“Som skribent er det altid sjovt, at lade sig inspirere af fortiden. Endnu sjovere er det, at skrive om og formidle den tid, de begivenheder og de borgere som var engang for ikke længe siden”, fortæller stadsarkivar Johnny Wøllekær, som siden 1990 har været en del af redaktionen på Odensebogen – Odense Kommunes byhistoriske årbog. De senere år som eneansvarlig redaktør for det populære værk.
“Jeg er sikker på, at vi ikke alene kan lave inspirere, men også lære af fortiden – både, af det som gik godt og gik mindre godt”. Odensebogen, byens historiske årbog, blev skabt i slipstrømmen af Odenses 1000 års jubilæum i 1988. Den har lige siden har været en fast del af Historiens Hus, der arbejder kommunens arkivering, registrering, forskning, foredrag og produktion af historiske bøger, som denne 34. udgave af Odensebogen. Først hed det Stadsarkivet og derpå Historiens Hus, som indrettet i det fine gamle Sct Knuds Kloster som er nabo til Domkirken. Det lokalhistoriske arkiv arbejder med kommunens arkivalier, herunder IT-arkivalier og materialer som byen, borgerne og foreningerne samt virksomheder og institutioner, som har været en naturlig del af erhvervslivet i storbyen under forandring.
I 1980’erne leverede tegneserieforretningen Den Blå Bil i Nedergade en strøm af tegneserier. Bag Den Blå Bil stod forfatteren Morten Hesseldahl, der sammen med tegneren Henrik Rehr solgte tegneserier til, som han skriver i sine erindringer i bogen, intellektuelle og pseudo intellektuelle og halvstuderede røvere fra Fyn. På Dalum Bibliotek fandt Morten Hesseldahl sin passion for bøger og tegneserier – det var i hans barndomsår. Det var efter sin karakterdannende rejse til Sydamerika, kort efter studentereksamen, idéen om en kombineret tegnestue og tegneseriebutik dukkede op. Der var ikke langt fra tanke til handling. Den 29. april 1985 åbnede Den Blå Bil i Nedergade. I den nye Odensebog bringer Hesseldahl sine ungdomserindringer. Fra den vinkel kan historien også fortælles.
Nu er den spritnye udgave af Odensebogen 2024 på gaden og udgivelsen markeres søndag med en begivenhed i Odense Koncerthus. Her møder de godt 1800 faste abonnementer troligt op for at stille sig i køen ved disken, da de fleste vil være blandt de første modtagere af den nye udgave, mens den stadig dufter af sværte og bogtrykkeri.
Entertaineren Wøllekær
Den underholdende del af showet er lagt i hænderne på stadsarkivar Johnny Wøllekær, for hvem det er en særlig festdag, når han med egne hænder kan se og mærke årbogen, som også i år udmærker sig med et forsidebillede, som ikke relaterer til indholdet – nemlig et dejligt billede af Odense Havns travle Englandskaj – med en arbejdende kran, en mindre DFDS fragtbåd samt coasteren Gert Hansen fra Marstal. Bloggens departement for årstal, tror billedet stammer fra omkring 1970.
Altså på alder med revy- og musicalskuespiller Trine Gadeberg, som har fået lov til at ta’ sin Pelle med på scenen på søndag. Pelle kom til verden i 1989 under navnet Svend-Bent, det var mens Trine Gadeberg arbejdede som pædagogmedhjælper. Da var det hun opsnappede børnenes verbale guldkorn i institutionen. “Det er jo en rigtig Pelle, så hvorfor kalde figuren Pelle”, sagde hun – og kort efter var Palle en folkekær revyfigur i hele landet – bl.a. revyen i Kerteminde.
Hverken Gadeberg og Pelle er lokale, men er i stedet på gæstevisit. Anderledes er det med musikeren, sangeren og komponisten Lasse Helner, 76, der er en legende på den fynske scene, still going strong – og hele tiden fornyende. Han er født og opvokset i Aarup.
