hilser vejrguderne ham velkommen med en Dirch Passer-klassiker. Den med “oven over alting stråler Moder Sol”.
Det var lige, hvad solen gjorde. Strålede!!
Den mission kom der en lille pose himmelske billeder ud af, som bloggen bringer i den kommende tid.

EN MIDTBY UNDER FORVANDLING
Har er bloggens nysgerrige pilot dykket ned mod det centrale Odense, som i en halv snes år har været under forvandling. Og stadig vil være det. Til højre en fornem foto-dokumentation set i fugleperspektiv af den nedlagte Thomas B. Thrigesgade, som her kun venter på letbane-sporene.
I midten ses H.C. Andersen Museets fem karismatiske rotunder, og den endnu ikke anlagte HCA Have.  Nedenunder fotos fra 2022, hvor det meste står færdig. Det er ganske vist, at såvel de officielle åbninger af letbanen som digtermuseet og haven blev udsat flere gange.

 

ODENSE BY NIGHT – “Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ det”, er også fra klassisk revysang, fra dengang danske revyer præsenterede sange, der kunne huskes i generationer. Nemlig Osvald Helmuth fra Helsingør-revyen 1963. Billedet er, som det kan ses, taget under en sjælden natflyvning.

Det fortæller os, at vi med det blotte øje, kan se, at vi befinder os over “Posten” og Odense Banegård. Det mørke område i midten er Kongens Have. Det hvide Odense Slot skimtes bagerst.
Nederst genkendes den oplyste Byens Bro, som det trafikale kunstværk, det vitterligt er. Efter flere års økonomiske, tekniske og byplanmæssige kommunale diskussioner og forberedelser, blev broen bygget for at binde byen sammen. Nemlig hen over jernbane-terrænets 15 jernbanespor med direkte trappeadgang til fire perroner og cykel-forbindelse mellem Østre Stationsvej, Jernbanegade og midtbyen til området ved Odense Havn. Siden åbningen den 29. maj 2015 har den 135 meter lange bro – med dobbelt- cykelsti og elevatorer til perronerne.
Der er divergerende opfattelse af den kunstneriske del af den moderne bro, som  arkitekt og designer Anita Jørgenasen har tegnet.
For at kunne rejse den 40 meter høje stålpylon og selve anlæggelsen af broen, støbte entreprenøren cirka 3,4 tons beton og monterede 435 tons stål. Pylonen var dog fyldt med tekniske håndværker-fejl.
Sidste aktuelle nyhed fra den forblæste bro er, at der er ved at blive gjort klar til  en omfattende forskønnelse og modernisering af broen og arealet tæt ved.
Om området bliver kønnere og mere populært vil vise sig. Derimod er det sikkert, at for at nå så langt skal der inddrages adskillige p-pladser – og så er Fanden løs. Igen

.