I flere kapitler beskriver han en forrygende periode, hvor han var med til at skrive pop- og rock’ roll-historie, bl.a. med legendariske The Baronets. I 1975 mødte han sin senere hustru, odenseaneren Mathilde Mette Bondo. De har været gift lige siden og har i mange år boet på Østfyn. Amorinerne flyver tæt, når Lasse Helner inviterer Mathilde tager violinen med på scenen og spiller op til fællessang med læserne. Lige nu er Lasse Helner igang med endnu et band-og pladeprojekt.
Lasse Helner har med kreativ pen skrevet om musikere, bands, spillesteder og koncertmiljøet i 1960’ernes Odense. Bl.a. når han og Baronets stod på scenen i stopfyldte Fyens Forum, med engelske vordende stjernefrø som The Who, Yardsbirds og Procol Harum.
Bogpræsentationen byder på minikoncert med Lasse Helner ligesom, der vil der være en såkaldt talk på scenen med Helner – og mon ikke det kommer til at handle om Odenses sprudlende og dynamisk musikmiljø i 60’erne,
Stadsarkivar Johnny Wøllekær, tidl. lærer på katedralskolen og Odense Studenterkursus. Wøllekær som har en fremragende pen, hvad sprog og akkuratesse angår, har begået en halv snes bøger i eget navn – lige fra idrættens historie til erhvervslivets.
Et scoop med Helner
Det ligner et sandt scoop ikke alene at få folkesanger og storyteller Lasse Helner til et berette om sine erindringer. Både på scenen og i bogen. Måske om dengang han mødte Mathilde, dan hun blot var 19 år. Lasse var af forlaget Gyldendal blevet bedt om at skrive musikken til Tove Ditlevsens digte, Mathilde var blevet castet til at synge dem. Og sød musik opstod.
Der er stort set kun ordene og billederne til forskel for de 33 foregående udgaver. Det er den magi som skaber nysgerrigheden – år efter år.
Odensebogen rummer typisk næsten 200 sider om Danmarks trediestørste by. Nogenlunde ligeligt fordelt på erindringer af ældre dato, odenseaneres erindringer samt historisk dokumenterede artikler og billedmateriale. Fortrinsvis læsestof om de seneste 125 til 150 år, siden byen blev industrialiseret, da adskillige landskendte virksomheder dukkede op – og fotografiet blev almindeligt.
Modernisering overvejes
Meget apropos. Måske synger bogen rent teknisk og produktionsmæssigt på sidste vers.
Ikke fordi bogen indholdsmæssigt er umoderne, det er den ikke, men derimod fordi Historiens Hus trods navnet, vil følge med tiden.
Hvordan det til ske, kan Johnny Wøllekær ikke fortælle endnu. Men der er overvejelser igang. Tiden så småt er inde til at sende Odensebogen over til den digitale verden. På den ene side handler det om tradition og de faste læsere, som bliver ældre og ældre – på den ene side om at udgive bogen digitalt. Blandt andet for at sikre sig, at flere unge odenseanere begynder at interessere sig for byens fortid – og måske endda få dem til at arbejde med forskning og formidling, da det betragtes som en vigtig del af byens kulturhistorie.
“Vi haren forpligtelse til at ramme den yngre generation med digital modernisering af Odensebogen – og også øge interessen for podcasten “Historien fra Odense”, som Historiens Hus med pæn succes producerer sammen med Cæcilie Ning Hage fra Tidens Samling.
Odensebogen er byens historiske årbog, skabt i slipstrømmen af Odenses 1000 års jubilæum i 1988. Bystyret var ikke i tvivl om man i lighed med andre danske byer ville skabe et årligt tilbagevendende værk med store og små personlige beretninger skrevet af kendte og ukendte odenseanere.
For at få styr på Odense Kommunes nære byhistorie, blev Odense Stadsarkiv etableret fra 1. januar 1991 – et offentlig arkiv i henhold til arkivloven. Allerede i 1990 blev den første udgave af Odensebogen sendt i handlen – hvert eneste år lige siden er den byhistoriske årbog været en bestseller.